Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Karolingerne og Liudolfingerne

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Karolingerne og Liudolfingerne

Karolingerne vs. Liudolfingerne

Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus. Chronica sancti Pantaleonis. Grundlæggeren af dynastiet Liudolf, hertug af Sachsen er i øverste centrum Liudolfingerne også kaldet det Ottonske dynasti var et saksisk dynasti af tyske monarker, der regerede fra 919 til 1024.

Ligheder mellem Karolingerne og Liudolfingerne

Karolingerne og Liudolfingerne har 9 ting til fælles (i Unionpedia): Østfranken, Frankrigs monarker, Hugo Capet, Karl den Store, Ludvig Barnet, Ludvig den Tyske, Pipin den Lille, Tysk-romersk kejser, Widukind af Corvey.

Østfranken

Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.

Østfranken og Karolingerne · Østfranken og Liudolfingerne · Se mere »

Frankrigs monarker

Frankrigs monarker tæller de monarker, der har været af Kongeriget Frankrig og dets forgængere (og efterfølgende monarkier), som regerede fra oprettelsen af Frankerriget i 486 med flere afbrydelser til Det andet franske kejserriges fald i 1870.

Frankrigs monarker og Karolingerne · Frankrigs monarker og Liudolfingerne · Se mere »

Hugo Capet

Hugo Capet (Hugues Capet) (940 eller 941–24. oktober 996) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 987 til 996.

Hugo Capet og Karolingerne · Hugo Capet og Liudolfingerne · Se mere »

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.

Karl den Store og Karolingerne · Karl den Store og Liudolfingerne · Se mere »

Ludvig Barnet

Ludvig Barnet (Ludwig das Kind) (893 i Altötting i Bayern – 911) var konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 899 til 911.

Karolingerne og Ludvig Barnet · Liudolfingerne og Ludvig Barnet · Se mere »

Ludvig den Tyske

Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.

Karolingerne og Ludvig den Tyske · Liudolfingerne og Ludvig den Tyske · Se mere »

Pipin den Lille

Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.

Karolingerne og Pipin den Lille · Liudolfingerne og Pipin den Lille · Se mere »

Tysk-romersk kejser

Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.

Karolingerne og Tysk-romersk kejser · Liudolfingerne og Tysk-romersk kejser · Se mere »

Widukind af Corvey

Widukind af Corvey var en tysk munk og krønikeskriver, død engang efter 973.

Karolingerne og Widukind af Corvey · Liudolfingerne og Widukind af Corvey · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Karolingerne og Liudolfingerne

Karolingerne har 51 relationer, mens Liudolfingerne har 69. Da de har til fælles 9, den Jaccard indekset er 7.50% = 9 / (51 + 69).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Karolingerne og Liudolfingerne. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: