Ligheder mellem Knud Lavard og Kongerækken
Knud Lavard og Kongerækken har 45 ting til fælles (i Unionpedia): Bjørn (Ursius), Det danske kongehus, Dronning Bodil, Erik Ejegod, Erik Emune, Erik Lam, Estrid Svendsdatter, Gotland, Harald Blåtand, Harald Kesja, Hertugdømmet Slesvig, Ingeborg af Novgorod, Knýtlingesaga, Knud 5., Knud 6., Knud Danaást, Knud den Hellige, Knud den Store, Kongsgård, Magnus den Stærke, Margrete Fredkulla, Niels af Danmark, Odense, Politikens Forlag, Pommern, Ribe, Ringsted, Roskilde, Sankt Bendts Kirke, Sønderjylland, ..., Sigrid Storråde, Sigrid Svendsdatter, Sjælland, Skåne, Slaget på Grathe Hede, Slesvig (by), Svend Estridsen, Svend Grathe, Svend Tveskæg, Sverige, Thorgils Sprakeleg, Tove af Danmark, Ulf jarl, Valdemar den Store, 10. århundrede. Expand indeks (15 mere) »
Bjørn (Ursius)
Bjørn var en dansk/skånsk stormand, der levede i det 10. århundrede.
Bjørn (Ursius) og Knud Lavard · Bjørn (Ursius) og Kongerækken ·
Det danske kongehus
Prinsgemalen, Prins Joachim og Prinsesse Isabella (april 2010) Det danske kongehus er formelt set en betegnelse for de medlemmer af den danske monarks familie, der har titler af prinser eller prinsesser eller tilsvarende kongelige titler, og som indgår i den danske tronfølge, samt deres ægtefæller.
Det danske kongehus og Knud Lavard · Det danske kongehus og Kongerækken ·
Dronning Bodil
Mindeindskrift for Dronning Bodil på mindesten i Slangerup. Bodil Thrugotsdatter (født omkring 1056, død 1103) var dronning af Danmark.
Dronning Bodil og Knud Lavard · Dronning Bodil og Kongerækken ·
Erik Ejegod
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.
Erik Ejegod og Knud Lavard · Erik Ejegod og Kongerækken ·
Erik Emune
Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.
Erik Emune og Knud Lavard · Erik Emune og Kongerækken ·
Erik Lam
Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild. Erik var dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Erik Lam var medlem af Erik Emunes hird, og var til stede, da denne blev dræbt på Ribe ting i 1137. Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, Svend, kong Niels' barnebarn, Knud (søn af Magnus), og Erik Ejegods barnebarn, Valdemar (søn af Knud Lavard). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i i Skåne. I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†30. januar 1152), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade og søster til ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere. Om hans tilnavn, "Lam", fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen". I 2015 blev det foreslået, at Erik Lam muligvis kan være død af Brugadas syndrom.
Erik Lam og Knud Lavard · Erik Lam og Kongerækken ·
Estrid Svendsdatter
Estrid Svendsdatter, også kendt som Margrethe (før 1005 - efter 1057) var titulær dronning af Danmark mens hendes søn, Svend Estridsen (opkaldt efter hende) var konge (1047-til hendes død).
Estrid Svendsdatter og Knud Lavard · Estrid Svendsdatter og Kongerækken ·
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Gotland og Knud Lavard · Gotland og Kongerækken ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Harald Blåtand og Knud Lavard · Harald Blåtand og Kongerækken ·
Harald Kesja
Harald Kesja eller Harald Kesje (født ca. 1080, død 1135 i nuværende Skibet Sogn i Vejle Kommune), søn af Erik Ejegod og kortvarigt også konge.
Harald Kesja og Knud Lavard · Harald Kesja og Kongerækken ·
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Hertugdømmet Slesvig og Knud Lavard · Hertugdømmet Slesvig og Kongerækken ·
Ingeborg af Novgorod
Ingeborg Mstislavna (født omkring 1100, død 1137) var gift med Knud Lavard, hertug af Sønderjylland.
Ingeborg af Novgorod og Knud Lavard · Ingeborg af Novgorod og Kongerækken ·
Knýtlingesaga
Knýtlingesaga fra anden halvdel af 1200-tallet er den islandske litteraturs hovedværk om de danske konger fra 900-tallet og frem til 1187.
Knýtlingesaga og Knud Lavard · Knýtlingesaga og Kongerækken ·
Knud 5.
Knud 5. eller Knud Magnussen (født i 1129, død 9. august 1157 i Roskilde) var konge af Danmark 1146-1157.
Knud 5. og Knud Lavard · Knud 5. og Kongerækken ·
Knud 6.
Knud Valdemarsøn (1163 - 12. november 1202) var dansk konge, søn af Valdemar 1. og dennes dronning Sofia.
Knud 6. og Knud Lavard · Knud 6. og Kongerækken ·
Knud Danaást
Mindekrans i Jelling Kirke d. 17. oktober 2022 på 1060-års dagen for Knud Danaásts død, placeret ved siden af det sted, som af flere bedømmes at kunne rumme de jordiske rester af Knud Danaást (markeret med en sølvstribe i gulvet). Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast eller lejlighedsvis Knud Dane-Ast og mere sjældent Knud Danast,Adam Oehlenschläger: "Erik og Abel. Tragoedie". I (udgivne af F. L. Liebenberg). København, 1858. (s. 265) Knud DaneaastSnorre Sturlessøn:, København, 1633 (s. 119) og (især norsk og svensk) Knut DanaåstFlatøybok bind 1, Saga Bok, Stavanger, 2014, (ss. 229-230)) eller Knud Gormsen (død 17. oktober 962 i LeinsterSven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingekongens guldskat, Malmø, 2021 (ss. 334-335)) var ældste søn af Gorm den Gamle og Thyra Danebod og hans yngre brødre var Harald og Toke (foruden et ikke nærmere præcist kendt antal brødre, der ikke nåede voksenalderen).
Knud Danaást og Knud Lavard · Knud Danaást og Kongerækken ·
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Knud Lavard og Knud den Hellige · Knud den Hellige og Kongerækken ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud Lavard og Knud den Store · Knud den Store og Kongerækken ·
Kongsgård
Ruinerne af Kongsgården i Oslo, der blev opført af Håkon 4. Håkonsson. En kongsgård er en gård, der tjente som opholdssted for kongen eller hans repræsentanter under rejser rundt i landet.
Knud Lavard og Kongsgård · Kongerækken og Kongsgård ·
Magnus den Stærke
Gravmindesmærke for Magnus den Stærke i Vreta Klosterkirke, 10 km nordvest for Linköping. Selve graven kendes ikke. Magnus den Stærke, Magnus Nielsen eller Magnus Nilsson (ca. 1106- 4. juni 1134) var en dansk prins og en tid konge over gøterne, søn af kong Niels 1104-1134 og Margrete Fredkulla, der var ældste datter af Inge Stenkilsson den ældre af Sverige.
Knud Lavard og Magnus den Stærke · Kongerækken og Magnus den Stærke ·
Margrete Fredkulla
Kongerne Erik Ejegod, Magnus Barfod af Norge og Inge Stenkilsson af Sverige. Margrete Fredkulla eller Margret i Norge og Margareta i Sverige, (død 1130) var en svensk prinsesse, datter af Inge Stenkilsson, som ofte kaldes for Inge den Ældre.
Knud Lavard og Margrete Fredkulla · Kongerækken og Margrete Fredkulla ·
Niels af Danmark
Niels eller Nils (1064-25. juni 1134) var konge af Danmark fra 1104-1134.
Knud Lavard og Niels af Danmark · Kongerækken og Niels af Danmark ·
Odense
Odenses byvåben på rådhuset Odense er Danmarks tredjestørste by (efter København og Aarhus) og Fyns største by med.
Knud Lavard og Odense · Kongerækken og Odense ·
Politikens Forlag
Politikens Forlag er grundlagt i 1946 og et af Danmarks største forlag med en årelang tradition for udgivelse af bøger.
Knud Lavard og Politikens Forlag · Kongerækken og Politikens Forlag ·
Pommern
Pommern er i dag delt mellem Polen og Tyskland Pommern (Pomorze; Pommern) er et historisk landskab beliggende ved floden Oders udløb i Østersøen.
Knud Lavard og Pommern · Kongerækken og Pommern ·
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Knud Lavard og Ribe · Kongerækken og Ribe ·
Ringsted
| |- | Sankt Bendts Kirke. | Ringsted er en by på Midtsjælland med i Ringsted Kommune under Region Sjælland.
Knud Lavard og Ringsted · Kongerækken og Ringsted ·
Roskilde
Roskilde er en dansk by på Østsjælland ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord.
Knud Lavard og Roskilde · Kongerækken og Roskilde ·
Sankt Bendts Kirke
Kirken havde oprindelig et fladt træloft, men efter en brand i 1241, der var så voldsom at kirken først blev genåbnet i 1268, blev hvælvingerne med kalkmalerier opført. Kirken var den foretrukne gravkirke for kongeslægten frem til midten af 1300-tallet. På tavlen, der hænger i kirken, ses en liste over de kongelige, der begravet i kirken. Sankt Bendts Kirke ligger midt Ringsted i Ringsted Herred, der var et herred i det tidligere Sorø Amt.
Knud Lavard og Sankt Bendts Kirke · Kongerækken og Sankt Bendts Kirke ·
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Knud Lavard og Sønderjylland · Kongerækken og Sønderjylland ·
Sigrid Storråde
Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.
Knud Lavard og Sigrid Storråde · Kongerækken og Sigrid Storråde ·
Sigrid Svendsdatter
Sigrid Svendsdatter (død efter 1066) var en frilledatter af Svend Estridsen.
Knud Lavard og Sigrid Svendsdatter · Kongerækken og Sigrid Svendsdatter ·
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Knud Lavard og Sjælland · Kongerækken og Sjælland ·
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Knud Lavard og Skåne · Kongerækken og Skåne ·
Slaget på Grathe Hede
Slaget på Grathe Hede som tegneren Lorenz Frølich forestillede sig det. Slaget på Grathe Hede den 23. oktober 1157 var afslutningen på en borgerkrig om kongemagten mellem Svend 3. Grathe, Knud 5. og Valdemar 1. den Store.
Knud Lavard og Slaget på Grathe Hede · Kongerækken og Slaget på Grathe Hede ·
Slesvig (by)
Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Knud Lavard og Slesvig (by) · Kongerækken og Slesvig (by) ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Knud Lavard og Svend Estridsen · Kongerækken og Svend Estridsen ·
Svend Grathe
Svend Grathe (Svend 3.) (1125–23. oktober 1157) var dansk konge sammen med Knud 5. og Valdemar under borgerkrigen 1146-1157.
Knud Lavard og Svend Grathe · Kongerækken og Svend Grathe ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Knud Lavard og Svend Tveskæg · Kongerækken og Svend Tveskæg ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Knud Lavard og Sverige · Kongerækken og Sverige ·
Thorgils Sprakeleg
Thorgils Sprakeleg var en dansk-skånsk (alternative bud er svensk eller engelsk) navnkundig stormand, vikingehøvding eller jarl, der levede på Svend Tveskægs tid.
Knud Lavard og Thorgils Sprakeleg · Kongerækken og Thorgils Sprakeleg ·
Tove af Danmark
Tove af Danmark (Tove fra Venden (Tófa) ca. 970) var dronning af Danmark ved sit giftermål med Harald Blåtand i 960'erne.
Knud Lavard og Tove af Danmark · Kongerækken og Tove af Danmark ·
Ulf jarl
Ulf jarl (født omkring 988, myrdet den 31. december 1026 i Trefoldighedskirken i Roskilde) var en dansk jarl, vikingehøvding, statholder og rigsforstander af Danmark under Knud den Store.
Knud Lavard og Ulf jarl · Kongerækken og Ulf jarl ·
Valdemar den Store
Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.
Knud Lavard og Valdemar den Store · Kongerækken og Valdemar den Store ·
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
10. århundrede og Knud Lavard · 10. århundrede og Kongerækken ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Knud Lavard og Kongerækken
- Hvad de har til fælles Knud Lavard og Kongerækken
- Ligheder mellem Knud Lavard og Kongerækken
Sammenligning mellem Knud Lavard og Kongerækken
Knud Lavard har 188 relationer, mens Kongerækken har 760. Da de har til fælles 45, den Jaccard indekset er 4.75% = 45 / (188 + 760).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Knud Lavard og Kongerækken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: