Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Karolingiske møntsystem og Skilling

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Karolingiske møntsystem og Skilling

Karolingiske møntsystem vs. Skilling

Karolingisk denarius (Denier) Det karolingiske møntsystem (også kaldet den karolingiske møntordning) er et tredelt møntsystem, der blev indført af Karl den Store i slutningen af det 8. Dansk skilling fra 1644 med Christian 4.'s monogram af sølv udvundet på Kongsberg Sølvværk i Norge Frederik 7.'s 1 Skilling fra 1771, der er Danmarks mest almindelige skillingsmønt Skilling var en møntenhed i Sverige, Norge og Danmark.

Ligheder mellem Karolingiske møntsystem og Skilling

Karolingiske møntsystem og Skilling har 4 ting til fælles (i Unionpedia): Mark (møntenhed), Penning, Sølv, Shilling.

Mark (møntenhed)

Mark er en ældre møntenhed, der har været brugt i flere lande.

Karolingiske møntsystem og Mark (møntenhed) · Mark (møntenhed) og Skilling · Se mere »

Penning

Penning er en ældre møntenhed, der som den eneste blev udmøntet i Danmark i den tidlige middelalder.

Karolingiske møntsystem og Penning · Penning og Skilling · Se mere »

Sølv

Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.

Karolingiske møntsystem og Sølv · Sølv og Skilling · Se mere »

Shilling

En britisk shilling fra 1955 Shilling er navnet på møntenheden i følgende lande.

Karolingiske møntsystem og Shilling · Shilling og Skilling · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Karolingiske møntsystem og Skilling

Karolingiske møntsystem har 40 relationer, mens Skilling har 16. Da de har til fælles 4, den Jaccard indekset er 7.14% = 4 / (40 + 16).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Karolingiske møntsystem og Skilling. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »