Ligheder mellem Kirsebærkornel og Purpurgyvel
Kirsebærkornel og Purpurgyvel har 23 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig merian, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Busk, Calciumcarbonat, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Jord, Knop (plantedel), Krat, Løvfældende, Overhængende, Planter, Rod (plantedel), Skovbryn, Tokimbladede, Træ (organisme).
Almindelig merian
Almindelig merian (Origanum vulgare) – også kaldt oregano eller blot merian – er en urteagtig plante med en busket vækst.
Almindelig merian og Kirsebærkornel · Almindelig merian og Purpurgyvel ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Kirsebærkornel · Bark (plantedel) og Purpurgyvel ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Kirsebærkornel · Blad (plantedel) og Purpurgyvel ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Kirsebærkornel · Bladrand og Purpurgyvel ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Bladstilling og Kirsebærkornel · Bladstilling og Purpurgyvel ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Kirsebærkornel · Blomst og Purpurgyvel ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Kirsebærkornel · Blomstring (botanik) og Purpurgyvel ·
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Busk og Kirsebærkornel · Busk og Purpurgyvel ·
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Calciumcarbonat og Kirsebærkornel · Calciumcarbonat og Purpurgyvel ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Kirsebærkornel · Dækfrøede planter og Purpurgyvel ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Kirsebærkornel · Frø (plantedel) og Purpurgyvel ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Kirsebærkornel · Frugt og Purpurgyvel ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Kirsebærkornel · Gren (plantedel) og Purpurgyvel ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jord og Kirsebærkornel · Jord og Purpurgyvel ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Kirsebærkornel og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Purpurgyvel ·
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Kirsebærkornel og Krat · Krat og Purpurgyvel ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Kirsebærkornel og Løvfældende · Løvfældende og Purpurgyvel ·
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Kirsebærkornel og Overhængende · Overhængende og Purpurgyvel ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Kirsebærkornel og Planter · Planter og Purpurgyvel ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Kirsebærkornel og Rod (plantedel) · Purpurgyvel og Rod (plantedel) ·
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Kirsebærkornel og Skovbryn · Purpurgyvel og Skovbryn ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Kirsebærkornel og Tokimbladede · Purpurgyvel og Tokimbladede ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Kirsebærkornel og Træ (organisme) · Purpurgyvel og Træ (organisme) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Kirsebærkornel og Purpurgyvel
- Hvad de har til fælles Kirsebærkornel og Purpurgyvel
- Ligheder mellem Kirsebærkornel og Purpurgyvel
Sammenligning mellem Kirsebærkornel og Purpurgyvel
Kirsebærkornel har 65 relationer, mens Purpurgyvel har 57. Da de har til fælles 23, den Jaccard indekset er 18.85% = 23 / (65 + 57).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Kirsebærkornel og Purpurgyvel. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: