Ligheder mellem Kirsebærkornel og Sortfyr
Kirsebærkornel og Sortfyr har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Duneg, Frugt, Gren (plantedel), Jord, Knop (plantedel), Krone (plantedel), Marts, Planter, Rod (plantedel), Træ (organisme).
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Kirsebærkornel · Bark (plantedel) og Sortfyr ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Kirsebærkornel · Blomst og Sortfyr ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Kirsebærkornel · Blomstring (botanik) og Sortfyr ·
Duneg
''Quercus pubescens'' ''Quercus pubescens'' Duneg (Quercus pubescens), også skrevet Dun-Eg, er et mellemstort, løvfældende træ eller en stor busk med en kuplet vækst.
Duneg og Kirsebærkornel · Duneg og Sortfyr ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Kirsebærkornel · Frugt og Sortfyr ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Kirsebærkornel · Gren (plantedel) og Sortfyr ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jord og Kirsebærkornel · Jord og Sortfyr ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Kirsebærkornel og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Sortfyr ·
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Kirsebærkornel og Krone (plantedel) · Krone (plantedel) og Sortfyr ·
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Kirsebærkornel og Marts · Marts og Sortfyr ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Kirsebærkornel og Planter · Planter og Sortfyr ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Kirsebærkornel og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Sortfyr ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Kirsebærkornel og Træ (organisme) · Sortfyr og Træ (organisme) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Kirsebærkornel og Sortfyr
- Hvad de har til fælles Kirsebærkornel og Sortfyr
- Ligheder mellem Kirsebærkornel og Sortfyr
Sammenligning mellem Kirsebærkornel og Sortfyr
Kirsebærkornel har 65 relationer, mens Sortfyr har 93. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 8.23% = 13 / (65 + 93).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Kirsebærkornel og Sortfyr. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: