Knud den Store og Slaget ved Assandun

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Knud den Store og Slaget ved Assandun

Knud den Store vs. Slaget ved Assandun

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie". Ashingdon bakke, hvor slaget muligvis fandt sted. Slaget ved Assandun var et slag, der stod ved Assandun 18. oktober 1016 mellem Knud den Stores danske invasionsstyrke og Edmund Jernsides angelsaksiske hær.

Angelsaksere

Sutton Hoo-hjelmen Angelsakserne er en gruppe af germanske stammer, anglerne og sakserne.

Angelsaksere og Knud den Store · Angelsaksere og Slaget ved Assandun · Se mere »

Edmund Jernside

Edmund 2. el.

Edmund Jernside og Knud den Store · Edmund Jernside og Slaget ved Assandun · Se mere »

Knýtlingesaga

Knýtlingesaga fra anden halvdel af 1200-tallet er den islandske litteraturs hovedværk om de danske konger fra 900-tallet og frem til 1187.

Knýtlingesaga og Knud den Store · Knýtlingesaga og Slaget ved Assandun · Se mere »

Knud den Stores invasion af England

Knud den Stores invasion af England skete i efteråret 1016, hvor den danske kong Knud den Store invaderede England.

Knud den Store og Knud den Stores invasion af England · Knud den Stores invasion af England og Slaget ved Assandun · Se mere »

Kongeriget England

Kongeriget England var en suveræn stat i Vesteuropa, der var beliggende på den sydlige del af øen Storbritannien.

Knud den Store og Kongeriget England · Kongeriget England og Slaget ved Assandun · Se mere »

Skjald

Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg. En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder, som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter.

Knud den Store og Skjald · Skjald og Slaget ved Assandun · Se mere »

18. oktober

18.

18. oktober og Knud den Store · 18. oktober og Slaget ved Assandun · Se mere »