Ligheder mellem Jorden og Merkur (planet)
Jorden og Merkur (planet) har 46 ting til fælles (i Unionpedia): Aksehældning, Antarktis, Aphelium, Argon, Asteroide, Brint, Calcium, Dipol, Dværgplanet, Ekliptika, Excentricitet (matematik), Exosfære, Gravitation, Helium, Ilt, Jern, Kalium, Kappe (geologi), Komet, Kuldioxid, Kvælstof, Magnesium, Magnetfelt, Magnetosfære, Mars (planet), Måne, Månen, Metal, Natrium, Nedslagskrater, ..., Perihelium, Planet, Pluto (dværgplanet), Radioaktivitet, Sammenstødsteorien for Månens oprindelse, Silicium, Silikat, Skorpe (geologi), Solen, Solformørkelse, Sollys, Solsystemet, Solvind, Ultraviolet lys, Vand, Venus (planet). Expand indeks (16 mere) »
Aksehældning
Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).
Aksehældning og Jorden · Aksehældning og Merkur (planet) ·
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Antarktis og Jorden · Antarktis og Merkur (planet) ·
Aphelium
Aphelium, også kaldet aphel, engelsk: aphelion, er det punkt i en komet- eller planetbane, der er fjernest fra Solen (græsk Helios) (modsat perihelium).
Aphelium og Jorden · Aphelium og Merkur (planet) ·
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Argon og Jorden · Argon og Merkur (planet) ·
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Asteroide og Jorden · Asteroide og Merkur (planet) ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Jorden · Brint og Merkur (planet) ·
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Calcium og Jorden · Calcium og Merkur (planet) ·
Dipol
Elektriske feltlinjer af to modsatte ladninger separeret af en endelig afstand. Magnetiske feltlinjer af en ring (her torus), med en elektrisk strøm, med en endelig diameter. En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.
Dipol og Jorden · Dipol og Merkur (planet) ·
Dværgplanet
Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
Dværgplanet og Jorden · Dværgplanet og Merkur (planet) ·
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ekliptika og Jorden · Ekliptika og Merkur (planet) ·
Excentricitet (matematik)
All typer keglesnit ordnet efter stigende excentricitet. Bæmærk at krumningen aftager med excentriciteten, og at ingen af kurverne skærer hinanden. Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.
Excentricitet (matematik) og Jorden · Excentricitet (matematik) og Merkur (planet) ·
Exosfære
Exosfæren er det yderste lag af jordens atmosfære.
Exosfære og Jorden · Exosfære og Merkur (planet) ·
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Gravitation og Jorden · Gravitation og Merkur (planet) ·
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Helium og Jorden · Helium og Merkur (planet) ·
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ilt og Jorden · Ilt og Merkur (planet) ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jern og Jorden · Jern og Merkur (planet) ·
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Jorden og Kalium · Kalium og Merkur (planet) ·
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Jorden og Kappe (geologi) · Kappe (geologi) og Merkur (planet) ·
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Jorden og Komet · Komet og Merkur (planet) ·
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Jorden og Kuldioxid · Kuldioxid og Merkur (planet) ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Jorden og Kvælstof · Kvælstof og Merkur (planet) ·
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Jorden og Magnesium · Magnesium og Merkur (planet) ·
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Jorden og Magnetfelt · Magnetfelt og Merkur (planet) ·
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Jorden og Magnetosfære · Magnetosfære og Merkur (planet) ·
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Jorden og Mars (planet) · Mars (planet) og Merkur (planet) ·
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Jorden og Måne · Måne og Merkur (planet) ·
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Jorden og Månen · Månen og Merkur (planet) ·
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Jorden og Metal · Merkur (planet) og Metal ·
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Jorden og Natrium · Merkur (planet) og Natrium ·
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Jorden og Nedslagskrater · Merkur (planet) og Nedslagskrater ·
Perihelium
Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.
Jorden og Perihelium · Merkur (planet) og Perihelium ·
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Jorden og Planet · Merkur (planet) og Planet ·
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Jorden og Pluto (dværgplanet) · Merkur (planet) og Pluto (dværgplanet) ·
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Jorden og Radioaktivitet · Merkur (planet) og Radioaktivitet ·
Sammenstødsteorien for Månens oprindelse
En tegning af det gigantiske sammenstød mellem den unge Jord og Theia En skitse af hvordan det gigantiske sammenstød kunne være sket (set mod Jordens sydpol) Sammenstødsteorien for Månens oprindelse (engelsk: The giant impact hypothesisNatalie Angier (7. september 2014):. The New York Times. New York Times Company er en hypotese om Månens oprindelse, der indebærer et gigantisk sammenstød for ca. 4,4-4,5 milliarder år siden mellem den unge Jord og planeten Theia, der var på størrelse med Mars. Teorien blev fremsat i 1974 af de amerikanske astronomer William K. Hartmann og Donald R. Davis, men der er i 2012 sået tvivl om teoriens detaljer. Det gigantiske sammenstød er blevet sandsynliggjort ved de kemiske ligheder mellem sten fra Månens overflade og Jordens klipper. For teorien taler også Månens kemiske forskel fra de andre planeter og Jordens hurtige rotation om sin akse. Sammenstødet skal have udslettet Theia og slynget store mængder stof ud i omløb om Jorden. Det samlede sig til Månen, som langsomt driver længere og længere væk fra Jorden. Jorden modtog også betydelige mængder materiale ved sammenstødet og voksede til sin nuværende størrelse.
Jorden og Sammenstødsteorien for Månens oprindelse · Merkur (planet) og Sammenstødsteorien for Månens oprindelse ·
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Jorden og Silicium · Merkur (planet) og Silicium ·
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Jorden og Silikat · Merkur (planet) og Silikat ·
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Jorden og Skorpe (geologi) · Merkur (planet) og Skorpe (geologi) ·
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Jorden og Solen · Merkur (planet) og Solen ·
Solformørkelse
En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.
Jorden og Solformørkelse · Merkur (planet) og Solformørkelse ·
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Jorden og Sollys · Merkur (planet) og Sollys ·
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Jorden og Solsystemet · Merkur (planet) og Solsystemet ·
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Jorden og Solvind · Merkur (planet) og Solvind ·
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Jorden og Ultraviolet lys · Merkur (planet) og Ultraviolet lys ·
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Jorden og Vand · Merkur (planet) og Vand ·
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Jorden og Venus (planet) · Merkur (planet) og Venus (planet) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Jorden og Merkur (planet)
- Hvad de har til fælles Jorden og Merkur (planet)
- Ligheder mellem Jorden og Merkur (planet)
Sammenligning mellem Jorden og Merkur (planet)
Jorden har 394 relationer, mens Merkur (planet) har 141. Da de har til fælles 46, den Jaccard indekset er 8.60% = 46 / (394 + 141).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Jorden og Merkur (planet). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: