Ligheder mellem Josip Broz Tito og Vjatjeslav Molotov
Josip Broz Tito og Vjatjeslav Molotov har 29 ting til fælles (i Unionpedia): Bolsjevik, Comecon, Den kolde krig, Den Røde Hær, Den Russiske Borgerkrig, Det Russiske Kejserrige, Februarrevolutionen (Rusland), Forenede Nationer, Franklin D. Roosevelt, Josef Stalin, Kasan, Leonid Bresjnev, Marshallplanen, Moskva, Nazi-Tyskland, Nikita Khrusjtjov, Nikolaj Bulganin, Oktoberrevolutionen, Pseudonym, Russisk (sprog), Sankt Petersborg, Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien, Sovjetunionen, Sovjetunionens kommunistiske parti, Teherankonferencen, USA, Vladimir Lenin, Winston Churchill, 2. verdenskrig.
Bolsjevik
Det bolsjevikiske parti holder møde. Siddende fra venstre ses bl.a.: Avel Enukidze, Mikhail Kalinin, Nikolaj Bukharin, Mikhail Tomsky, Mikhail Lashevich, Lev Kamenev, Jevganij Preobrasjenskij, Leonid Serebryakov, Vladimir Lenin og Aleksej Rykov (helt fremme i billedet). En bolsjevik (большевики, большевик; og ud af ordet "bolshinstvo", "flertal") er et andet ord/betegnelse for en moskvatro kommunist.
Bolsjevik og Josip Broz Tito · Bolsjevik og Vjatjeslav Molotov ·
Comecon
Medlemmerne af Comecon med rødt, associerede medlemmer med lyserødt og observatører med gult. Council for Mutual Economic Assistance (COMECON / Comecon / CMEA / CAME), 1949 – 1991, var en økonomisk organisation af østbloklande og en form for modstykke til EF.
Comecon og Josip Broz Tito · Comecon og Vjatjeslav Molotov ·
Den kolde krig
Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv. USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991.
Den kolde krig og Josip Broz Tito · Den kolde krig og Vjatjeslav Molotov ·
Den Røde Hær
Den Røde Hærs flag. Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær (Рабоче-крестьянская Красная армия, РККА,, RKKA, ofte forkortet på russisk til Красная aрмия; KA, på dansk: Den Røde Hær) var hæren og flyvevåbnet i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, og efter 1922 Unionen af socialistiske sovjetrepublikker.
Den Røde Hær og Josip Broz Tito · Den Røde Hær og Vjatjeslav Molotov ·
Den Russiske Borgerkrig
Den Russiske Borgerkrig blev udkæmpet fra 1917 til 1922.
Den Russiske Borgerkrig og Josip Broz Tito · Den Russiske Borgerkrig og Vjatjeslav Molotov ·
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Det Russiske Kejserrige og Josip Broz Tito · Det Russiske Kejserrige og Vjatjeslav Molotov ·
Februarrevolutionen (Rusland)
Februarrevolutionen er betegnelsen for de begivenheder, der fandt sted fra d. 23.
Februarrevolutionen (Rusland) og Josip Broz Tito · Februarrevolutionen (Rusland) og Vjatjeslav Molotov ·
Forenede Nationer
Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.
Forenede Nationer og Josip Broz Tito · Forenede Nationer og Vjatjeslav Molotov ·
Franklin D. Roosevelt
Franklin Delano Roosevelt (født 30. januar 1882, død 12. april 1945) var en amerikansk politiker og USA's 32.
Franklin D. Roosevelt og Josip Broz Tito · Franklin D. Roosevelt og Vjatjeslav Molotov ·
Josef Stalin
Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953.
Josef Stalin og Josip Broz Tito · Josef Stalin og Vjatjeslav Molotov ·
Kasan
Kasan (Казань,; Казан) er en by i den Russiske føderation og hovedstad i Republikken Tatarstan.
Josip Broz Tito og Kasan · Kasan og Vjatjeslav Molotov ·
Leonid Bresjnev
Leonid Iljitj Bresjnev (alt. translit.:Brezjnev eller Brezhnev; Леонид Ильич Брежнев; (19. december 1906 – 10. november 1982) var en sovjetisk politiker. Han blev landets øverste leder som generalsekretær i kommunistpartiet efter Nikita Khrusjtjov i 1964. Bresjnevs politiske periode var præget af stramninger samtidig med at landet oprustede militært. Bresjnev var ansvarlig for invasionen af Tjekkoslovakiet i 1968 og besættelsen af Afghanistan i 1979. Han efterfulgtes i 1982 af Jurij Andropov. Han var ad to gange tillige formelt statsoverhoved (formand for Den øverste sovjets præsidium), 1960-1964 hhv. 1977-1982.
Josip Broz Tito og Leonid Bresjnev · Leonid Bresjnev og Vjatjeslav Molotov ·
Marshallplanen
Kort som viser hvor meget landene relativt fik i hjælp (røde søjler). Mærkat anvendt på hjælpepakker En af mange plakater lavet af ''Economic Cooperation Administration'', et agentur under den amerikanske regering, for at sælge Marshallplanen i Europa. Det blå-hvide flag mellem Tysklands og Italiens tilhører Fristaten Trieste. Marshallplanen (engelsk European Recovery Program, ERP) var et amerikansk hjælpeprogram rettet mod Europa, som blev sat i gang efter 2. verdenskrig.
Josip Broz Tito og Marshallplanen · Marshallplanen og Vjatjeslav Molotov ·
Moskva
Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.
Josip Broz Tito og Moskva · Moskva og Vjatjeslav Molotov ·
Nazi-Tyskland
Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.
Josip Broz Tito og Nazi-Tyskland · Nazi-Tyskland og Vjatjeslav Molotov ·
Nikita Khrusjtjov
Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.
Josip Broz Tito og Nikita Khrusjtjov · Nikita Khrusjtjov og Vjatjeslav Molotov ·
Nikolaj Bulganin
Nikolaj Aleksandrovitj Bulganin (Николай Александрович Булганин), (født 30. marts 1895 i Nisjnij Novgorod, død 24. februar 1975 i Moskva) var en fremstående politiker i Sovjetunionen.
Josip Broz Tito og Nikolaj Bulganin · Nikolaj Bulganin og Vjatjeslav Molotov ·
Oktoberrevolutionen
Rødgardister under oktoberrevolutionen. Oktoberrevolutionen, også kendt som den Bolsjevikiske Revolution eller i henhold til sovjetisk historieskrivning den Store Socialistiske Oktoberrevolution, var den anden russiske revolution i 1917, der fandt sted den 25.
Josip Broz Tito og Oktoberrevolutionen · Oktoberrevolutionen og Vjatjeslav Molotov ·
Pseudonym
Et pseudonym (fra græsk, ψευδώνυμο, psewdónimo "falsk navn") eller et alias (fra latin alius "en anden") eller nom de guerreer (fransk "krigsnavn") et fiktivt navn, der af forskellige årsager anvendes i stedet for det faktiske.
Josip Broz Tito og Pseudonym · Pseudonym og Vjatjeslav Molotov ·
Russisk (sprog)
Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.
Josip Broz Tito og Russisk (sprog) · Russisk (sprog) og Vjatjeslav Molotov ·
Sankt Petersborg
Kanal i Sankt Petersborg Sankt Petersborg (Санкт-Петербу́рг, i daglig tale "Питер" (~ Peter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker. Byen har været kendt som Petrograd (Петроград, 1914–1924) og Leningrad (Ленинград, 1924–1991). Det nuværende russiske navn, der er tysk inspireret, blev genindført i 1991. En af byens berømte indbyggere er den russiske præsident, Vladimir Putin.
Josip Broz Tito og Sankt Petersborg · Sankt Petersborg og Vjatjeslav Molotov ·
Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien
Jugoslavien, officielt den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien (SFR Jugoslavien, ofte forkortet med den engelske forkortelse SFRY), var en forbundsstat, der eksisterede fra kort efter anden verdenskrig og frem til 1992, hvor den gik i opløsning i forbindelse med de jugoslaviske krige. Det var en erklæret socialistisk multietnisk forbundsstat, der bestod af seks socialistiske republikker: Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Makedonien. Herudover omfattede den også to autonome provinser i Serbien: Kosovo og Vojvodina. Efter oprindeligt at have været en del af Østblokken, skiftede landet retning efter Tito-Stalin-konflikten i 1948, så det igennem størstedelen af den kolde krig førte en neutral international politik, og blev et af de grundlæggende medlemmer af De alliancefrie landes bevægelse. Efter Titos død 4. maj 1980 begyndte økonomien i SFR Jugoslavien at kollapse, hvilket øgede arbejdsløsheden og inflationen. Den økonomiske krise førte i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne til stigende etnisk nationalisme og politisk uenighed. Efter Berlinmurens fald og de kommunistiske regimers kollaps i Østeuropa i 1989, mislykkedes bestræbelserne på at gå over til en konføderation; de to rigeste republikker, Kroatien og Slovenien, løsrev sig og opnåede en vis international anerkendelse i 1991. Føderationen blev opløst langs de føderale grænser, en proces der blev fremskyndet af en række krige og væbnede konflikter mellem føderationens etniske befolkningsgrupper, og føderationen gik formelt i opløsning den 27. april 1992. To republikker, Serbien og Montenegro, forblev som en reststat under navnet Forbundsrepublikken Jugoslavien, eller FR Jugoslavien, men denne stat blev ikke internationalt anerkendt som den officielle efterfølgerstat til SFR Jugoslavien.
Josip Broz Tito og Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien · Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien og Vjatjeslav Molotov ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Josip Broz Tito og Sovjetunionen · Sovjetunionen og Vjatjeslav Molotov ·
Sovjetunionens kommunistiske parti
Sovjetunionens kommunistiske parti (SUKP) (Коммунистическая партия Советского Союза) var Sovjetunionens statsbærende parti og moderpartiet for den internationale kommunistbevægelse indtil 1960'erne, hvor maoismen og eurokommunismen blev selvstændige retninger.
Josip Broz Tito og Sovjetunionens kommunistiske parti · Sovjetunionens kommunistiske parti og Vjatjeslav Molotov ·
Teherankonferencen
Josef Stalin, Franklin Delano Roosevelt og Winston Churchill foran den sovjetiske ambassade i Teheran Teherankonferencen var et møde mellem Josef Stalin, Franklin Delano Roosevelt og Winston Churchill fra 28. november til 1. december 1943, som fandt sted i Teheran, Iran.
Josip Broz Tito og Teherankonferencen · Teherankonferencen og Vjatjeslav Molotov ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Josip Broz Tito og USA · USA og Vjatjeslav Molotov ·
Vladimir Lenin
Vladimir Iljitj Lenin (Влади́мир Ильи́ч Ле́нин,; født Владимир Ильич Ульянов, Vladimir Iljitj Uljanov den 22. april 1870 i Simbirsk, død 21. januar 1924 i Gorki Leninskije) var den sovjetiske statsleder i perioden 6. november 1917 – 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker, hvis bidrag til den marxistiske teori betegnes leninisme (heraf: marxisme-leninisme).
Josip Broz Tito og Vladimir Lenin · Vjatjeslav Molotov og Vladimir Lenin ·
Winston Churchill
Sir Winston Leonard Spencer-Churchill (30. november 1874 – 24. januar 1965) var en britisk politiker og statsmand, som er kendt for sit lederskab af Storbritannien under 2. verdenskrig.
Josip Broz Tito og Winston Churchill · Vjatjeslav Molotov og Winston Churchill ·
2. verdenskrig
2.
2. verdenskrig og Josip Broz Tito · 2. verdenskrig og Vjatjeslav Molotov ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Josip Broz Tito og Vjatjeslav Molotov
- Hvad de har til fælles Josip Broz Tito og Vjatjeslav Molotov
- Ligheder mellem Josip Broz Tito og Vjatjeslav Molotov
Sammenligning mellem Josip Broz Tito og Vjatjeslav Molotov
Josip Broz Tito har 284 relationer, mens Vjatjeslav Molotov har 161. Da de har til fælles 29, den Jaccard indekset er 6.52% = 29 / (284 + 161).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Josip Broz Tito og Vjatjeslav Molotov. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: