Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Justinian 1. og Senantikken

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Justinian 1. og Senantikken

Justinian 1. vs. Senantikken

Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565. Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.

Ligheder mellem Justinian 1. og Senantikken

Justinian 1. og Senantikken har 9 ting til fælles (i Unionpedia): Alexandria, Corpus iuris civilis, Det Byzantinske Rige, Hagia Sophia, Iran, Justinus 1., Konstantinopel, Procopius, Vandaler.

Alexandria

En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.

Alexandria og Justinian 1. · Alexandria og Senantikken · Se mere »

Corpus iuris civilis

Corpus iuris civilis (latin ("samling af civilretslige love") var et vigtigt juridisk værk, som skyldtes den østromerske kejser Justinian 1. og fremkom mellem 529 og 534 under ledelse af Tribonianus, som var Justinians hofmand og professor ved universitetet i Konstantinopel. Kategori:Østromerske Kejserdømme Kategori:Retshistorie.

Corpus iuris civilis og Justinian 1. · Corpus iuris civilis og Senantikken · Se mere »

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Det Byzantinske Rige og Justinian 1. · Det Byzantinske Rige og Senantikken · Se mere »

Hagia Sophia

Hagia Sophia Kristus-mosaik i Hagia-Sofia Kirkerummet. Det røde stillads til højre i billedet skyldes at kuppelhvælvet er under konservering. Hagia Sophia eller Agia Sophia (græsk: Άγια Σοφία betyder Den Hellige Visdom, tyrkisk: Ayasofya) er det største byzantinske monument i det Byzantinske Riges hovedstad Konstantinopel (nu Istanbul i Tyrkiet).

Hagia Sophia og Justinian 1. · Hagia Sophia og Senantikken · Se mere »

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Iran og Justinian 1. · Iran og Senantikken · Se mere »

Justinus 1.

Justinus I (født ca. 450, død 1. august 527) var byzantinsk kejser fra 518 til sin død.

Justinian 1. og Justinus 1. · Justinus 1. og Senantikken · Se mere »

Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.

Justinian 1. og Konstantinopel · Konstantinopel og Senantikken · Se mere »

Procopius

Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.

Justinian 1. og Procopius · Procopius og Senantikken · Se mere »

Vandaler

svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.

Justinian 1. og Vandaler · Senantikken og Vandaler · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Justinian 1. og Senantikken

Justinian 1. har 28 relationer, mens Senantikken har 343. Da de har til fælles 9, den Jaccard indekset er 2.43% = 9 / (28 + 343).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Justinian 1. og Senantikken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: