Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem John Locke og Oplysningstiden
John Locke og Oplysningstiden har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Ateisme, Baruch de Spinoza, David Hume, Empirisme, Enevælde, England, Erkendelsesteori, Etik, Filosofi, Frihed, Glorious Revolution, Isaac Newton, Kirken, Liberalisme, Magtadskillelse, Menneskerettighederne, Religion, Tabula rasa, Thomas Hobbes.
Ateisme
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.
Ateisme og John Locke · Ateisme og Oplysningstiden ·
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg. Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.
Baruch de Spinoza og John Locke · Baruch de Spinoza og Oplysningstiden ·
David Hume
David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.
David Hume og John Locke · David Hume og Oplysningstiden ·
Empirisme
Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.
Empirisme og John Locke · Empirisme og Oplysningstiden ·
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Enevælde og John Locke · Enevælde og Oplysningstiden ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
England og John Locke · England og Oplysningstiden ·
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Erkendelsesteori og John Locke · Erkendelsesteori og Oplysningstiden ·
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Etik og John Locke · Etik og Oplysningstiden ·
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofi og John Locke · Filosofi og Oplysningstiden ·
Frihed
Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.
Frihed og John Locke · Frihed og Oplysningstiden ·
Glorious Revolution
The Glorious Revolution eller "den glorværdige revolution" 1688-89 var resultatet af og kulminationen på en årelang magtkamp mellem kongen og parlamentet i England.
Glorious Revolution og John Locke · Glorious Revolution og Oplysningstiden ·
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Isaac Newton og John Locke · Isaac Newton og Oplysningstiden ·
Kirken
Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...
John Locke og Kirken · Kirken og Oplysningstiden ·
Liberalisme
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.
John Locke og Liberalisme · Liberalisme og Oplysningstiden ·
Magtadskillelse
Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.
John Locke og Magtadskillelse · Magtadskillelse og Oplysningstiden ·
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948.
John Locke og Menneskerettighederne · Menneskerettighederne og Oplysningstiden ·
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
John Locke og Religion · Oplysningstiden og Religion ·
Tabula rasa
Romersk''tabula'' eller vokstavle med stylus. Tabula rasa henviser til den erkendelsesteoretiske ide at mennesket fødes uden indbygget bevidsthedsindhold, og at al viden derfor stammer fra sansning og perception.
John Locke og Tabula rasa · Oplysningstiden og Tabula rasa ·
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
John Locke og Thomas Hobbes · Oplysningstiden og Thomas Hobbes ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes John Locke og Oplysningstiden
- Hvad de har til fælles John Locke og Oplysningstiden
- Ligheder mellem John Locke og Oplysningstiden
Sammenligning mellem John Locke og Oplysningstiden
John Locke har 47 relationer, mens Oplysningstiden har 268. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 6.03% = 19 / (47 + 268).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem John Locke og Oplysningstiden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
