Ligheder mellem Knoldet mjødurt og Liden klokke
Knoldet mjødurt og Liden klokke har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Danmark, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Frugt, Hvidkløver, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Staude, Tokimbladede, Vellugtende gulaks.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Knoldet mjødurt · Art og Liden klokke ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Knoldet mjødurt · Blad (plantedel) og Liden klokke ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Knoldet mjødurt · Bladrand og Liden klokke ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Knoldet mjødurt · Blomst og Liden klokke ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Knoldet mjødurt · Danmark og Liden klokke ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Knoldet mjødurt · Dækfrøede planter og Liden klokke ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Knoldet mjødurt · Frø (plantedel) og Liden klokke ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Knoldet mjødurt · Frugt og Liden klokke ·
Hvidkløver
Hvidkløver (Trifolium repens), ofte skrevet hvid-kløver, er en krybende urt med 10-30 cm lange stængler.
Hvidkløver og Knoldet mjødurt · Hvidkløver og Liden klokke ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Knoldet mjødurt og Overdrev · Liden klokke og Overdrev ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Knoldet mjødurt og Planter · Liden klokke og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Knoldet mjødurt og Rod (plantedel) · Liden klokke og Rod (plantedel) ·
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Knoldet mjødurt og Staude · Liden klokke og Staude ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Knoldet mjødurt og Tokimbladede · Liden klokke og Tokimbladede ·
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Knoldet mjødurt og Vellugtende gulaks · Liden klokke og Vellugtende gulaks ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Knoldet mjødurt og Liden klokke
- Hvad de har til fælles Knoldet mjødurt og Liden klokke
- Ligheder mellem Knoldet mjødurt og Liden klokke
Sammenligning mellem Knoldet mjødurt og Liden klokke
Knoldet mjødurt har 56 relationer, mens Liden klokke har 49. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 14.29% = 15 / (56 + 49).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Knoldet mjødurt og Liden klokke. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: