Ligheder mellem Knud Lavard og Kristendommens indførelse i Danmark
Knud Lavard og Kristendommens indførelse i Danmark har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Benediktinerordenen, Harald Blåtand, Helgen, Kanonisering, Knud den Hellige, Knud den Store, Niels af Danmark, Ribe, Saxo Grammaticus, Svend Estridsen, Svend Tveskæg, Valdemar den Store, Vendere.
Benediktinerordenen
Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster. Et tidligere benediktinerkloster i Rheinau i Schweiz. Benediktinerordenen, Ordo Sancti Benedicti, O.S.B., er en munkeorden stiftet af den hellige Benedikt af Nurcia (Nursia, i dag Norcia) i året 529 på Monte Cassino, Italien.
Benediktinerordenen og Knud Lavard · Benediktinerordenen og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Harald Blåtand og Knud Lavard · Harald Blåtand og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Helgen
Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.
Helgen og Knud Lavard · Helgen og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Kanonisering
Kanonisering (også kaldet kanonisation eller helgenkåring) er den handling, hvor den ortodokse, orientalske ortodokse, katolske eller anglikanske kirke erklærer en afdød person for helgen, hvorefter den døde indgår i en kanon, eller en liste, af anerkendte helgener.
Kanonisering og Knud Lavard · Kanonisering og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Knud Lavard og Knud den Hellige · Knud den Hellige og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud Lavard og Knud den Store · Knud den Store og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Niels af Danmark
Niels eller Nils (1064-25. juni 1134) var konge af Danmark fra 1104-1134.
Knud Lavard og Niels af Danmark · Kristendommens indførelse i Danmark og Niels af Danmark ·
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Knud Lavard og Ribe · Kristendommens indførelse i Danmark og Ribe ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Knud Lavard og Saxo Grammaticus · Kristendommens indførelse i Danmark og Saxo Grammaticus ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Knud Lavard og Svend Estridsen · Kristendommens indførelse i Danmark og Svend Estridsen ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Knud Lavard og Svend Tveskæg · Kristendommens indførelse i Danmark og Svend Tveskæg ·
Valdemar den Store
Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.
Knud Lavard og Valdemar den Store · Kristendommens indførelse i Danmark og Valdemar den Store ·
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Knud Lavard og Vendere · Kristendommens indførelse i Danmark og Vendere ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Knud Lavard og Kristendommens indførelse i Danmark
- Hvad de har til fælles Knud Lavard og Kristendommens indførelse i Danmark
- Ligheder mellem Knud Lavard og Kristendommens indførelse i Danmark
Sammenligning mellem Knud Lavard og Kristendommens indførelse i Danmark
Knud Lavard har 188 relationer, mens Kristendommens indførelse i Danmark har 113. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 4.32% = 13 / (188 + 113).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Knud Lavard og Kristendommens indførelse i Danmark. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: