Kirkeklokke og Mol (toneart)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kirkeklokke og Mol (toneart)

Kirkeklokke vs. Mol (toneart)

'''Kirkeklokke''' fra Saleby i Västergötland, Sverige, med inskription fra 1228 i runer. En kirkeklokke er en stor klokke, der bruges i religiøs sammenhæng (særligt fra kristne kirker), fx ved gudstjenester, bryllupper, dåbshandlinger, begravelser o.l. eller for at angive et tidspunkt på dagen (solopgang og -nedgang). Ren A-molskalaHarmonisk A-molskalaMelodisk A-molskala Mol (lat. mollis, blød; eng. minor, fr. mineur, it. minore) er en toneart, der er bygget over en skala med lille terts.

Ligheder mellem Kirkeklokke og Mol (toneart)

Kirkeklokke og Mol (toneart) har 2 ting til fælles (i Unionpedia): Dur, Ogg.

Dur

C-durskalaDur er indenfor musikteori betegnelsen for en skala, en toneart eller en akkord.

Dur og Kirkeklokke · Dur og Mol (toneart) · Se mere »

Ogg

Ogg er et frit containerformat til komprimeret lyd, stemme, musik og video.

Kirkeklokke og Ogg · Mol (toneart) og Ogg · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

I hvad der synes Kirkeklokke og Mol (toneart)
Hvad de har til fælles Kirkeklokke og Mol (toneart)
Ligheder mellem Kirkeklokke og Mol (toneart)

Sammenligning mellem Kirkeklokke og Mol (toneart)

Kirkeklokke har 56 relationer, mens Mol (toneart) har 9. Da de har til fælles 2, den Jaccard indekset er 3.08% = 2 / (56 + 9).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Kirkeklokke og Mol (toneart). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik

Sprog