Ligheder mellem Jordbundsbiologi og Svampe
Jordbundsbiologi og Svampe har 30 ting til fælles (i Unionpedia): Alger, Amøbe, Blad (plantedel), Botanik, Calciumcarbonat, Dyr, Etårsskud, Eukaryoter, Frugt, Gærsvamp, Græsk (sprog), Grønkorn, Gren (plantedel), Heterotrof, Hyfe, Insekter, Jord, Lav (symbiotisk organisme), Løg, Mycelium, Mykorrhiza, Nedbrydere, Organisme, Paddehat, Planter, Protozoer, Rørhat-slægten, Snylter, Svampe, Symbiose.
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder. Her ses hus fra Læsø med tag af tang udstillet på Frilandsmuseet i Brede. Alger kan på baggrund af deres størrelse inddeles i to overordnede grupper.
Alger og Jordbundsbiologi · Alger og Svampe ·
Amøbe
Amøben er et halv millimeter stor protozo, som er opbygget af én celle.
Amøbe og Jordbundsbiologi · Amøbe og Svampe ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Jordbundsbiologi · Blad (plantedel) og Svampe ·
Botanik
Klassisk udstyr for botaniske studier: Flora (bestemmelsesnøgle), mikroskop, reagensglas. Botanikken har stor, økonomisk betydning for landbruget. Billedet viser ris, dyrket i USA. Dioskorides dominerende den vestlige, botaniske forståelse i de første 15 århundreder af vor tidsregning. Linnés ''Systema naturae'' (1735). Oversigt over planteriget i Linnés ''Systema naturae'' (1735). Botanikken som begreb blev først brugt af Dioskorides.
Botanik og Jordbundsbiologi · Botanik og Svampe ·
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Calciumcarbonat og Jordbundsbiologi · Calciumcarbonat og Svampe ·
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Dyr og Jordbundsbiologi · Dyr og Svampe ·
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Etårsskud og Jordbundsbiologi · Etårsskud og Svampe ·
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.
Eukaryoter og Jordbundsbiologi · Eukaryoter og Svampe ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Jordbundsbiologi · Frugt og Svampe ·
Gærsvamp
Gærarten ''Candida albicans'' En pakke gær til bagning Gærsvampe er eukaryote mikroorganismer klassificeret i riget Fungi med omkring 1.500 beskrevne arter.
Gærsvamp og Jordbundsbiologi · Gærsvamp og Svampe ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Græsk (sprog) og Jordbundsbiologi · Græsk (sprog) og Svampe ·
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Grønkorn og Jordbundsbiologi · Grønkorn og Svampe ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Jordbundsbiologi · Gren (plantedel) og Svampe ·
Heterotrof
Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.
Heterotrof og Jordbundsbiologi · Heterotrof og Svampe ·
Hyfe
En hyfe er de en- eller flercellede forgrenede tråde, der tilsammen danner svampes mycelium.
Hyfe og Jordbundsbiologi · Hyfe og Svampe ·
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Insekter og Jordbundsbiologi · Insekter og Svampe ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jord og Jordbundsbiologi · Jord og Svampe ·
Lav (symbiotisk organisme)
Eksempler på forskellige typer lav. En lav (eller lichen; staves også liken) er en sammensat organisme bestående af en eller flere fotosyntetiserende livsformer, der lever sammen med en eller flere slags svampe i et gensidigt afhængighedsforhold (symbiose), som også kan involvere ikke-fotosyntetiserende bakterier.
Jordbundsbiologi og Lav (symbiotisk organisme) · Lav (symbiotisk organisme) og Svampe ·
Løg
Forskellige typer af løg. Løg er en af de ældste grøntsager kendt af mennesket og findes i flere forskellige varianter, der alle stammer fra plantearten kepaløg (Allium cepa).
Jordbundsbiologi og Løg · Løg og Svampe ·
Mycelium
Heksering af svampe, der klart indikerer den ringformede vækst og udbredelse af den underjordiske myceliumstruktur Mycelium hos arten almindelig østershat (''Pleurotus ostreatus'') Mycelium (af græsk mykes.
Jordbundsbiologi og Mycelium · Mycelium og Svampe ·
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Jordbundsbiologi og Mykorrhiza · Mykorrhiza og Svampe ·
Nedbrydere
træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl. førne).
Jordbundsbiologi og Nedbrydere · Nedbrydere og Svampe ·
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Jordbundsbiologi og Organisme · Organisme og Svampe ·
Paddehat
En paddehat Paddehat er den populære betegnelse for visse svampes frugtlegemer, med en bestemt form bestående af hat og stok.
Jordbundsbiologi og Paddehat · Paddehat og Svampe ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Jordbundsbiologi og Planter · Planter og Svampe ·
Protozoer
Protozoer (Protozoa) er encellede organismer med cellekerne.
Jordbundsbiologi og Protozoer · Protozoer og Svampe ·
Rørhat-slægten
Rørhat (Boletus) er svampeslægt, som tilhører rørhat-ordenen.
Jordbundsbiologi og Rørhat-slægten · Rørhat-slægten og Svampe ·
Snylter
Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.
Jordbundsbiologi og Snylter · Snylter og Svampe ·
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Jordbundsbiologi og Svampe · Svampe og Svampe ·
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Jordbundsbiologi og Svampe
- Hvad de har til fælles Jordbundsbiologi og Svampe
- Ligheder mellem Jordbundsbiologi og Svampe
Sammenligning mellem Jordbundsbiologi og Svampe
Jordbundsbiologi har 113 relationer, mens Svampe har 198. Da de har til fælles 30, den Jaccard indekset er 9.65% = 30 / (113 + 198).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Jordbundsbiologi og Svampe. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: