Hurtigere adgang end browser!
56 relationer: Året uden sommer, Christian Vibe, Danmark, Den termohaline cirkulation, Drivhuseffekt, Dyrekreds, Eg, Ekliptika, El Niño sydlige oscillation, Energi, Fauna, Fordampning, Global opvarmning, Golfstrømmen, Hagl (nedbør), Hav, Havstrøm, Heinrich Walter, Industrialisering, Istid, Jorden, Jordens atmosfære, Köppens klimaklassifikation, Klima- og plantebælter, Klimaændring, Klimachok i 535-536, Klimadiagram, Kystklima, Lind, Lokalklima, Luftforurening, Luftfugtighed, Månen, Menneskeskabt drivhuseffekt, Meteorologi, Mikkel Thorup (idéhistoriker), Mikroklima, Nedbør, Omløbsbane, Pladetektonik, Plantevækst, Potentiel naturlig vegetation, Radar, Regn, Skov, Sky (meteorologi), Sne, Solen, Solindstråling, Succession (økologi), ..., Temperatur, Tryk (fysik), Varme, Varmekapacitet, Vegetation, Vind. Expand indeks (6 mere) »
Året uden sommer
1816 var året uden sommer på grund af den indonesiske vulkan Tambora, som i forbindelse med et udbrud i april 1815 udspyede over 100 km³ sten, som det næste års tid gav støv i atmosfæren over store dele af Nordamerika og Europa.
Ny!!: Klima og Året uden sommer · Se mere »
Christian Vibe
Christian Vibe (16. marts 1913 i Raved ved Bolderslev – 23. juni 1998) var en dansk zoolog ansat på Zoologisk Museum.
Ny!!: Klima og Christian Vibe · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Klima og Danmark · Se mere »
Den termohaline cirkulation
Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. De blå pile repræsenterer de kolde dybhavstrømme, og de røde pile repræsenterer de varme overfladestrømme. Den termohaline cirkulation er de sammenhængende havstrømme, der udgør et globalt kredsløb.
Ny!!: Klima og Den termohaline cirkulation · Se mere »
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Ny!!: Klima og Drivhuseffekt · Se mere »
Dyrekreds
Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). date.
Ny!!: Klima og Dyrekreds · Se mere »
Eg
Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.
Ny!!: Klima og Eg · Se mere »
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ny!!: Klima og Ekliptika · Se mere »
El Niño sydlige oscillation
El Niño sydlige oscillation, eng.
Ny!!: Klima og El Niño sydlige oscillation · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Klima og Energi · Se mere »
Fauna
Fauna Fauna er det samme som dyreverden.
Ny!!: Klima og Fauna · Se mere »
Fordampning
kondenseret. Fordampning (også evaporation af latin evaporo.
Ny!!: Klima og Fordampning · Se mere »
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Ny!!: Klima og Global opvarmning · Se mere »
Golfstrømmen
Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm Golfstrømmen er en varm, kraftig og hurtig havstrøm, som fører vand fra Den Mexicanske Golf gennem Floridastrædet og ud i Atlanterhavet i nord-nordøstlig retning.
Ny!!: Klima og Golfstrømmen · Se mere »
Hagl (nedbør)
Stort hagl på godt 13 cm i diameter. Hagl er frossen næsten kugleformet is, der falder som nedbør.
Ny!!: Klima og Hagl (nedbør) · Se mere »
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Ny!!: Klima og Hav · Se mere »
Havstrøm
det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.
Ny!!: Klima og Havstrøm · Se mere »
Heinrich Walter
Heinrich Walter (født 21. oktober 1898 i Odessa, død 1989) var en schweizisk geobotaniker og øko-fysiolog.
Ny!!: Klima og Heinrich Walter · Se mere »
Industrialisering
Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.
Ny!!: Klima og Industrialisering · Se mere »
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Ny!!: Klima og Istid · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Klima og Jorden · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Klima og Jordens atmosfære · Se mere »
Köppens klimaklassifikation
Köppen-Geiger klimakort Köppens klimaklassifikation er et af de mest brugte klimaklassificeringssystmer.
Ny!!: Klima og Köppens klimaklassifikation · Se mere »
Klima- og plantebælter
Kort over klima- og plantebælter Klima- og plantebælte angiver det forhold, som længe har været kendt, at der er en sammenhæng mellem de klimatiske vilkår (temperaturer, herunder temperaturudsving, middeltemperaturer sommer og vinter, lufttryk, nedbørsmængder, solindstråling og dermed forbundet fordampning) på den ene side og forekomsten af plantesamfund (kaldet plantebælter) på den anden.
Ny!!: Klima og Klima- og plantebælter · Se mere »
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Ny!!: Klima og Klimaændring · Se mere »
Klimachok i 535-536
År 536: En verden, der forsvandt i frost og kulde. I årene 535 og 536 skete der mange ekstreme vejrbegivenheder, som kan betragtes som bemærkelsesværdige undtagelser fra jordens normale klima.
Ny!!: Klima og Klimachok i 535-536 · Se mere »
Klimadiagram
Klimadiagram efter Heinrich Walters opstilling. Her er brugt data fra Berlin. Søjlerne angiver nedbørsmængden og kurven temperaturen. Begge dele er middelværdier pr. måned. Et klimadiagram en grafisk fremstilling af klimaet på en bestemt lokalitet.
Ny!!: Klima og Klimadiagram · Se mere »
Kystklima
Kystklima Et kystklima er et klima, hvor havnærhed mildner og udjævner de forventelige, årlige maksimum- og minimumtemperaturer – under den forudsætning, at vinden bærer mildningen ind over lande der ligger nær kysten.
Ny!!: Klima og Kystklima · Se mere »
Lind
thumb Lind (Tilia) er en slægt med cirka 20 arter af træer, der er kendetegnet ved, at bladene sidder spredt og toradet.
Ny!!: Klima og Lind · Se mere »
Lokalklima
Lokalklimaet er det klima, som findes på en bestemt egn.
Ny!!: Klima og Lokalklima · Se mere »
Luftforurening
Luftforurening er betegnelse for et uønsket højt indhold af skadelige partikler el.
Ny!!: Klima og Luftforurening · Se mere »
Luftfugtighed
Luftfugtighed er et mål for, hvor meget vanddamp luften indeholder.
Ny!!: Klima og Luftfugtighed · Se mere »
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Ny!!: Klima og Månen · Se mere »
Menneskeskabt drivhuseffekt
Den menneskeskabte drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.
Ny!!: Klima og Menneskeskabt drivhuseffekt · Se mere »
Meteorologi
En rullende tordensky over Enschede i Nederlandene. Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.
Ny!!: Klima og Meteorologi · Se mere »
Mikkel Thorup (idéhistoriker)
Mikkel Thorup (født 22. august 1973 i Aarhus) er en dansk idéhistoriker, der 1.
Ny!!: Klima og Mikkel Thorup (idéhistoriker) · Se mere »
Mikroklima
På de steder, hvor der stadig (eller igen) er skov i Island, danner træerne et særligt mildt mikroklima, hvor vækst og frodighed er langt bedre end i det åbne land (se forholdene på skråningen i baggrunden). Klimaet er et rullende gennemsnit af de seneste 30 års vejrlig.
Ny!!: Klima og Mikroklima · Se mere »
Nedbør
Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.
Ny!!: Klima og Nedbør · Se mere »
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Ny!!: Klima og Omløbsbane · Se mere »
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Ny!!: Klima og Pladetektonik · Se mere »
Plantevækst
Plantevækst er et steds bevoksning fordelt på arter.
Ny!!: Klima og Plantevækst · Se mere »
Potentiel naturlig vegetation
Ludwig Schneider Sten Porse Silje Bergum Kinsten Potentiel naturlig vegetation (PNV) er et økologisk begreb, som bruges om den vegetation, man kunne forvente på et bestemt sted.
Ny!!: Klima og Potentiel naturlig vegetation · Se mere »
Radar
Større radarantenne. Radomer i Vendsyssel. Mobil 3-dimensionel radar (Thales ''RAC-3D'') til ildledelse. Radarbillede af orkanen Danny i 1997 ved New Orleans. Radar er en forkortelse for radio detection and ranging.
Ny!!: Klima og Radar · Se mere »
Regn
Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.
Ny!!: Klima og Regn · Se mere »
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Ny!!: Klima og Skov · Se mere »
Sky (meteorologi)
Skyer (meteorologisk). Skyformationer over havet ved Kåseberga Skåne. skyer æstetik En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.
Ny!!: Klima og Sky (meteorologi) · Se mere »
Sne
Snedækket landskab Ingen sne. Animation af snedækkets udbredelse med årstiden Faldende sne ved universitetsbiblioteket i Graz i Østrig Sne farvet af grønalger. På Mount Ritter er farven rød pga. et pigment i algen, der beskytter mod sollyset Sne er porøst, frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør.
Ny!!: Klima og Sne · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Klima og Solen · Se mere »
Solindstråling
Gennemsnitlig årlig solindstråling på Jordens atmosfære (øverst) og ved Jordens overflade Crepuscular rays. 420.000 års solindstråling (nederste kurve) fra antarktiske iskerner fra Vostok forsøgsstation Gennemsnitlig solindstråling i Europa Solindstrålingen er den samlede mængde stråling, som Jorden modtager fra Solen i et givet tidsrum.
Ny!!: Klima og Solindstråling · Se mere »
Succession (økologi)
Her er sekundærsuccessionen forløbet så langt, at træer er ved at indvandre på et stykke tidligere landbrugsjord. Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og dyresamfundene på et område i løbet af et vist antal år.
Ny!!: Klima og Succession (økologi) · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Klima og Temperatur · Se mere »
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Ny!!: Klima og Tryk (fysik) · Se mere »
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Ny!!: Klima og Varme · Se mere »
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
Ny!!: Klima og Varmekapacitet · Se mere »
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Ny!!: Klima og Vegetation · Se mere »
Vind
Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.
Ny!!: Klima og Vind · Se mere »
