Ligheder mellem Jorden og Jordens historie
Jorden og Jordens historie har 91 ting til fælles (i Unionpedia): Afrika, Aksehældning, Antarktis, Apollo-programmet, Basalt, Brint, Calciumcarbonat, Canada, Chicxulub-krateret, Chokbølge, Civilisation, Den Internationale Rumstation, Det Store Bombardement, Dinosaurus, Drejningsmoment, Drivhuseffekt, Dyr, Erosion, Eukaryoter, Evolution (biologi), Forenede Nationer, Fossil, Fotosyntese, Fugle, Geologisk tidsskala, Global opvarmning, Granit, Gravitation, Grundstof, Helium, ..., Hjerne, Iltkatastrofen, Istid, Jern, Jordens alder, Jordens kerne, Jordens magnetfelt, Jupiter (planet), Jurij Gagarin, Jyllands-Posten, Kappe (geologi), Kemisk reaktion, Kernefusion, Klippeplanet, Komet, Kontinentalplade, Konvektion, Krig, Kuldioxid, Kultur, Kvælstof, Landbrug, Mars (planet), Massefylde, Måne, Månen, Menneske, Metal, Metan, Meteor, Miljøbevægelse, Molekyle, Oceanbundsplade, Oceangrav, Ozon, Ozonlaget, Pangæa, Pannotia, Pattedyr, Pladetektonik, Planet, Planter, Proterozoikum, Protoplanet, Rodinia, Sidste fælles forfader, Siliciumdioxid, Skorpe (geologi), Sneboldjord, Solen, Sollys, Solsystemet, Solvind, Stofskifte, Subduktion, Superkontinent, Sydamerika, Theia (planet), Ultraviolet lys, Vanddamp, Venus (planet). Expand indeks (61 mere) »
Afrika
Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.
Afrika og Jorden · Afrika og Jordens historie ·
Aksehældning
Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).
Aksehældning og Jorden · Aksehældning og Jordens historie ·
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Antarktis og Jorden · Antarktis og Jordens historie ·
Apollo-programmet
Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.
Apollo-programmet og Jorden · Apollo-programmet og Jordens historie ·
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Basalt og Jorden · Basalt og Jordens historie ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Jorden · Brint og Jordens historie ·
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Calciumcarbonat og Jorden · Calciumcarbonat og Jordens historie ·
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Canada og Jorden · Canada og Jordens historie ·
Chicxulub-krateret
Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.
Chicxulub-krateret og Jorden · Chicxulub-krateret og Jordens historie ·
Chokbølge
Princippet i når et fly bryder gennem lydmuren. Til venstre ses et fly, hvor lydbølger udbredes rundt om flyet. Til højre ses et fly, hvor spidsen rører ved lydmuren '''(rød)'''. En chokbølge er en stærk trykbølge, der f.eks.
Chokbølge og Jorden · Chokbølge og Jordens historie ·
Civilisation
En civilisation (af latin civis, borger) er et menneskesamfund, som har en ikke-militær administration (det vil sige en civil administration) foruden den militære administration, og et nogenlunde velfungerende retsvæsen og politi, som kan beskytte borgerne, så at de kan færdes ubevæbnede.
Civilisation og Jorden · Civilisation og Jordens historie ·
Den Internationale Rumstation
Den Internationale Rumstation som den så ud den 25. marts 2009. ISS er den eneste rumstation i dag (2009). ''Columbus'' fra Europa og ''Kibō'' fra Japan. Den Internationale Rumstation (engelsk: International Space Station eller forkortet ISS) er en rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca.
Den Internationale Rumstation og Jorden · Den Internationale Rumstation og Jordens historie ·
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Det Store Bombardement og Jorden · Det Store Bombardement og Jordens historie ·
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
Dinosaurus og Jorden · Dinosaurus og Jordens historie ·
Drejningsmoment
Drejningsmoment (eller kraftmoment) er et begreb fra den klassiske mekanik, som beskriver en krafts påvirkning af et legeme i forhold til afstanden til et valgt punkt.
Drejningsmoment og Jorden · Drejningsmoment og Jordens historie ·
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Drivhuseffekt og Jorden · Drivhuseffekt og Jordens historie ·
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Dyr og Jorden · Dyr og Jordens historie ·
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Erosion og Jorden · Erosion og Jordens historie ·
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.
Eukaryoter og Jorden · Eukaryoter og Jordens historie ·
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Evolution (biologi) og Jorden · Evolution (biologi) og Jordens historie ·
Forenede Nationer
Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.
Forenede Nationer og Jorden · Forenede Nationer og Jordens historie ·
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''. Et insekt fanget i en 1 cm lang klump rav. Et fossil (af latin fossilis (.
Fossil og Jorden · Fossil og Jordens historie ·
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Fotosyntese og Jorden · Fotosyntese og Jordens historie ·
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.
Fugle og Jorden · Fugle og Jordens historie ·
Geologisk tidsskala
Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.
Geologisk tidsskala og Jorden · Geologisk tidsskala og Jordens historie ·
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Global opvarmning og Jorden · Global opvarmning og Jordens historie ·
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Granit og Jorden · Granit og Jordens historie ·
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Gravitation og Jorden · Gravitation og Jordens historie ·
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Grundstof og Jorden · Grundstof og Jordens historie ·
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Helium og Jorden · Helium og Jordens historie ·
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie. Oxford: Clarendon Press.) er populært sagt den del af centralnervesystemet som findes inde i kraniet.
Hjerne og Jorden · Hjerne og Jordens historie ·
Iltkatastrofen
Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.
Iltkatastrofen og Jorden · Iltkatastrofen og Jordens historie ·
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Istid og Jorden · Istid og Jordens historie ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jern og Jorden · Jern og Jordens historie ·
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Jorden og Jordens alder · Jordens alder og Jordens historie ·
Jordens kerne
Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.
Jorden og Jordens kerne · Jordens historie og Jordens kerne ·
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år. Den røde kurve viser styrken af Jordens magnetfelt gennem 82.000 år syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord-/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Jordens magnetfelt er et magnetfelt, som har sydpol et stykke fra jordens geografiske nordpol – og som har nordpol et stykke fra jordens geografiske sydpol.
Jorden og Jordens magnetfelt · Jordens historie og Jordens magnetfelt ·
Jupiter (planet)
Ingen beskrivelse.
Jorden og Jupiter (planet) · Jordens historie og Jupiter (planet) ·
Jurij Gagarin
Jurij Aleksejevitj Gagarin (Юрий Алексеевич Гагарин,; født 9. marts 1934 i Klusjino, Smolensk oblast, død 27. marts 1968 i Novosjolova, Vladimir oblast) var sovjetisk kosmonaut, der var den første mand i rummet i 1961.
Jorden og Jurij Gagarin · Jordens historie og Jurij Gagarin ·
Jyllands-Posten
Morgenavisen Jyllands-Posten (forkortet JP) er grundlagt i 1871.
Jorden og Jyllands-Posten · Jordens historie og Jyllands-Posten ·
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Jorden og Kappe (geologi) · Jordens historie og Kappe (geologi) ·
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Jorden og Kemisk reaktion · Jordens historie og Kemisk reaktion ·
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Jorden og Kernefusion · Jordens historie og Kernefusion ·
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Jorden og Klippeplanet · Jordens historie og Klippeplanet ·
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Jorden og Komet · Jordens historie og Komet ·
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Jorden og Kontinentalplade · Jordens historie og Kontinentalplade ·
Konvektion
Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.
Jorden og Konvektion · Jordens historie og Konvektion ·
Krig
Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca. 1175 f. Kr. Krig (også kaldet militær konflikt) er en tilstand af væbnet konflikt mellem samfund eller stater, en tilstand normalt kendetegnet ved ekstremt aggressive og voldelige handlinger, ødelæggelse og død.
Jorden og Krig · Jordens historie og Krig ·
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Jorden og Kuldioxid · Jordens historie og Kuldioxid ·
Kultur
Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.youtube: https://www.youtube.com/watch?v.
Jorden og Kultur · Jordens historie og Kultur ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Jorden og Kvælstof · Jordens historie og Kvælstof ·
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Jorden og Landbrug · Jordens historie og Landbrug ·
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Jorden og Mars (planet) · Jordens historie og Mars (planet) ·
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Jorden og Massefylde · Jordens historie og Massefylde ·
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Jorden og Måne · Jordens historie og Måne ·
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Jorden og Månen · Jordens historie og Månen ·
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Jorden og Menneske · Jordens historie og Menneske ·
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Jorden og Metal · Jordens historie og Metal ·
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Jorden og Metan · Jordens historie og Metan ·
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Jorden og Meteor · Jordens historie og Meteor ·
Miljøbevægelse
Med bogen Silent Spring, 1962, var biologen Rachel Carson, hvori hun offentliggjorde sine naturvidenskabelige undersøgelser om farerne ved brug af kemiske pesticider, specielt DDT, en katalysator for den moderne miljøbevægelse.
Jorden og Miljøbevægelse · Jordens historie og Miljøbevægelse ·
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Jorden og Molekyle · Jordens historie og Molekyle ·
Oceanbundsplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.
Jorden og Oceanbundsplade · Jordens historie og Oceanbundsplade ·
Oceangrav
3D-visualisering af Puerto Rico-graven; mørkere farver indikerer dybere liggende havbund En oceangrav er en lang sænkning af havbunden i grænsen mellem to konvergerende tektoniske plader.
Jorden og Oceangrav · Jordens historie og Oceangrav ·
Ozon
Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.
Jorden og Ozon · Jordens historie og Ozon ·
Ozonlaget
Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden. Den røde kurve viser energiniveauet ved havets overflade, hvor ozonlagets ozonmængde er mindsket 10%. UVB er i intervallet 320 nm - 290 nm og UVC i 290 nm - 100 nm. Ozonlaget er en betegnelse for det lag af atmosfæren, der befinder sig 15-25 km over jordens overflade, hvor 90% af gasarten ozon er.
Jorden og Ozonlaget · Jordens historie og Ozonlaget ·
Pangæa
Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.
Jorden og Pangæa · Jordens historie og Pangæa ·
Pannotia
Pannotia var et superkontinent, der antages at have eksisteret for mellem 600 og 540 millioner år siden.
Jorden og Pannotia · Jordens historie og Pannotia ·
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Jorden og Pattedyr · Jordens historie og Pattedyr ·
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Jorden og Pladetektonik · Jordens historie og Pladetektonik ·
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Jorden og Planet · Jordens historie og Planet ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Jorden og Planter · Jordens historie og Planter ·
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Jorden og Proterozoikum · Jordens historie og Proterozoikum ·
Protoplanet
ESOs Very Large Telescope. Protoplaneter er store planetære embryoner, som bliver dannet gennem samlingen af stof, der er i kredsløb omkring unge stjerner.
Jorden og Protoplanet · Jordens historie og Protoplanet ·
Rodinia
Rodinia er et tidligere superkontinent som formentlig blev dannet for omkring en milliard år siden.
Jorden og Rodinia · Jordens historie og Rodinia ·
Sidste fælles forfader
Den sidste fælles forfader, LUA (last universal ancestor), også kaldet LUCA (last universal common ancestor) eller cenancestor, er den seneste organisme som alle nulevende organismer på jorden nedstammer fra.
Jorden og Sidste fælles forfader · Jordens historie og Sidste fælles forfader ·
Siliciumdioxid
Siliciumdioxid også kendt som silica er den kemiske samlebetegnelse for stoffer med sumformlen (SiO2).
Jorden og Siliciumdioxid · Jordens historie og Siliciumdioxid ·
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Jorden og Skorpe (geologi) · Jordens historie og Skorpe (geologi) ·
Sneboldjord
Globalt isdække på Jorden. ''Bemærk at kontinenterne lå anderledes i Cryogenium 'Sneboldjord' teorien (Snowball Earth) er en kontroversiel hypotese der blev offentliggjort i 1971 af J. D. Roberts.
Jorden og Sneboldjord · Jordens historie og Sneboldjord ·
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Jorden og Solen · Jordens historie og Solen ·
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Jorden og Sollys · Jordens historie og Sollys ·
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Jorden og Solsystemet · Jordens historie og Solsystemet ·
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Jorden og Solvind · Jordens historie og Solvind ·
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Jorden og Stofskifte · Jordens historie og Stofskifte ·
Subduktion
Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.
Jorden og Subduktion · Jordens historie og Subduktion ·
Superkontinent
Animation af Pangæas opløsning Et superkontinent er en landmasse, der indeholder mere end ét kontinent.
Jorden og Superkontinent · Jordens historie og Superkontinent ·
Sydamerika
Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.
Jorden og Sydamerika · Jordens historie og Sydamerika ·
Theia (planet)
Animation af Theia, som dannes i Jordens Lagrange-punkt L4 og derpå bevæger sig mod sammenstødet. Animationen vises med et års mellemrum, så Jorden synes ubevægelig. Theia eller stavet Thea er navnet på en hypotetisk planet, der, ifølge en teori om Månens dannelse, kolliderede med Jorden for 4,51 milliarder år siden i et gigantisk sammenstød.
Jorden og Theia (planet) · Jordens historie og Theia (planet) ·
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Jorden og Ultraviolet lys · Jordens historie og Ultraviolet lys ·
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Jorden og Vanddamp · Jordens historie og Vanddamp ·
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Jorden og Venus (planet) · Jordens historie og Venus (planet) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Jorden og Jordens historie
- Hvad de har til fælles Jorden og Jordens historie
- Ligheder mellem Jorden og Jordens historie
Sammenligning mellem Jorden og Jordens historie
Jorden har 394 relationer, mens Jordens historie har 289. Da de har til fælles 91, den Jaccard indekset er 13.32% = 91 / (394 + 289).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Jorden og Jordens historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: