Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Judasbrevet og Kristendom
Judasbrevet og Kristendom har 35 ting til fælles (i Unionpedia): Bibelen, Den etiopisk-ortodokse kirke, Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Domitian, Dommedag, Engel, Eusebius af Cæsarea, Evangelium, Folkekirken, Gnosticisme, Græsk (sprog), Gud (monoteistisk), Jakob den Retfærdige, Jøder, Jesu disciple, Kejser, Kong David, Kors, Korsfæstelse, Kristendom, Menighed, Missionær, Nadver, Origenes, Ortodokse kirke, Paulus, Polykarp, Præst, Rom, ..., Teologi, Trajan, Treenigheden, Tro, 6. århundrede. Expand indeks (5 mere) »
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Bibelen og Judasbrevet · Bibelen og Kristendom ·
Den etiopisk-ortodokse kirke
Den etiopisk-ortodokse kirke (egenbetegnelse: den etiopisk-ortodokse tewahedokirke) er en af de orientalsk-ortodokse kirker, som følger den aleksandrinske ritus.
Den etiopisk-ortodokse kirke og Judasbrevet · Den etiopisk-ortodokse kirke og Kristendom ·
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Det Gamle Testamente og Judasbrevet · Det Gamle Testamente og Kristendom ·
Det Nye Testamente
Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.
Det Nye Testamente og Judasbrevet · Det Nye Testamente og Kristendom ·
Domitian
Titus Flavius Domitianus (24. oktober 51 – 18. september 96), kendt som Domitian, var romersk kejser 81 – 96.
Domitian og Judasbrevet · Domitian og Kristendom ·
Dommedag
''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.
Dommedag og Judasbrevet · Dommedag og Kristendom ·
Engel
Traditionel fremstilling af en skytsengel, der passer på to børn. 1600-tallets buttede, amorin-lignende engle i slottet Château de Vaux-le-Vicomte. ''Den sårede engel'', Hugo Simberg, 1903, valgt som Finlands "nationale maleri" i 2006. En engel (fra græsk angelos, "sendebud" eller "budbringer") er et overnaturligt åndevæsen, der optræder som Guds sendebud i åbenbaringsreligioner, såsom zoroastrisme, jødedom, kristendom og islam.
Engel og Judasbrevet · Engel og Kristendom ·
Eusebius af Cæsarea
Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.
Eusebius af Cæsarea og Judasbrevet · Eusebius af Cæsarea og Kristendom ·
Evangelium
Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.
Evangelium og Judasbrevet · Evangelium og Kristendom ·
Folkekirken
Folkekirken eller den danske folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke.
Folkekirken og Judasbrevet · Folkekirken og Kristendom ·
Gnosticisme
Gnosticisme er en fællesbetegnelse for religiøse filosofier, mysteriereligioner og sekter, der havde en betydelig udbredelse i hellenistisk-romersk tid i Middelhavsområdet, hvorfra de bredte sig i Centralasien.
Gnosticisme og Judasbrevet · Gnosticisme og Kristendom ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Græsk (sprog) og Judasbrevet · Græsk (sprog) og Kristendom ·
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Gud (monoteistisk) og Judasbrevet · Gud (monoteistisk) og Kristendom ·
Jakob den Retfærdige
Jakob den Retfærdige eller Jakob (Jesu bror), "Herrens bror" (død ca 62) er ifølge og i Det Nye Testamente en af Jesu brødre: Efter apostlen Jakobs død blev en person ved navn Jakob en af lederne i urmenigheden i Jerusalem (Apostlenes Gerninger 15,13).
Jakob den Retfærdige og Judasbrevet · Jakob den Retfærdige og Kristendom ·
Jøder
Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.
Jøder og Judasbrevet · Jøder og Kristendom ·
Jesu disciple
Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet. ikon. Jesu disciple (af latin discipulus.
Jesu disciple og Judasbrevet · Jesu disciple og Kristendom ·
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Judasbrevet og Kejser · Kejser og Kristendom ·
Kong David
Kong David var i de gammeltestamentlige beretninger den anden konge i Israel efter Saul.
Judasbrevet og Kong David · Kong David og Kristendom ·
Kors
Kors. Et kors (latin crux, græsk σταυρóς) er en figur dannet ved at to lige linjer skærer hinanden under rette vinkler; dernæst genstande af denne form eller billeder af sådanne.
Judasbrevet og Kors · Kors og Kristendom ·
Korsfæstelse
Velázquez. Korsfæstelse er en henrettelsesmetode, der især er kendt fra Romerriget.
Judasbrevet og Korsfæstelse · Korsfæstelse og Kristendom ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Judasbrevet og Kristendom · Kristendom og Kristendom ·
Menighed
Menighed er en betegnelse for et fællesskab – for det meste bruges betegnelsen i forbindelse med en kirke indenfor kristendommen eller en moské indenfor islam.
Judasbrevet og Menighed · Kristendom og Menighed ·
Missionær
En missionær arbejder på at udbrede en religion ved at omvende folk uden for den pågældendes religiøse gruppering.
Judasbrevet og Missionær · Kristendom og Missionær ·
Nadver
Nadver (et gammelt ord for aftensmåltid) er en kristen liturgisk handling baseret på Jesu Kristi sidste måltid med disciplene før korsfæstelsen.
Judasbrevet og Nadver · Kristendom og Nadver ·
Origenes
Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria.
Judasbrevet og Origenes · Kristendom og Origenes ·
Ortodokse kirke
Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.
Judasbrevet og Ortodokse kirke · Kristendom og Ortodokse kirke ·
Paulus
nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).
Judasbrevet og Paulus · Kristendom og Paulus ·
Polykarp
Polykárp. Polykárp (græsk: Πολύκαρπος, Polycarpus, 69-155) var en biskop i Smyrna i det 2.
Judasbrevet og Polykarp · Kristendom og Polykarp ·
Præst
Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.
Judasbrevet og Præst · Kristendom og Præst ·
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Judasbrevet og Rom · Kristendom og Rom ·
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Judasbrevet og Teologi · Kristendom og Teologi ·
Trajan
Trajan (egl. Marcus Ulpius Trajanus) (18. september 53 – 8. august 117) var romersk kejser i årene 98 – 117, og Roms sidste store erobrerkejser.
Judasbrevet og Trajan · Kristendom og Trajan ·
Treenigheden
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen. Treenigheden er det centrale dogme i næsten alle kristne trossamfund, da mange betragter det som nødvendigt at acceptere dette dogme (symbolsk og/eller konkret bogstaveligt eller på anden vis) for at tro på Jesus som Kristus.
Judasbrevet og Treenigheden · Kristendom og Treenigheden ·
Tro
En persons tro er personens overbevisning om, at et udsagn er sandt, uden at personen har en viden om, at det er sandt.
Judasbrevet og Tro · Kristendom og Tro ·
6. århundrede
5. århundrede – 6.
6. århundrede og Judasbrevet · 6. århundrede og Kristendom ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Judasbrevet og Kristendom
- Hvad de har til fælles Judasbrevet og Kristendom
- Ligheder mellem Judasbrevet og Kristendom
Sammenligning mellem Judasbrevet og Kristendom
Judasbrevet har 110 relationer, mens Kristendom har 326. Da de har til fælles 35, den Jaccard indekset er 8.03% = 35 / (110 + 326).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Judasbrevet og Kristendom. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
