Kalif og Slaget ved Karbala

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kalif og Slaget ved Karbala

Kalif vs. Slaget ved Karbala

Den første kalif Abu Bakr stopper et opløb i Mekka. En kalif er den øverste leder i et kalifat, som er en særlig islamisk politisk-religiøs organisationsform. Slaget ved Karbala fandt sted den 10.

Abu Bakr

Abū Bakr, ʿAbd Allāh b. Quhāfa ʿUthmān b. ʿĀmir b. ʿAmr.

Abu Bakr og Kalif · Abu Bakr og Slaget ved Karbala · Se mere »

Ali

armenske kunstner Hakob Hovnatanyan (1806 - 1881). Muhammed velsigner Ali ʿAlī ibn Abī Ṭālib (arabisk: علي بن أبي طالب, persisk: علی پسر ابو طالب) var den islamiske profet Muhammeds svigersøn og fætter og indtager en fremtrædende stilling inden for islam.

Ali og Kalif · Ali og Slaget ved Karbala · Se mere »

Islam

Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.

Islam og Kalif · Islam og Slaget ved Karbala · Se mere »

Kalifat

Kalifat er en islamisk statsform, der samler alle verdens muslimer under en og samme politiske enhed, regeret af en leder kaldet Kaliffen.

Kalif og Kalifat · Kalifat og Slaget ved Karbala · Se mere »

Muhammed

Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.

Kalif og Muhammed · Muhammed og Slaget ved Karbala · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Kalif og Shia-islam · Shia-islam og Slaget ved Karbala · Se mere »

Umar ibn al-Khattab

'''Umar ibn al-Khattābs''' grav. Umar ibn al-Khattāb (arabisk: عمر بن الخطاب) (ca 580 – 7. august 644), nogle gange kaldet Umar al-Farūq (Umar Skelneren (mellem sandt og falsk)) af sunnimuslimer, var af Banu Adi klanen fra Quraysh stammen.

Kalif og Umar ibn al-Khattab · Slaget ved Karbala og Umar ibn al-Khattab · Se mere »