Ligheder mellem Jætte og Nordisk kosmologi
Jætte og Nordisk kosmologi har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Aser, Asgård, Chaos, Fenrisulven, Frej, Gylfaginning, Jotunheim, Kristendommens indførelse i Norden, Loke, Midgårdsormen, Myte, Nidhug, Nordisk religion, Odin, Ragnarok, Ran (nordisk mytologi), Runealfabet, Thor, Vætte, Vølvens spådom, Vile og Ve, Ymer (nordisk mytologi).
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Jætte · Aser og Nordisk kosmologi ·
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Jætte · Asgård og Nordisk kosmologi ·
Chaos
’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.
Chaos og Jætte · Chaos og Nordisk kosmologi ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Jætte · Fenrisulven og Nordisk kosmologi ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Jætte · Frej og Nordisk kosmologi ·
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Gylfaginning og Jætte · Gylfaginning og Nordisk kosmologi ·
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Jætte og Jotunheim · Jotunheim og Nordisk kosmologi ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Jætte og Kristendommens indførelse i Norden · Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk kosmologi ·
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Jætte og Loke · Loke og Nordisk kosmologi ·
Midgårdsormen
Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.
Jætte og Midgårdsormen · Midgårdsormen og Nordisk kosmologi ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Jætte og Myte · Myte og Nordisk kosmologi ·
Nidhug
Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.
Jætte og Nidhug · Nidhug og Nordisk kosmologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Jætte og Nordisk religion · Nordisk kosmologi og Nordisk religion ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Jætte og Odin · Nordisk kosmologi og Odin ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Jætte og Ragnarok · Nordisk kosmologi og Ragnarok ·
Ran (nordisk mytologi)
Rán på en færøsk frimærke Ran er Ægirs kone i nordisk mytologi.
Jætte og Ran (nordisk mytologi) · Nordisk kosmologi og Ran (nordisk mytologi) ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Jætte og Runealfabet · Nordisk kosmologi og Runealfabet ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Jætte og Thor · Nordisk kosmologi og Thor ·
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Jætte og Vætte · Nordisk kosmologi og Vætte ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Jætte og Vølvens spådom · Nordisk kosmologi og Vølvens spådom ·
Vile og Ve
Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.
Jætte og Vile og Ve · Nordisk kosmologi og Vile og Ve ·
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Jætte og Ymer (nordisk mytologi) · Nordisk kosmologi og Ymer (nordisk mytologi) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Jætte og Nordisk kosmologi
- Hvad de har til fælles Jætte og Nordisk kosmologi
- Ligheder mellem Jætte og Nordisk kosmologi
Sammenligning mellem Jætte og Nordisk kosmologi
Jætte har 89 relationer, mens Nordisk kosmologi har 137. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 9.73% = 22 / (89 + 137).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Jætte og Nordisk kosmologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: