Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Karmindompap og Spurvefugle

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Karmindompap og Spurvefugle

Karmindompap vs. Spurvefugle

Karmindompappen (Carpodacus erythrinus) er en fugleart i familien finker. Flammesangfluesnapper ''Petroica phoenicea'' fra Australien Spurvefugle (latin: Passeriformes) er den største orden inden for fuglene med mere end 6000 forskellige arter.

Ligheder mellem Karmindompap og Spurvefugle

Karmindompap og Spurvefugle har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Chordater, Danmark, Dyr, Europa, Familie (biologi), Finker, Frø (plantedel), Fugle, Fuglerede, Gråspurv, Insekter, Pirol, Pungmejse.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Karmindompap · Art og Spurvefugle · Se mere »

Chordater

Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.

Chordater og Karmindompap · Chordater og Spurvefugle · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Karmindompap · Danmark og Spurvefugle · Se mere »

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Dyr og Karmindompap · Dyr og Spurvefugle · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Europa og Karmindompap · Europa og Spurvefugle · Se mere »

Familie (biologi)

Familie er i biologien en enhed omfattende en eller flere slægter.

Familie (biologi) og Karmindompap · Familie (biologi) og Spurvefugle · Se mere »

Finker

Finker (Fringillidae) er en fuglefamilie inden for ordenen af spurvefugle.

Finker og Karmindompap · Finker og Spurvefugle · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Frø (plantedel) og Karmindompap · Frø (plantedel) og Spurvefugle · Se mere »

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.

Fugle og Karmindompap · Fugle og Spurvefugle · Se mere »

Fuglerede

Gærdesmutterede Solsorterede En fuglerede er det sted fuglene udruger deres æg.

Fuglerede og Karmindompap · Fuglerede og Spurvefugle · Se mere »

Gråspurv

Gråspurv (latin: Passer domesticus) er en fugl, som er tæt knyttet til mennesket og dets husdyr og udelukkende findes ved beboede steder.

Gråspurv og Karmindompap · Gråspurv og Spurvefugle · Se mere »

Insekter

guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.

Insekter og Karmindompap · Insekter og Spurvefugle · Se mere »

Pirol

Pirol (Oriolus oriolus) er en 24 centimeter stor spurvefugl, der yngler i store dele af Europa og det vestlige Asien, og overvintrer i Afrika.

Karmindompap og Pirol · Pirol og Spurvefugle · Se mere »

Pungmejse

Pungmejse (Remiz pendulinus) er en lille spurvefugl, der er udbredt i Central- og Østeuropa og videre mod øst til Kina.

Karmindompap og Pungmejse · Pungmejse og Spurvefugle · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Karmindompap og Spurvefugle

Karmindompap har 52 relationer, mens Spurvefugle har 123. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 8.00% = 14 / (52 + 123).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Karmindompap og Spurvefugle. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: