Ligheder mellem Kirkestaten og Republikken Venedig
Kirkestaten og Republikken Venedig har 5 ting til fælles (i Unionpedia): Italien, Italiensk (sprog), Kongeriget Italien, Latin, Pipin den Lille.
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Italien og Kirkestaten · Italien og Republikken Venedig ·
Italiensk (sprog)
Italiensk tilhører de romanske sprog, som alle er udviklet fra latin.
Italiensk (sprog) og Kirkestaten · Italiensk (sprog) og Republikken Venedig ·
Kongeriget Italien
Kongeriget Italien eksisterede fra 1861, da Victor Emanuel 2. af Sardinien samlede de italienske stater til et kongerige.
Kirkestaten og Kongeriget Italien · Kongeriget Italien og Republikken Venedig ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Kirkestaten og Latin · Latin og Republikken Venedig ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Kirkestaten og Pipin den Lille · Pipin den Lille og Republikken Venedig ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Kirkestaten og Republikken Venedig
- Hvad de har til fælles Kirkestaten og Republikken Venedig
- Ligheder mellem Kirkestaten og Republikken Venedig
Sammenligning mellem Kirkestaten og Republikken Venedig
Kirkestaten har 23 relationer, mens Republikken Venedig har 68. Da de har til fælles 5, den Jaccard indekset er 5.49% = 5 / (23 + 68).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Kirkestaten og Republikken Venedig. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: