Kalifat og Kalifatets teori

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kalifat og Kalifatets teori

Kalifat vs. Kalifatets teori

Kalifat er en islamisk statsform, der samler alle verdens muslimer under en og samme politiske enhed, regeret af en leder kaldet Kaliffen. Kalifatet er efter den rette, muslimske lære den eneste mulighed for et lovmæssigt styre.

Ali

armenske kunstner Hakob Hovnatanyan (1806 - 1881). Muhammed velsigner Ali ʿAlī ibn Abī Ṭālib (arabisk: علي بن أبي طالب, persisk: علی پسر ابو طالب) var den islamiske profet Muhammeds svigersøn og fætter og indtager en fremtrædende stilling inden for islam.

Ali og Kalifat · Ali og Kalifatets teori · Se mere »

Det Osmanniske Rige

Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.

Det Osmanniske Rige og Kalifat · Det Osmanniske Rige og Kalifatets teori · Se mere »

Imam

En imam (som bønneleder) i stående hengivelse (''qunūt'') i 1865, Kairo, Egypten af Jean-Léon Gérôme. Imām (egl. ’symbol, leder, ideel eksempel, arketype og førende’,EIq, Brill Online, Imām af Imtiyaz Yusuf. moderne dansk retskrivning Imam, persisk: امام, arabisk: إمام) bærer i praksis enten betydningen af en (vej)leder, hæderstitel eller standsperson.

Imam og Kalifat · Imam og Kalifatets teori · Se mere »

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Iran og Kalifat · Iran og Kalifatets teori · Se mere »

Islamiske begreber

Islamiske begreber er begreber, som hyppigt står i tekster om islam.

Islamiske begreber og Kalifat · Islamiske begreber og Kalifatets teori · Se mere »

Kalif

Den første kalif Abu Bakr stopper et opløb i Mekka. En kalif er den øverste leder i et kalifat, som er en særlig islamisk politisk-religiøs organisationsform.

Kalif og Kalifat · Kalif og Kalifatets teori · Se mere »

Koranen

dato.

Kalifat og Koranen · Kalifatets teori og Koranen · Se mere »

Muhammed

Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.

Kalifat og Muhammed · Kalifatets teori og Muhammed · Se mere »

Sharia

En ulykkelig hustru klager til kadien over sin ægtefælles impotens. Osmannisk miniature fra 1700-tallet. Sharia (arabisk: ”شريعة”, translitteration: Sharīʿa, transskription: ”Shariʿa”, lydskrift: el.) er islams religiøse lov, også kaldt "sharialoven" eller "loven".

Kalifat og Sharia · Kalifatets teori og Sharia · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Kalifat og Shia-islam · Kalifatets teori og Shia-islam · Se mere »

Umma

(أمة) er en betegnelse for den muslimske menighed, som blev grundlagt af Muhammed under hans ophold i Medina i 622.

Kalifat og Umma · Kalifatets teori og Umma · Se mere »