Ligheder mellem Karloman 1. og Middelalderen
Karloman 1. og Middelalderen har 5 ting til fælles (i Unionpedia): Austrasien, Karl den Store, Lombardiet, Pave Stefan 2., Pipin den Lille.
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Austrasien og Karloman 1. · Austrasien og Middelalderen ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Karl den Store og Karloman 1. · Karl den Store og Middelalderen ·
Lombardiet
Lombardiet er en af Italiens 20 regioner.
Karloman 1. og Lombardiet · Lombardiet og Middelalderen ·
Pave Stefan 2.
Stefan 2. (eller 3., 715 - 26. april 757)) var pave fra 26. marts 752 til sin død i 757. Han efterfulgte Pave Zacharias, efter den valgte pave Stefan (nogle gange kaldet Stefan 2.), der nåede at være valgt i fire dage. Stefan 2. markerer grænsen mellem det byzantinske pavedømme og det frankiske pavedømme.
Karloman 1. og Pave Stefan 2. · Middelalderen og Pave Stefan 2. ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Karloman 1. og Pipin den Lille · Middelalderen og Pipin den Lille ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Karloman 1. og Middelalderen
- Hvad de har til fælles Karloman 1. og Middelalderen
- Ligheder mellem Karloman 1. og Middelalderen
Sammenligning mellem Karloman 1. og Middelalderen
Karloman 1. har 14 relationer, mens Middelalderen har 584. Da de har til fælles 5, den Jaccard indekset er 0.84% = 5 / (14 + 584).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Karloman 1. og Middelalderen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: