Jotunheim og Nordisk mytologi

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Jotunheim og Nordisk mytologi

Jotunheim vs. Nordisk mytologi

En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7. Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Asgård

'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.

Asgård og Jotunheim · Asgård og Nordisk mytologi · Se mere »

Ældre Edda

Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.

Ældre Edda og Jotunheim · Ældre Edda og Nordisk mytologi · Se mere »

Gesta Danorum

Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.

Gesta Danorum og Jotunheim · Gesta Danorum og Nordisk mytologi · Se mere »

Haustlöng

Loke slår Tjasse med en kæp på dette billede i et 1700-tals manuskript fra Island. Haustlöng (norrønt for "efterårslang") er et skjaldedigt skabt i begyndelsen af 900-tallet.

Haustlöng og Jotunheim · Haustlöng og Nordisk mytologi · Se mere »

Hedenskab

Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).

Hedenskab og Jotunheim · Hedenskab og Nordisk mytologi · Se mere »

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Jætte og Jotunheim · Jætte og Nordisk mytologi · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Jotunheim og Kristendom · Kristendom og Nordisk mytologi · Se mere »

Loke

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.

Jotunheim og Loke · Loke og Nordisk mytologi · Se mere »

Mytologi

''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.

Jotunheim og Mytologi · Mytologi og Nordisk mytologi · Se mere »

Nordisk kosmologi

Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).

Jotunheim og Nordisk kosmologi · Nordisk kosmologi og Nordisk mytologi · Se mere »

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Jotunheim og Odin · Nordisk mytologi og Odin · Se mere »

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.

Jotunheim og Saxo Grammaticus · Nordisk mytologi og Saxo Grammaticus · Se mere »

Skirnismál

Et blad med tekst fra ''Skírnismál'' af AM 748 I 4to, et af de to håndskrifter med kvadet. Skirnismál eller Skirners færd er et af digtene i den ældre Edda.

Jotunheim og Skirnismál · Nordisk mytologi og Skirnismál · Se mere »

Skjald

Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg. En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder, som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter.

Jotunheim og Skjald · Nordisk mytologi og Skjald · Se mere »

Thors brudefærd

Thor klædt ud som brud og Loke som brudepige. Thors brudefærd er en af de gamle fortællinger om de nordiske guder med tordenguden Thor som hovedperson.

Jotunheim og Thors brudefærd · Nordisk mytologi og Thors brudefærd · Se mere »

Udgårdsloke

Udgårdsloke med Thor Udgårdsloke er i nordisk mytologi konge over jætterne.

Jotunheim og Udgårdsloke · Nordisk mytologi og Udgårdsloke · Se mere »

Vætte

Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.

Jotunheim og Vætte · Nordisk mytologi og Vætte · Se mere »

Vølvens spådom

Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.

Jotunheim og Vølvens spådom · Nordisk mytologi og Vølvens spådom · Se mere »