Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Karl Martell og Karolingerne

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Karl Martell og Karolingerne

Karl Martell vs. Karolingerne

Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell. Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.

Ligheder mellem Karl Martell og Karolingerne

Karl Martell og Karolingerne har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Frankerriget, Frankrig, Karl den Store, Karloman, søn af Karl Martell, Major domus, Merovinger, Pipin af Herstal, Pipin den Lille, Romerriget, Vikinger, 680'erne.

Frankerriget

Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.

Frankerriget og Karl Martell · Frankerriget og Karolingerne · Se mere »

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Frankrig og Karl Martell · Frankrig og Karolingerne · Se mere »

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.

Karl Martell og Karl den Store · Karl den Store og Karolingerne · Se mere »

Karloman, søn af Karl Martell

Karloman (født ca. 710, død 17. august 754 i Vienne) var søn af Karl Martell og hans kone Rotrude af Trier.

Karl Martell og Karloman, søn af Karl Martell · Karloman, søn af Karl Martell og Karolingerne · Se mere »

Major domus

Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.

Karl Martell og Major domus · Karolingerne og Major domus · Se mere »

Merovinger

fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.

Karl Martell og Merovinger · Karolingerne og Merovinger · Se mere »

Pipin af Herstal

Pipin af Herstal (fransk: Pépin) (635 eller 640 - 16. december 714) var en frankisk statsmand, der var barnebarn af Pipin den Ældre via ægteskab med Ansegisel og Begga, datter af den ældre.

Karl Martell og Pipin af Herstal · Karolingerne og Pipin af Herstal · Se mere »

Pipin den Lille

Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.

Karl Martell og Pipin den Lille · Karolingerne og Pipin den Lille · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Karl Martell og Romerriget · Karolingerne og Romerriget · Se mere »

Vikinger

Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.

Karl Martell og Vikinger · Karolingerne og Vikinger · Se mere »

680'erne

Århundreder: 6. århundrede – 7. århundrede – 8. århundrede Årtier: 630'erne 640'erne 650'erne 660'erne 670'erne – 680'erne – 690'erne 700'erne 710'erne 720'erne 730'erne År: 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 Se også 680 (tal), 681 (tal), 682 (tal), 683 (tal), 684 (tal), 685 (tal), 686 (tal), 687 (tal), 688 (tal) og 689 (tal) ----.

680'erne og Karl Martell · 680'erne og Karolingerne · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Karl Martell og Karolingerne

Karl Martell har 163 relationer, mens Karolingerne har 51. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 5.14% = 11 / (163 + 51).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Karl Martell og Karolingerne. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: