Ligheder mellem Karolingerne og Middelalderen
Karolingerne og Middelalderen har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Østfranken, Frankere, Frankrig, Hugo Capet, Huset Capet, Karl den Skaldede, Karl den Store, Karl Martell, Karloman 1., Lothar 1. (Tysk-romerske rige), Ludvig Barnet, Ludvig den Fromme, Ludvig den Tyske, Major domus, Merovinger, Pipin den Ældre, Pipin den Lille, Romerriget, Traktaten i Verdun, Tysk-romersk kejser, Vestfranken, Vikinger.
Østfranken
Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.
Østfranken og Karolingerne · Østfranken og Middelalderen ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Karolingerne · Frankere og Middelalderen ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankrig og Karolingerne · Frankrig og Middelalderen ·
Hugo Capet
Hugo Capet (Hugues Capet) (940 eller 941–24. oktober 996) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 987 til 996.
Hugo Capet og Karolingerne · Hugo Capet og Middelalderen ·
Huset Capet
Huset Capets våben Huset Capet, Det Capetinske Dynasti eller Capetingerne er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Frankerriget.
Huset Capet og Karolingerne · Huset Capet og Middelalderen ·
Karl den Skaldede
Karl den Skaldede Karl 2. (Charles II), også kaldet Karl den Skaldede (Charles le Chauve), (823–877) var romersk kejser fra 875 til 877.
Karl den Skaldede og Karolingerne · Karl den Skaldede og Middelalderen ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Karl den Store og Karolingerne · Karl den Store og Middelalderen ·
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Karl Martell og Karolingerne · Karl Martell og Middelalderen ·
Karloman 1.
Karloman 1. er begravet i Klosterkirken Saint-Denis. Karloman (28. juni 751 – 4. december 771) var frankisk konge 768-771.
Karloman 1. og Karolingerne · Karloman 1. og Middelalderen ·
Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Lothar 1. (Lothar, Lothaire, Lotario) (795–29. september 855) var kejser i det Tysk-romerske rige 817–855 (som sin fars medkejser indtil 840) samt konge af Bayern 815–817, Italien 818–855 og Mellemfranken 840–855.
Karolingerne og Lothar 1. (Tysk-romerske rige) · Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Middelalderen ·
Ludvig Barnet
Ludvig Barnet (Ludwig das Kind) (893 i Altötting i Bayern – 911) var konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 899 til 911.
Karolingerne og Ludvig Barnet · Ludvig Barnet og Middelalderen ·
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Karolingerne og Ludvig den Fromme · Ludvig den Fromme og Middelalderen ·
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Karolingerne og Ludvig den Tyske · Ludvig den Tyske og Middelalderen ·
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Karolingerne og Major domus · Major domus og Middelalderen ·
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Karolingerne og Merovinger · Merovinger og Middelalderen ·
Pipin den Ældre
Pipin den Ældre (Pépin l'Ancien) (ca. 585–640) var en frankisk statsmand, der var major domus under merovingerkongerne Klotar 2., Dagobert 1. og Sigibert 2. i Frankerriget.
Karolingerne og Pipin den Ældre · Middelalderen og Pipin den Ældre ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Karolingerne og Pipin den Lille · Middelalderen og Pipin den Lille ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Karolingerne og Romerriget · Middelalderen og Romerriget ·
Traktaten i Verdun
Frankerrigets deling i 843. Traktaten i Verdun, Forliget i Verdun eller Verdunforliget i 843 er den aftale der efter den frankiske konge Ludvig den Fromme døde, delte Frankerriget mellem hans tre sønner.
Karolingerne og Traktaten i Verdun · Middelalderen og Traktaten i Verdun ·
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Karolingerne og Tysk-romersk kejser · Middelalderen og Tysk-romersk kejser ·
Vestfranken
Vestfranken var et vesteuropæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 987.
Karolingerne og Vestfranken · Middelalderen og Vestfranken ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Karolingerne og Middelalderen
- Hvad de har til fælles Karolingerne og Middelalderen
- Ligheder mellem Karolingerne og Middelalderen
Sammenligning mellem Karolingerne og Middelalderen
Karolingerne har 51 relationer, mens Middelalderen har 584. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 3.46% = 22 / (51 + 584).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Karolingerne og Middelalderen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: