Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kirsebærkornel og Parykbusk

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kirsebærkornel og Parykbusk

Kirsebærkornel vs. Parykbusk

''Cornus mas'' Kirsebærkornel (Cornus mas), ofte skrevet kirsebær-kornel, er en løvfældende busk eller et lille træ med en bred, flad krone. Parykbusk (Cotinus coggygria) er en stor, løvfældende busk med en åben, stivgrenet vækstform.

Ligheder mellem Kirsebærkornel og Parykbusk

Kirsebærkornel og Parykbusk har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Busk, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Gren (plantedel), Høstfarve, Jord, Knop (plantedel), Løvfældende, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede.

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Bark (plantedel) og Kirsebærkornel · Bark (plantedel) og Parykbusk · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Kirsebærkornel · Blad (plantedel) og Parykbusk · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Kirsebærkornel · Blomst og Parykbusk · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Kirsebærkornel · Blomstring (botanik) og Parykbusk · Se mere »

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Busk og Kirsebærkornel · Busk og Parykbusk · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Kirsebærkornel · Dækfrøede planter og Parykbusk · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Frø (plantedel) og Kirsebærkornel · Frø (plantedel) og Parykbusk · Se mere »

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Gren (plantedel) og Kirsebærkornel · Gren (plantedel) og Parykbusk · Se mere »

Høstfarve

Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.

Høstfarve og Kirsebærkornel · Høstfarve og Parykbusk · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Jord og Kirsebærkornel · Jord og Parykbusk · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Kirsebærkornel og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Parykbusk · Se mere »

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Kirsebærkornel og Løvfældende · Løvfældende og Parykbusk · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Kirsebærkornel og Planter · Parykbusk og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Kirsebærkornel og Rod (plantedel) · Parykbusk og Rod (plantedel) · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Kirsebærkornel og Tokimbladede · Parykbusk og Tokimbladede · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Kirsebærkornel og Parykbusk

Kirsebærkornel har 65 relationer, mens Parykbusk har 53. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 12.71% = 15 / (65 + 53).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Kirsebærkornel og Parykbusk. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: