Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kernefusion og Solen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kernefusion og Solen

Kernefusion vs. Solen

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner). Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ligheder mellem Kernefusion og Solen

Kernefusion og Solen har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Brint, Carbon, CNO-cyklus, Elektron, Energi, Gammastråling, Helium, Hvid dværg, Jern, Kelvin, Neutrino, Neutron, P-P-kæde, Plasma, Proton, Sort hul, Stjerne, Varme.

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Kernefusion · Brint og Solen · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Carbon og Kernefusion · Carbon og Solen · Se mere »

CNO-cyklus

I stjerner, som er mere massive end ca.

CNO-cyklus og Kernefusion · CNO-cyklus og Solen · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Elektron og Kernefusion · Elektron og Solen · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Energi og Kernefusion · Energi og Solen · Se mere »

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Gammastråling og Kernefusion · Gammastråling og Solen · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Helium og Kernefusion · Helium og Solen · Se mere »

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.

Hvid dværg og Kernefusion · Hvid dværg og Solen · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Jern og Kernefusion · Jern og Solen · Se mere »

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Kelvin og Kernefusion · Kelvin og Solen · Se mere »

Neutrino

Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.

Kernefusion og Neutrino · Neutrino og Solen · Se mere »

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Kernefusion og Neutron · Neutron og Solen · Se mere »

P-P-kæde

En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.

Kernefusion og P-P-kæde · P-P-kæde og Solen · Se mere »

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Kernefusion og Plasma · Plasma og Solen · Se mere »

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Kernefusion og Proton · Proton og Solen · Se mere »

Sort hul

2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.

Kernefusion og Sort hul · Solen og Sort hul · Se mere »

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Kernefusion og Stjerne · Solen og Stjerne · Se mere »

Varme

Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.

Kernefusion og Varme · Solen og Varme · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Kernefusion og Solen

Kernefusion har 43 relationer, mens Solen har 372. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 4.34% = 18 / (43 + 372).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Kernefusion og Solen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: