Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Josef Stalin og Mikhail Gelovani

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Josef Stalin og Mikhail Gelovani

Josef Stalin vs. Mikhail Gelovani

Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953. Mikhail Gelovani (მიხეილ გელოვანი, russisk: Михаи́л Гео́ргиевич Гелова́ни, Mikhail Georgievitj Gelovani; født 6. januar 1893 nær Kutaisi i Det Russiske Kejserrige, død 21. december 1956 i Moskva i Sovjetunionen) var en sovjetisk og georgisk skuespiller, der er kendt for sine adskillige filmroller, hvor han spillede Josef Stalin, primært i den tidlige sovjetæra.

Ligheder mellem Josef Stalin og Mikhail Gelovani

Josef Stalin og Mikhail Gelovani har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Batumi, Georgien, Julianske kalender, Moskva, Nikita Khrusjtjov, Om personkulten og dens konsekvenser, Russisk (sprog), Sovjetunionen, Tbilisi, Vladimir Lenin.

Batumi

Batumi (ბათუმი batumi) er hovedstaden i den sydvestgeorgiske provins Adjarien.

Batumi og Josef Stalin · Batumi og Mikhail Gelovani · Se mere »

Georgien

Georgien (საქართველო) er en selvstændig stat i Kaukasus i Østeuropa.

Georgien og Josef Stalin · Georgien og Mikhail Gelovani · Se mere »

Julianske kalender

Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar efter forslag fra grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr. Ifølge den julianske kalender skulle hvert fjerde år være skudår, dvs.

Josef Stalin og Julianske kalender · Julianske kalender og Mikhail Gelovani · Se mere »

Moskva

Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.

Josef Stalin og Moskva · Mikhail Gelovani og Moskva · Se mere »

Nikita Khrusjtjov

Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.

Josef Stalin og Nikita Khrusjtjov · Mikhail Gelovani og Nikita Khrusjtjov · Se mere »

Om personkulten og dens konsekvenser

Polsk førsteudgave af talen, på polsk: ''O kulcie jednostki i jego następstwach'', marts 1956, udgivet til intern brug i det polske kommunistparti Khrusjtjov (t.v.) og Stalin i 1936 "Om personkulten og dens konsekvenser" ("О культе личности и его последствиях" populært også kaldet "Den hemmelige tale" (секретный доклад) var en rapport afgivet af Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov, Førstesekretær i Sovjetunionens kommunistparti, ved en tale på kommunistpartiets 20. kongres den 25. februar 1956. Khrusjtjovs tale var stærkt kritisk overfor de gerninger, som Sovjetuniones tidligere leder Josef Stalin havde begået under sit lederskab, særlig Den store udrensning og den tilknyttede terror. Khrusjtjov anklagede i talen Stalin for at have opbygget en personkult om sit lederskab i stedet for at have været tro mod kommunismens idealer. Talen blev holdt internt for kommunistpartiets ledere og var ikke tiltænkt at blive offentliggjort for befolkningen i Sovjetunionen. Talen blev oplæst i kommunistpartiets lokale afdelinger og blev sendt til kommunistpartierne i Østblokken. Talen blev lækket og blev offentliggjort af det amerikanske udenrigsministerium i juni 1956. Da talen blev holdt, var den chokerende. Der er rapporter om, at nogle af tilhørerne fik hjerteanfald, og at andre efterfølgende begik selvmord som følge af den chokerende afsløring af Stalins omfattende udøvelse af terror. Blandt mange i kommunistpartiet og i den almindelige befolkning vakte talen også bestyrtelse. Personkulten om Stalin havde vedholdende gennem propaganda hyldet Stalins "geni" og ufejlbarlighed, og Khrusjtjovs afstandstagen til Stalin medførte flere steder skepsis og endog modstand, særlig i den Georgiske sovjetrepublik (Stalin var georgier), hvor der i 1956 opstod uroligheder, der måtte nedkæmpes af hæren den 9. marts 1956.Ronald Grigor Suny, The Making of the Georgian Nation. Bloomington: Indiana University Press, 1994; pp. 303–305. Talen anses som en af de væsentligste faktorer bag Opstanden i Ungarn i oktober 1956. I vesten udløste talen også omfattende uro på den organiserede venstrefløj, der på daværende tidspunkt i hovedsagen var opdelt i en socialdemokratisk del og en Moskva-tro kommunistisk del. Talen medførte splittelser i flere vestlige kommunistpartier. I Danmark skabte talen splittelse i DKP, der senere efter opstanden i Ungarn medførte dannelsen af SF. I USA mistede det amerikanske kommunistparti, CPUSA, mere end 30.000 medlemmer i løbet af få uger efter talens offentliggørelse. Talen anses som en af de væsentligste årsager til Det kinesisk-sovjetiske brud, hvor Kina under Mao Zedong og Folkerepublikken Albanien under Enver Hoxha fordømte Khrusjtjov som revisionist og herefter dannede en anti-revisionist alliance, der kritiserede ledelsen i det sovjetiske kommunistparti for at have forladt vejen til den leninistisk-stalinistiske vej til kommunismen. Talen var en af milepælene i det opbrud, som Khrusjtjov satte i gang i Sovjetunionen, der blandt andet gik ud på en afstalinisering. Talen ses dog også som udtryk for Khrusjtjovs ønske om at sikre sin kontrol med kommunistpartiet i årene efter Stalins død, hvor Khrusjtjov havde behov for at udmanøvrere konkurrenter til magten, bl.a. Georgij Malenkov og faste støtter af Stalin som eksempelvis Vjatjeslav Molotov, der i varierende omfang havde været involveret i Stalins terror og udrensninger. Khrusjtjovs rapport fik tilnavnet "Den Hemmelige Tale", da talen blev holdt på et lukket møde kun for partidelegerede, hvor gæster og pressen ikke havde adgang. Talens indhold blev drøftet indgående i forskellige partiafdelinger i marts måned 1956. Talens tekst blev først officielt offentliggjort i Sovjetunionen i 1989 i forbindelse med Mikhail Gorbatjovs indførelse af glasnost, der skulle sikre åbenhed i det sovjetiske samfund.

Josef Stalin og Om personkulten og dens konsekvenser · Mikhail Gelovani og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Russisk (sprog)

Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.

Josef Stalin og Russisk (sprog) · Mikhail Gelovani og Russisk (sprog) · Se mere »

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Josef Stalin og Sovjetunionen · Mikhail Gelovani og Sovjetunionen · Se mere »

Tbilisi

Tbilisi eller Tiflis (თბილისი undertiden ses også den fejlagtige stavemåde Tblisi) er hovedstaden i Georgien.

Josef Stalin og Tbilisi · Mikhail Gelovani og Tbilisi · Se mere »

Vladimir Lenin

Vladimir Iljitj Lenin (Влади́мир Ильи́ч Ле́нин,; født Владимир Ильич Ульянов, Vladimir Iljitj Uljanov den 22. april 1870 i Simbirsk, død 21. januar 1924 i Gorki Leninskije) var den sovjetiske statsleder i perioden 6. november 1917 – 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker, hvis bidrag til den marxistiske teori betegnes leninisme (heraf: marxisme-leninisme).

Josef Stalin og Vladimir Lenin · Mikhail Gelovani og Vladimir Lenin · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Josef Stalin og Mikhail Gelovani

Josef Stalin har 125 relationer, mens Mikhail Gelovani har 44. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 5.92% = 10 / (125 + 44).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Josef Stalin og Mikhail Gelovani. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »