Ligheder mellem Knud Lavard og Knud den Hellige
Knud Lavard og Knud den Hellige har 29 ting til fælles (i Unionpedia): Benediktinerordenen, Bjørn (Ursius), Erik Ejegod, Estrid Svendsdatter, Frille, Harald Blåtand, Hedenskab, Hird, Hof, Jarl (titel), Kanonisering, Knýtlingesaga, Knud den Store, Knudsgilde, Kranium, Legende, Maria Helleberg, Martyr, Odense, Pilgrimsfærd, Sigrid Storråde, Slesvig (by), Sværd, Svend Estridsen, Svend Tveskæg, Sverige, Thorgils Sprakeleg, Ulf jarl, Vendere.
Benediktinerordenen
Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster. Et tidligere benediktinerkloster i Rheinau i Schweiz. Benediktinerordenen, Ordo Sancti Benedicti, O.S.B., er en munkeorden stiftet af den hellige Benedikt af Nurcia (Nursia, i dag Norcia) i året 529 på Monte Cassino, Italien.
Benediktinerordenen og Knud Lavard · Benediktinerordenen og Knud den Hellige ·
Bjørn (Ursius)
Bjørn var en dansk/skånsk stormand, der levede i det 10. århundrede.
Bjørn (Ursius) og Knud Lavard · Bjørn (Ursius) og Knud den Hellige ·
Erik Ejegod
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.
Erik Ejegod og Knud Lavard · Erik Ejegod og Knud den Hellige ·
Estrid Svendsdatter
Estrid Svendsdatter, også kendt som Margrethe (før 1005 - efter 1057) var titulær dronning af Danmark mens hendes søn, Svend Estridsen (opkaldt efter hende) var konge (1047-til hendes død).
Estrid Svendsdatter og Knud Lavard · Estrid Svendsdatter og Knud den Hellige ·
Frille
En frille (norrønt: friðla eller frilla) er et gammelt ord for en ekstra samlever, en slegfred eller elskerinde i tillæg til hustruen.
Frille og Knud Lavard · Frille og Knud den Hellige ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Harald Blåtand og Knud Lavard · Harald Blåtand og Knud den Hellige ·
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Hedenskab og Knud Lavard · Hedenskab og Knud den Hellige ·
Hird
Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.
Hird og Knud Lavard · Hird og Knud den Hellige ·
Hof
Et hof er en regents husholdning.
Hof og Knud Lavard · Hof og Knud den Hellige ·
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Jarl (titel) og Knud Lavard · Jarl (titel) og Knud den Hellige ·
Kanonisering
Kanonisering (også kaldet kanonisation eller helgenkåring) er den handling, hvor den ortodokse, orientalske ortodokse, katolske eller anglikanske kirke erklærer en afdød person for helgen, hvorefter den døde indgår i en kanon, eller en liste, af anerkendte helgener.
Kanonisering og Knud Lavard · Kanonisering og Knud den Hellige ·
Knýtlingesaga
Knýtlingesaga fra anden halvdel af 1200-tallet er den islandske litteraturs hovedværk om de danske konger fra 900-tallet og frem til 1187.
Knýtlingesaga og Knud Lavard · Knýtlingesaga og Knud den Hellige ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud Lavard og Knud den Store · Knud den Hellige og Knud den Store ·
Knudsgilde
Lund Knudsgildes segl Knudsgildet var et dansk gilde i middelalderen.
Knud Lavard og Knudsgilde · Knud den Hellige og Knudsgilde ·
Kranium
Et kranium er hvirveldyrs benede struktur, som er hovedets skeletdel.
Knud Lavard og Kranium · Knud den Hellige og Kranium ·
Legende
Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.
Knud Lavard og Legende · Knud den Hellige og Legende ·
Maria Helleberg
Maria Helleberg (født 2. januar 1956 på Frederiksberg) er en dansk forfatter.
Knud Lavard og Maria Helleberg · Knud den Hellige og Maria Helleberg ·
Martyr
En martyr (af græsk μάρτυρ mártyr "vidne") er en person, som giver sit liv for sin religiøse tro eller overbevisning.
Knud Lavard og Martyr · Knud den Hellige og Martyr ·
Odense
Odenses byvåben på rådhuset Odense er Danmarks tredjestørste by (efter København og Aarhus) og Fyns største by med.
Knud Lavard og Odense · Knud den Hellige og Odense ·
Pilgrimsfærd
Fem medlemmer af Utrechts brødreforening af Jerusalem-pilgrimme. Det udvendige af Gravkirken. Jakobsvejen vest for Pamplona. En pilgrimsfærd eller valfart er en rejse til hellige steder.
Knud Lavard og Pilgrimsfærd · Knud den Hellige og Pilgrimsfærd ·
Sigrid Storråde
Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.
Knud Lavard og Sigrid Storråde · Knud den Hellige og Sigrid Storråde ·
Slesvig (by)
Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Knud Lavard og Slesvig (by) · Knud den Hellige og Slesvig (by) ·
Sværd
Sværd fra slutningen af middelalderen Et sværd er et håndvåben lavet af et langt skarpt stykke metal kaldet en klinge monteret på et fæste.
Knud Lavard og Sværd · Knud den Hellige og Sværd ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Knud Lavard og Svend Estridsen · Knud den Hellige og Svend Estridsen ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Knud Lavard og Svend Tveskæg · Knud den Hellige og Svend Tveskæg ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Knud Lavard og Sverige · Knud den Hellige og Sverige ·
Thorgils Sprakeleg
Thorgils Sprakeleg var en dansk-skånsk (alternative bud er svensk eller engelsk) navnkundig stormand, vikingehøvding eller jarl, der levede på Svend Tveskægs tid.
Knud Lavard og Thorgils Sprakeleg · Knud den Hellige og Thorgils Sprakeleg ·
Ulf jarl
Ulf jarl (født omkring 988, myrdet den 31. december 1026 i Trefoldighedskirken i Roskilde) var en dansk jarl, vikingehøvding, statholder og rigsforstander af Danmark under Knud den Store.
Knud Lavard og Ulf jarl · Knud den Hellige og Ulf jarl ·
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Knud Lavard og Knud den Hellige
- Hvad de har til fælles Knud Lavard og Knud den Hellige
- Ligheder mellem Knud Lavard og Knud den Hellige
Sammenligning mellem Knud Lavard og Knud den Hellige
Knud Lavard har 188 relationer, mens Knud den Hellige har 160. Da de har til fælles 29, den Jaccard indekset er 8.33% = 29 / (188 + 160).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Knud Lavard og Knud den Hellige. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: