Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Jorden og Menneskeskabt drivhuseffekt

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Jorden og Menneskeskabt drivhuseffekt

Jorden vs. Menneskeskabt drivhuseffekt

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Den menneskeskabte drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.

Ligheder mellem Jorden og Menneskeskabt drivhuseffekt

Jorden og Menneskeskabt drivhuseffekt har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Antarktis, Biosfære, Drivhuseffekt, Drivhusgas, El Niño, Fotosyntese, Global opvarmning, Hav, Jordens atmosfære, Klima, Kuldioxid, Metan, Planet, Planter, Satellit, Solen, Vand, Vanddamp, Verdenshave.

Antarktis

Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.

Antarktis og Jorden · Antarktis og Menneskeskabt drivhuseffekt · Se mere »

Biosfære

Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.

Biosfære og Jorden · Biosfære og Menneskeskabt drivhuseffekt · Se mere »

Drivhuseffekt

Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.

Drivhuseffekt og Jorden · Drivhuseffekt og Menneskeskabt drivhuseffekt · Se mere »

Drivhusgas

Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.

Drivhusgas og Jorden · Drivhusgas og Menneskeskabt drivhuseffekt · Se mere »

El Niño

Kort over temperaturafvigelser fra normaltemperaturen under El Niño december 1997. El Niño er et bånd af varmt havvand, der udvikler sig med ujævne mellemrum i Stillehavet.

El Niño og Jorden · El Niño og Menneskeskabt drivhuseffekt · Se mere »

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Fotosyntese og Jorden · Fotosyntese og Menneskeskabt drivhuseffekt · Se mere »

Global opvarmning

Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.

Global opvarmning og Jorden · Global opvarmning og Menneskeskabt drivhuseffekt · Se mere »

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Hav og Jorden · Hav og Menneskeskabt drivhuseffekt · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Jorden og Jordens atmosfære · Jordens atmosfære og Menneskeskabt drivhuseffekt · Se mere »

Klima

Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Jorden og Klima · Klima og Menneskeskabt drivhuseffekt · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Jorden og Kuldioxid · Kuldioxid og Menneskeskabt drivhuseffekt · Se mere »

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Jorden og Metan · Menneskeskabt drivhuseffekt og Metan · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Jorden og Planet · Menneskeskabt drivhuseffekt og Planet · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Jorden og Planter · Menneskeskabt drivhuseffekt og Planter · Se mere »

Satellit

Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.

Jorden og Satellit · Menneskeskabt drivhuseffekt og Satellit · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Jorden og Solen · Menneskeskabt drivhuseffekt og Solen · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Jorden og Vand · Menneskeskabt drivhuseffekt og Vand · Se mere »

Vanddamp

Damp er vand i gasform.

Jorden og Vanddamp · Menneskeskabt drivhuseffekt og Vanddamp · Se mere »

Verdenshave

Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre. Jordens fem '''Verdenshave'''. Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren.

Jorden og Verdenshave · Menneskeskabt drivhuseffekt og Verdenshave · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Jorden og Menneskeskabt drivhuseffekt

Jorden har 394 relationer, mens Menneskeskabt drivhuseffekt har 46. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 4.32% = 19 / (394 + 46).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Jorden og Menneskeskabt drivhuseffekt. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: