Ligheder mellem Knud den Stores slægtstræ og Vilhelm Erobreren
Knud den Stores slægtstræ og Vilhelm Erobreren har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Edgar Ætheling, Edith af Wessex, Edmund Jernside, Edvard Bekenderen, Emma af Normandiet, Ethelred 2. den Rådvilde, Godwin af Wessex, Harald Harefod, Hardeknud, Harold Godvinson, Henrik 1. af England, Herleva, Knud den Store, Malcolm 3. af Skotland, Matilde af Flandern, Richard 2. af Normandiet, Robert 1. af Normandiet, Rollo, Svend Tveskæg.
Edgar Ætheling
Edgar Ætheling eller Eadgar II (ca. 1051 – ca. 1126) blev født i Ungarn grundet farens eksil.
Edgar Ætheling og Knud den Stores slægtstræ · Edgar Ætheling og Vilhelm Erobreren ·
Edith af Wessex
Edith af Wessex (ca. 1025 - 18. december 1075) var dronning af England som hustru til Edvard Bekenderen fra deres bryllup i 1045 indtil Edvards død i 1066.
Edith af Wessex og Knud den Stores slægtstræ · Edith af Wessex og Vilhelm Erobreren ·
Edmund Jernside
Edmund 2. el.
Edmund Jernside og Knud den Stores slægtstræ · Edmund Jernside og Vilhelm Erobreren ·
Edvard Bekenderen
Edvard Bekenderen (1004 – 4/5. januar 1066) var den næstsidste angelsaksiske konge af England.
Edvard Bekenderen og Knud den Stores slægtstræ · Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren ·
Emma af Normandiet
Emma af Normandiet (ca. 988 – 6. marts 1052) var datter af Richard 1., hertug af Normandiet og hans anden hustru Gunnor.
Emma af Normandiet og Knud den Stores slægtstræ · Emma af Normandiet og Vilhelm Erobreren ·
Ethelred 2. den Rådvilde
Ethelred 2. eller Æthelred 2. (angelsaksisk Æþelred) (ca. 968 – 23. april 1016) med tilnavnet "den rådvilde" var konge af England fra 978 til 1013 og 1014 til 1016.
Ethelred 2. den Rådvilde og Knud den Stores slægtstræ · Ethelred 2. den Rådvilde og Vilhelm Erobreren ·
Godwin af Wessex
Godwin af Wessex (oldengelsk Godƿin) (død 15. april 1053), søn af Wulfnoth Cild, var en af de mest magtfulde jarler i England under den danske konge Knud den Store og hans efterfølgere.
Godwin af Wessex og Knud den Stores slægtstræ · Godwin af Wessex og Vilhelm Erobreren ·
Harald Harefod
Harald Harefod (født ca. 1015, død 17. marts 1040 i Oxford i England) var konge af England fra 1037 til sin død.
Harald Harefod og Knud den Stores slægtstræ · Harald Harefod og Vilhelm Erobreren ·
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Hardeknud og Knud den Stores slægtstræ · Hardeknud og Vilhelm Erobreren ·
Harold Godvinson
Harold 2.
Harold Godvinson og Knud den Stores slægtstræ · Harold Godvinson og Vilhelm Erobreren ·
Henrik 1. af England
Henrik 1. (Henry I; Henri I) (født mellem maj 1068 og maj 1069, død 1. december 1135 i Normandiet), også kendt som Henry Beauclerc, var konge af England fra 1100 til 1135.
Henrik 1. af England og Knud den Stores slægtstræ · Henrik 1. af England og Vilhelm Erobreren ·
Herleva
Vilhelm, greve af Normandiet og konge af England. Herleva, også kendt som Herleve, Arlette, Arletta Arlotte, og Harlette, ca.
Herleva og Knud den Stores slægtstræ · Herleva og Vilhelm Erobreren ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Knud den Stores slægtstræ · Knud den Store og Vilhelm Erobreren ·
Malcolm 3. af Skotland
Malcolm 3.
Knud den Stores slægtstræ og Malcolm 3. af Skotland · Malcolm 3. af Skotland og Vilhelm Erobreren ·
Matilde af Flandern
Matilde af Flandern (fransk: Mathilde; nederlandsk: Machteld; født ca. 1031, død 2. november 1083) var dronning af England og hertuginde af Normandiet som hustru til Vilhelm 1. af England, også kaldet for "Bastarden" og "Erobreren".
Knud den Stores slægtstræ og Matilde af Flandern · Matilde af Flandern og Vilhelm Erobreren ·
Richard 2. af Normandiet
Richard II af Normandiet eller Richard den Gode (Richard le Bon) (død 1026) var hertug i Normandiet fra 996 til 1026.
Knud den Stores slægtstræ og Richard 2. af Normandiet · Richard 2. af Normandiet og Vilhelm Erobreren ·
Robert 1. af Normandiet
Robert 1.
Knud den Stores slægtstræ og Robert 1. af Normandiet · Robert 1. af Normandiet og Vilhelm Erobreren ·
Rollo
Rollo (Rollon) (født ca. 846, død ca. 932/933) var en vikingehøvding af nordisk afstamning, der blev den første hertug af Normandiet i Frankrig.
Knud den Stores slægtstræ og Rollo · Rollo og Vilhelm Erobreren ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Knud den Stores slægtstræ og Svend Tveskæg · Svend Tveskæg og Vilhelm Erobreren ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Knud den Stores slægtstræ og Vilhelm Erobreren
- Hvad de har til fælles Knud den Stores slægtstræ og Vilhelm Erobreren
- Ligheder mellem Knud den Stores slægtstræ og Vilhelm Erobreren
Sammenligning mellem Knud den Stores slægtstræ og Vilhelm Erobreren
Knud den Stores slægtstræ har 35 relationer, mens Vilhelm Erobreren har 189. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 8.48% = 19 / (35 + 189).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Knud den Stores slægtstræ og Vilhelm Erobreren. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: