Ligheder mellem Klassicisme (musik) og Ludwig van Beethoven
Klassicisme (musik) og Ludwig van Beethoven har 34 ting til fælles (i Unionpedia): Antonio Salieri, Bratsch, Carl Czerny, Cello, Frankrig, Franz Liszt, Franz Schubert, Fuga, Georg Friedrich Händel, Italienske og franske musikudtryk, Johann Sebastian Bach, Johann Wolfgang von Goethe, Joseph Haydn, Kassel, Klassisk musik, Klaver, Kontrapunkt (musikteori), London, Louis Spohr, Napoleon 1. af Frankrig, Opera, Oplysningstiden, Romantikkens musik, Sankt Petersborg, Sonate, Symfoni, Symfoni nr. 1 (Beethoven), Valdhorn, Violin, Wien, ..., Wolfgang Amadeus Mozart, 3. symfoni (Beethoven), 6. symfoni (Beethoven), 9. symfoni (Beethoven). Expand indeks (4 mere) »
Antonio Salieri
Antonio Salieri (født 18. august 1750, død 7. maj 1825) var en italiensk komponist, primært kendt for sine operaer.
Antonio Salieri og Klassicisme (musik) · Antonio Salieri og Ludwig van Beethoven ·
Bratsch
En bratsch (kaldes ofte ved det italienske navn viola) er et strygeinstrument af violinfamilien.
Bratsch og Klassicisme (musik) · Bratsch og Ludwig van Beethoven ·
Carl Czerny
Carl Czerny (født 21. februar 1791, død 15. juni 1857) var en østrigsk komponist og pianist.
Carl Czerny og Klassicisme (musik) · Carl Czerny og Ludwig van Beethoven ·
Cello
Celloen (cello er en kortform af italiensk violoncello) er tenor-instrumentet blandt strygerne.
Cello og Klassicisme (musik) · Cello og Ludwig van Beethoven ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankrig og Klassicisme (musik) · Frankrig og Ludwig van Beethoven ·
Franz Liszt
Franz Liszt (Liszt Ferenc på ungarsk) (født 22. oktober 1811 i Raiding ved Ödenburg, død 31. juli 1886 i Bayreuth) var en østrig-ungarsk komponist, pianist og dirigent.
Franz Liszt og Klassicisme (musik) · Franz Liszt og Ludwig van Beethoven ·
Franz Schubert
Franz Peter Schubert (født 31. januar 1797 i Himmelpfortgrund (i dag en del af Wiens bydel Alsergrund), død 19. november 1828 i Wien) var en østrigsk komponist og pianist.
Franz Schubert og Klassicisme (musik) · Franz Schubert og Ludwig van Beethoven ·
Fuga
Bachs Passacaglia og Fuga i C mol En fuga, tidligere på dansk også fuge (lat., it. fuga, flugt; fr. fugue, ty. Fuge), er et stykke klassisk musik, som er bygget op over et tema, som gentages som i en kanon, men tempoet i temaet varieres og tilpasses, så der opnås langt større variation.
Fuga og Klassicisme (musik) · Fuga og Ludwig van Beethoven ·
Georg Friedrich Händel
Georg Friedrich Händel (født 23. februar 1685 i Halle i Tyskland, død 14. april 1759 i London i England) var en tysk-engelsk komponist i barokken.
Georg Friedrich Händel og Klassicisme (musik) · Georg Friedrich Händel og Ludwig van Beethoven ·
Italienske og franske musikudtryk
Nedenfor følger en række hyppigt forekommende italienske og franske musikudtryk m.m.
Italienske og franske musikudtryk og Klassicisme (musik) · Italienske og franske musikudtryk og Ludwig van Beethoven ·
Johann Sebastian Bach
Johann Sebastian Bach (født 21. marts 1685 i Eisenach, død 28. juli 1750 i Leipzig) var en tysk komponist og organist.
Johann Sebastian Bach og Klassicisme (musik) · Johann Sebastian Bach og Ludwig van Beethoven ·
Johann Wolfgang von Goethe
''Goethe-Hus'' (Frankfurt) Johann Wolfgang von Goethe (født 28. august 1749, død 22. marts 1832) var en tysk forfatter, videnskabsmand og filosof.
Johann Wolfgang von Goethe og Klassicisme (musik) · Johann Wolfgang von Goethe og Ludwig van Beethoven ·
Joseph Haydn
(Franz) Joseph Haydn (født 31. marts 1732 i Rohrau, død 31. maj 1809 i Wien) var en østrigsk komponist.
Joseph Haydn og Klassicisme (musik) · Joseph Haydn og Ludwig van Beethoven ·
Kassel
Eksempel på trafikken på Wilhelmshöher Allé, en af Kassels centrale gader Kassel (frem til 1926 officielt Cassel) er en tysk by som ligger ved floden Fulda i det nordlige Hessen.
Kassel og Klassicisme (musik) · Kassel og Ludwig van Beethoven ·
Klassisk musik
Klassisk musik er kompositionsmusik i flere forskellige former, som balletter, kammermusik, operaer, oratorier, ouverturer, symfonier, mm.
Klassicisme (musik) og Klassisk musik · Klassisk musik og Ludwig van Beethoven ·
Klaver
Flygel og pianino Et klaver er et musikinstrument der sammen med flygelet også kaldes for piano (kort form af pianoforte – italiensk for "stille kraftigt").
Klassicisme (musik) og Klaver · Klaver og Ludwig van Beethoven ·
Kontrapunkt (musikteori)
Kontrapunkt (latin: punctus contra punctum, "punkt dvs. node mod node") er den musikalske kompositionsform, der består i at sætte en eller flere melodisk jævnbyrdige stemmer (der da kaldes den førstes kontrapunkt) til en oprindelig, given eller frit opfundet melodi (cantus firmus).
Klassicisme (musik) og Kontrapunkt (musikteori) · Kontrapunkt (musikteori) og Ludwig van Beethoven ·
London
London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Klassicisme (musik) og London · London og Ludwig van Beethoven ·
Louis Spohr
Et selvportræt af Louis Spohr som ung Louis Spohr (født 5. april 1784, død 22. oktober 1859) var en tysk komponist, violinist og dirigent.
Klassicisme (musik) og Louis Spohr · Louis Spohr og Ludwig van Beethoven ·
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Klassicisme (musik) og Napoleon 1. af Frankrig · Ludwig van Beethoven og Napoleon 1. af Frankrig ·
Opera
Gabriele Maria Ronge som Brünnhilde i Wagners ''Der Ring des Nibelungen''. Opera er en kunstform, i hvilken sangere og musikere opfører et dramatisk værk, som er en kombination af tekst (nedskrevet i en libretto) og sang og instrumentalmusik (nedskrevet i et partitur).
Klassicisme (musik) og Opera · Ludwig van Beethoven og Opera ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Klassicisme (musik) og Oplysningstiden · Ludwig van Beethoven og Oplysningstiden ·
Romantikkens musik
Aida'' i 1881 Som romantikkens musik ('romantik' af oldfransk romance, digtning, roman) betegner man den herskende stilretning inden for musikken i 1800-tallet.
Klassicisme (musik) og Romantikkens musik · Ludwig van Beethoven og Romantikkens musik ·
Sankt Petersborg
Kanal i Sankt Petersborg Sankt Petersborg (Санкт-Петербу́рг, i daglig tale "Питер" (~ Peter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker. Byen har været kendt som Petrograd (Петроград, 1914–1924) og Leningrad (Ленинград, 1924–1991). Det nuværende russiske navn, der er tysk inspireret, blev genindført i 1991. En af byens berømte indbyggere er den russiske præsident, Vladimir Putin.
Klassicisme (musik) og Sankt Petersborg · Ludwig van Beethoven og Sankt Petersborg ·
Sonate
En sonate er et musikstykke i sædvanligvis 3 eller 4 satser for et eller to instrumenter.
Klassicisme (musik) og Sonate · Ludwig van Beethoven og Sonate ·
Symfoni
5. symfoni, ''Skæbnesymfonien'' En symfoni er en betydelig komposition normalt opdelt i 3-4 satser for symfoniorkester, Ordet stammer fra det græske syn (sammen) og foni (stemme).
Klassicisme (musik) og Symfoni · Ludwig van Beethoven og Symfoni ·
Symfoni nr. 1 (Beethoven)
Ludwig van Beethovens symfoni nr.
Klassicisme (musik) og Symfoni nr. 1 (Beethoven) · Ludwig van Beethoven og Symfoni nr. 1 (Beethoven) ·
Valdhorn
Det tyske snoede valdhorn er et messingblæseinstrument og regnes for at være det første musikhorn.
Klassicisme (musik) og Valdhorn · Ludwig van Beethoven og Valdhorn ·
Violin
Violinen er et strygeinstrument med fire strenge, stemt i kvinter: G, D1, A1 og E2, hvor A-strengen således stemmes i kammertonen.
Klassicisme (musik) og Violin · Ludwig van Beethoven og Violin ·
Wien
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.
Klassicisme (musik) og Wien · Ludwig van Beethoven og Wien ·
Wolfgang Amadeus Mozart
Wolfgang Amadeus Mozart (døbt Johannes Chrysostomus Wolfgangus Theophilus Mozart) (født 27. januar 1756 i Salzburg, død 5. december 1791 i Wien) var en Salzburger-komponist.
Klassicisme (musik) og Wolfgang Amadeus Mozart · Ludwig van Beethoven og Wolfgang Amadeus Mozart ·
3. symfoni (Beethoven)
Napoleon er visket ud. Beethovens 3.
3. symfoni (Beethoven) og Klassicisme (musik) · 3. symfoni (Beethoven) og Ludwig van Beethoven ·
6. symfoni (Beethoven)
Ludwig van Beethoven arbejder med ''Pastoralesymfonien'' (ill. fra "Almanach der Musikgesellschaft" 1834) Første sats, spillet af Skidmore College Orchestra, fra Musopen. 6.
6. symfoni (Beethoven) og Klassicisme (musik) · 6. symfoni (Beethoven) og Ludwig van Beethoven ·
9. symfoni (Beethoven)
En side af Beethovens 9. symfoni. Beethovens 9.
9. symfoni (Beethoven) og Klassicisme (musik) · 9. symfoni (Beethoven) og Ludwig van Beethoven ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Klassicisme (musik) og Ludwig van Beethoven
- Hvad de har til fælles Klassicisme (musik) og Ludwig van Beethoven
- Ligheder mellem Klassicisme (musik) og Ludwig van Beethoven
Sammenligning mellem Klassicisme (musik) og Ludwig van Beethoven
Klassicisme (musik) har 132 relationer, mens Ludwig van Beethoven har 192. Da de har til fælles 34, den Jaccard indekset er 10.49% = 34 / (132 + 192).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Klassicisme (musik) og Ludwig van Beethoven. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: