Ligheder mellem Knud Lavard og Vestervig Kirke
Knud Lavard og Vestervig Kirke har 20 ting til fælles (i Unionpedia): Bergen, Bryllup, Buris Henriksen, Erik Ejegod, Erik Emune, Erik Lam, Harald Gille, Helligkilde, Henrik Skadelår, Jomfru Maria, Kalkmalerier i danske kirker, Kannik, Kastration, Knud den Store, Kongsgård, Magnus den Blinde, Odense, Sigurd Jorsalfar, Svend Estridsen, Valdemar den Store.
Bergen
Bergen er en by og kommune i Vestland fylke; eget fylke frem til 1972.
Bergen og Knud Lavard · Bergen og Vestervig Kirke ·
Bryllup
Et bryllup Et bryllup er ceremonien ved indgåelse af ægteskab.
Bryllup og Knud Lavard · Bryllup og Vestervig Kirke ·
Buris Henriksen
Buris Henriksen også kendt som Prins Buris (ca 1130-1167) var hertug af Slesvig 1162-1167.
Buris Henriksen og Knud Lavard · Buris Henriksen og Vestervig Kirke ·
Erik Ejegod
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.
Erik Ejegod og Knud Lavard · Erik Ejegod og Vestervig Kirke ·
Erik Emune
Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.
Erik Emune og Knud Lavard · Erik Emune og Vestervig Kirke ·
Erik Lam
Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild. Erik var dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Erik Lam var medlem af Erik Emunes hird, og var til stede, da denne blev dræbt på Ribe ting i 1137. Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, Svend, kong Niels' barnebarn, Knud (søn af Magnus), og Erik Ejegods barnebarn, Valdemar (søn af Knud Lavard). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i i Skåne. I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†30. januar 1152), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade og søster til ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere. Om hans tilnavn, "Lam", fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen". I 2015 blev det foreslået, at Erik Lam muligvis kan være død af Brugadas syndrom.
Erik Lam og Knud Lavard · Erik Lam og Vestervig Kirke ·
Harald Gille
Harald Gille (Harald IV Magnusson Gille, født ca. 1103, død 1136) var konge af Norge fra omkring 1130 til 1136.
Harald Gille og Knud Lavard · Harald Gille og Vestervig Kirke ·
Helligkilde
Folkeliv ved Kirsten Piils Kilde i slutningen af 1800-tallet. En helligkilde er en kilde, hvis vand folketroen antog havde helbredende virkning, når man drak det eller badede i det.
Helligkilde og Knud Lavard · Helligkilde og Vestervig Kirke ·
Henrik Skadelår
Henrik Skadelår (eller Henrik den halte 1090 – 4. juni 1134 i slaget ved Fodevig) var søn af Svend Tronkræver og sønnesøn af Svend Estridsen.
Henrik Skadelår og Knud Lavard · Henrik Skadelår og Vestervig Kirke ·
Jomfru Maria
Jomfru Maria er ifølge Det Nye Testamente og Koranen mor til Jesus.
Jomfru Maria og Knud Lavard · Jomfru Maria og Vestervig Kirke ·
Kalkmalerier i danske kirker
Kalkmalerier fra 1200-tallet i Skt. Bendts Kirke i Ringsted Kalkmaleri i Århus Domkirke I en del danske kirker er der velbevarede kalkmalerier.
Kalkmalerier i danske kirker og Knud Lavard · Kalkmalerier i danske kirker og Vestervig Kirke ·
Kannik
Kannik eller korherre er en betegnelse, som oprindeligt blev brugt om alle gejstlige beskæftiget i et bispedømme undtagen ordenspræster og kapellaner.
Kannik og Knud Lavard · Kannik og Vestervig Kirke ·
Kastration
Kastration er den proces, der fjerner kønskirtlerne eller kønsdriften.
Kastration og Knud Lavard · Kastration og Vestervig Kirke ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud Lavard og Knud den Store · Knud den Store og Vestervig Kirke ·
Kongsgård
Ruinerne af Kongsgården i Oslo, der blev opført af Håkon 4. Håkonsson. En kongsgård er en gård, der tjente som opholdssted for kongen eller hans repræsentanter under rejser rundt i landet.
Knud Lavard og Kongsgård · Kongsgård og Vestervig Kirke ·
Magnus den Blinde
Magnus lemlæstes. Tegnet af Eilif Peterssen til ''Heimskringla''. Magnus den Blinde, Magnus 4. eller Magnus Sigurdsson den Blinde (ca. 1115 – 12. november 1139) var søn af kong Sigurd Jorsalfar og hans frille Borghild Olavsdatter, og konge af Norge i årene 1130-35.
Knud Lavard og Magnus den Blinde · Magnus den Blinde og Vestervig Kirke ·
Odense
Odenses byvåben på rådhuset Odense er Danmarks tredjestørste by (efter København og Aarhus) og Fyns største by med.
Knud Lavard og Odense · Odense og Vestervig Kirke ·
Sigurd Jorsalfar
Gerhard Munthe: ''Kong Sigurd og kong Balduin rider fra Jorsalaborg til Jordanfloden.'' Sigurd Jorsalfar (eller Sigurd I Magnusson ca. 1090 – 26. marts 1130 i Oslo) var søn af kong Magnus Barfod.
Knud Lavard og Sigurd Jorsalfar · Sigurd Jorsalfar og Vestervig Kirke ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Knud Lavard og Svend Estridsen · Svend Estridsen og Vestervig Kirke ·
Valdemar den Store
Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.
Knud Lavard og Valdemar den Store · Valdemar den Store og Vestervig Kirke ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Knud Lavard og Vestervig Kirke
- Hvad de har til fælles Knud Lavard og Vestervig Kirke
- Ligheder mellem Knud Lavard og Vestervig Kirke
Sammenligning mellem Knud Lavard og Vestervig Kirke
Knud Lavard har 188 relationer, mens Vestervig Kirke har 99. Da de har til fælles 20, den Jaccard indekset er 6.97% = 20 / (188 + 99).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Knud Lavard og Vestervig Kirke. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: