Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kemisk stof

Indeks Kemisk stof

Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.

Indholdsfortegnelse

  1. 75 relationer: Aggregattilstand, Anion, Atom, Atomkerne, Brint, Carbon, CAS-nummer, Chemical Abstracts Service, Database, Destillation, Ekstraktion, Elektrisk ladning, Elektron, Elektronegativitet, Elektronik, Fast form, Flod, G, Gas, Glukose, Grundstof, Guld, Halvmetal, Husholdningssalt, Ikkemetal, Ilt, International Chemical Identifier, Ion, Ionbinding, Isotop, IUPAC-nomenklatur, Jern, Jord, Kation, Kemi, Kemiker, Kemisk binding, Kemisk blanding, Kemisk forbindelse, Kemisk reaktion, Kobber, Kovalent binding, Kromatografi, Kvælstof, Laboratorium, Lægemiddel, Materiale, Metal, Mol (enhed), Molekyle, ... Expand indeks (25 mere) »

  2. Menneskeskabte materialer

Aggregattilstand

Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.

Se Kemisk stof og Aggregattilstand

Anion

En anion er en negativt ladet ion.

Se Kemisk stof og Anion

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Kemisk stof og Atom

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Kemisk stof og Atomkerne

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Kemisk stof og Brint

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Kemisk stof og Carbon

CAS-nummer

CAS-numrene er unikke talkombinationer, der bruges til at identificere kemiske forbindelser.

Se Kemisk stof og CAS-nummer

Chemical Abstracts Service

Chemical Abstracts Service (CAS) er en organisation, som skaffer, lagrer og videregiver digitale informationer om videnskabelige undersøgelser og opdagelser inden for kemifaget.

Se Kemisk stof og Chemical Abstracts Service

Database

Et eksempel på udtræk af en SQL database. Et database-system gør det muligt, at gemme en større mængde af information på en form, så informationen er maskinel omkostningslet at tilgå og opdatere.

Se Kemisk stof og Database

Destillation

Svaler til afkøling. 6. Kølevandstilledning. 7. Kølevandsafgang. 8. Destillatet. 10. Adapter. Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter.

Se Kemisk stof og Destillation

Ekstraktion

Skitse af en skilletragt brugt til ekstraktioner af to ublandbare væskefaser, hvor "olie" kan være alle faser med lavere massefylde end vand (typisk et organisk solvent, og "vand" kan være forskellige tungere faser, typisk en vandig opløsning. Inden for kemi er ekstraktion (fra latin ex.

Se Kemisk stof og Ekstraktion

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.

Se Kemisk stof og Elektrisk ladning

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Kemisk stof og Elektron

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Se Kemisk stof og Elektronegativitet

Elektronik

filtre. Kredsløbets formål er at dele et balanceret input-signal (de to skrueendeterminaler) frekvenser i to dele. "Lave"-frekvenser til højre via et lavpasfilter – og "høje"-frekvenser til venstre via et højpasfilter. Output er to balancerede signaler.

Se Kemisk stof og Elektronik

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Kemisk stof og Fast form

Flod

Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.

Se Kemisk stof og Flod

G

Gg i fontene Helvetica 55 og Times LT Regular G, g er det syvende bogstav i det latinske alfabet.

Se Kemisk stof og G

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Kemisk stof og Gas

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Se Kemisk stof og Glukose

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Kemisk stof og Grundstof

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Kemisk stof og Guld

Halvmetal

Halvmetaller er grundstoffer med en blanding af metalliske og ikke-metalliske egenskaber.

Se Kemisk stof og Halvmetal

Husholdningssalt

Nærbillede af salt Husholdningssalt, køkkensalt, bordsalt eller blot salt, er et krystallinsk pulver eller granulat der hovedsageligt består af saltet natriumklorid, og som bruges i madlavning som smagsforstærkende krydderi, samt særligt tidligere til konservering.

Se Kemisk stof og Husholdningssalt

Ikkemetal

Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).

Se Kemisk stof og Ikkemetal

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Kemisk stof og Ilt

International Chemical Identifier

International Chemical Identifier (forkortet InChI) er en specifikation i form af en linjenotation til at beskrive kemiske molekyler ved brug af ASCII strenge.

Se Kemisk stof og International Chemical Identifier

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Kemisk stof og Ion

Ionbinding

En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.

Se Kemisk stof og Ionbinding

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Kemisk stof og Isotop

IUPAC-nomenklatur

IUPAC-nomenklatur er et system udarbejdet af IUPAC til navngivning af kemiske forbindelser.

Se Kemisk stof og IUPAC-nomenklatur

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Kemisk stof og Jern

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Kemisk stof og Jord

Kation

En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.

Se Kemisk stof og Kation

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Kemisk stof og Kemi

Kemiker

En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.

Se Kemisk stof og Kemiker

Kemisk binding

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Se Kemisk stof og Kemisk binding

Kemisk blanding

Kemisk blandinger indeholder mere end et kemisk stof, og de har ikke nødvendigvis en bestemt sammensætning.

Se Kemisk stof og Kemisk blanding

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Kemisk stof og Kemisk forbindelse

Kemisk reaktion

En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.

Se Kemisk stof og Kemisk reaktion

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Se Kemisk stof og Kobber

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Se Kemisk stof og Kovalent binding

Kromatografi

Eksempel på udført Kromatografi Kromatografi er en kemisk teknik der anvendes til at adskille stoffer i en prøve.

Se Kemisk stof og Kromatografi

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Kemisk stof og Kvælstof

Laboratorium

Det biokemiske laboratorium på Kølns universitet. Et laboratorium er et arbejdssted, hvor der udføres naturvidenskabelige, tekniske eller medicinske undersøgelser og forskning/forsøg i et kontrolleret miljø (modsat feltarbejde og klinisk arbejde).

Se Kemisk stof og Laboratorium

Lægemiddel

Et norsk apotek. Lægemidler bliver oftest solgt på et apotek som dette. Et lægemiddel (græsk: phármakon) er en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr (jævnfør lægeloven).

Se Kemisk stof og Lægemiddel

Materiale

Et materiale er et element i en konstruktion inden for produktion eller fabrikation.

Se Kemisk stof og Materiale

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Kemisk stof og Metal

Mol (enhed)

Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.

Se Kemisk stof og Mol (enhed)

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Kemisk stof og Molekyle

Natriumklorid

Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.

Se Kemisk stof og Natriumklorid

Natur

Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.

Se Kemisk stof og Natur

Naturstof

Naturstoffer er organiske forbindelser af biologisk oprindelse (biokemikalier).

Se Kemisk stof og Naturstof

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Kemisk stof og Neutron

Organisk forbindelse

Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.

Se Kemisk stof og Organisk forbindelse

Papir

papirark toiletpapir Papir er et fladt materiale, der kan anvendes til skrivning, trykning af aviser, tidsskrifter, bøger osv.

Se Kemisk stof og Papir

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Kemisk stof og Proton

Pyrit

Pyrit Kubisk pyritkrystal Pyrit er et mineral der hører til sulfiderne.

Se Kemisk stof og Pyrit

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Kemisk stof og Radioaktivitet

Salt (kemi)

Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.

Se Kemisk stof og Salt (kemi)

Saltvand

Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.

Se Kemisk stof og Saltvand

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Se Kemisk stof og Silicium

Smør

Renee Comet Smør bliver fremstillet ved at kærne frisk eller fermenteret fløde eller mælk.

Se Kemisk stof og Smør

SMILES

SMILES (simplified molecular input line entry system) er en specifikation i form af en linje notation til at beskrive strukturen af kemiske molekyler ved brug af korte ASCII strenge.

Se Kemisk stof og SMILES

Strukturformel

Propans strukturformel. Koffeins strukturformel (bemærk at kulstofskelettet ikke er beskrevet som andet end hjørner). Strukturformel for aminosyren alanin, som viser den rumlige orientering af kemiske grupper der sidder på α-kulstofatomet. En strukturformel eller stregformel er en grafisk fremstilling af et molekyles opbygning.

Se Kemisk stof og Strukturformel

Sukrose

Strukturformel af sukrose-molekylet. Sukrose eller sakkarose (også kaldet køkkensukker, raffineret hvidt sukker eller sukker uden fiber; kemisk formel: C12H22O11) er et kulhydrat.

Se Kemisk stof og Sukrose

Sumformel

En sumformel (også kaldet en kemisk formel, bruttoformel eller molekylformel) er den skriftlige beskrivelse af sammensætningen af et kemisk stof.

Se Kemisk stof og Sumformel

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Kemisk stof og Svovl

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Kemisk stof og Temperatur

Træ (materiale)

Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.

Se Kemisk stof og Træ (materiale)

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Kemisk stof og Tryk (fysik)

Uorganisk kemi

Uorganisk kemi er den gren inden for kemien, der beskæftiger sig med studiet af materialer, der indeholder en hvilken som helst kombination af grundstoffer med undtagelse af organiske forbindelser.

Se Kemisk stof og Uorganisk kemi

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Kemisk stof og Vand

Væske

En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.

Se Kemisk stof og Væske

19. århundrede

18. århundrede – 19.

Se Kemisk stof og 19. århundrede

Se også

Menneskeskabte materialer

Også kendt som Kemiske stoffer, Rent stof.

, Natriumklorid, Natur, Naturstof, Neutron, Organisk forbindelse, Papir, Proton, Pyrit, Radioaktivitet, Salt (kemi), Saltvand, Silicium, Smør, SMILES, Strukturformel, Sukrose, Sumformel, Svovl, Temperatur, Træ (materiale), Tryk (fysik), Uorganisk kemi, Vand, Væske, 19. århundrede.