Kernekraft og Kysjtym-ulykken

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kernekraft og Kysjtym-ulykken

Kernekraft vs. Kysjtym-ulykken

Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning. Det radioaktivt forurenede område som følge af Kysjtym-ulykken Kysjtym-ulykken (Кыштымская авария) var en alvorlig atomulykke, der fandt sted den 29. september 1957 på Majak-anlægget til oparbejdning af atombrændsel, ca.

Flod

Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.

Flod og Kernekraft · Flod og Kysjtym-ulykken · Se mere »

Kernebrændsel

Atomkraftbrændslets cyklus. Uranen udvindes, beriges og klargøres til atomkraftbrændsel (1), som leveres til atomkraftværket. Efter anvendelsen i kraftværket videresendes de brugte brændselselementer til et genanvendelsesværk (2) eller til et oplagringssted (3), hvor de opbevares permanent i meget beskyttede omgivelser, som i en klippe. Ved genanvendelse kan 95 % af det brugte brændsel gøres klar igen til brug i kraftværket (4). Kernebrændsel er et materiale som kan forbruges med henblik på at få kerneenergi.

Kernebrændsel og Kernekraft · Kernebrændsel og Kysjtym-ulykken · Se mere »

Kernereaktor

EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.

Kernekraft og Kernereaktor · Kernereaktor og Kysjtym-ulykken · Se mere »

Kernevåben

Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.

Kernekraft og Kernevåben · Kernevåben og Kysjtym-ulykken · Se mere »

Plutonium

Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.

Kernekraft og Plutonium · Kysjtym-ulykken og Plutonium · Se mere »

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.

Kernekraft og Radioaktivitet · Kysjtym-ulykken og Radioaktivitet · Se mere »

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Kernekraft og Sovjetunionen · Kysjtym-ulykken og Sovjetunionen · Se mere »