Ligheder mellem Kolding Sydbaner og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Kolding Sydbaner og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Danske jernbaner, Drejeskive (jernbane), Fredericia-Vamdrup-banen, Jernbaneloven af 27. maj 1908, Kolding, Kolding Station, Kolding-Egtved Jernbane, Lokomotivremise, Normalspor, Privatbane, Robert V. Schmidt, 2. verdenskrig.
Danske jernbaner
Aalborg. Danmarks jernbanenet (2018). Københavns metro er ikke vist. S-baner med rødt, elektricificerede strækninger med blåt og øvrige baner med grønt Danske jernbaner bestod i 2017 af 3.476 kilometer jernbanestrækning, hvoraf S-banen, metroen, Aarhus Letbane, København-Padborg (ved grænsen til Tyskland), Kyst- og Øresundsbanen samt Esbjergbanen og Sønderborgbanen er elektrificerede.
Danske jernbaner og Kolding Sydbaner · Danske jernbaner og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane ·
Drejeskive (jernbane)
Lokomotivremise set fra drejeskiven i Uster. Drejeskiver anvendes (anvendtes) til at vende lokomotiver, så de f.eks.
Drejeskive (jernbane) og Kolding Sydbaner · Drejeskive (jernbane) og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane ·
Fredericia-Vamdrup-banen
Jernbanestrækningen Fredericia-Vamdrup er i dag en del af strækningen fra Fredericia til Padborg.
Fredericia-Vamdrup-banen og Kolding Sydbaner · Fredericia-Vamdrup-banen og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane ·
Jernbaneloven af 27. maj 1908
Jernbaneloven af 27.
Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Kolding Sydbaner · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane ·
Kolding
Kolding er en fjordby i Sydjylland og er med sine Danmarks 8. største by.
Kolding og Kolding Sydbaner · Kolding og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane ·
Kolding Station
Oversigt over Koldings jernbaner ca. 1910 Kolding Station er en dansk jernbanestation i Kolding.
Kolding Station og Kolding Sydbaner · Kolding Station og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane ·
Kolding-Egtved Jernbane
Banens linjeføring – omvejen ind til Nordbanegården ses tydeligt | Kolding-Egtved Jernbane (KEJ) – eller Egtvedbanen – (1898-1930) mellem Kolding og Egtved var Koldings første privatbane og en af de første danske privatbaner, der blev nedlagt.
Kolding Sydbaner og Kolding-Egtved Jernbane · Kolding-Egtved Jernbane og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane ·
Lokomotivremise
Remise i Chicago med damplokomotiver, december 1942 Lokomotiv på drejeskive foran en remise i Wolsztyn, Polen Lokomotivremise set fra drejeskiven i Uster. En lokomotivremise er en bygning, hvor man klargør og vedligeholder lokomotiver samt anvendes til at henstille lokomotiverne, når de ikke er i drift.
Kolding Sydbaner og Lokomotivremise · Lokomotivremise og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane ·
Normalspor
En jernbane med normalspor Normalspor er jernbanespor anlagt med sporvidden 1.435 mm.
Kolding Sydbaner og Normalspor · Normalspor og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane ·
Privatbane
Lint-togsæt fra Regionstog i Hårlev. Lynetten Danske privatbaner 2018 angivet med rød. En privatbane er en jernbane, der anlægges, ejes og drives af et selskab uafhængigt af statsbanerne.
Kolding Sydbaner og Privatbane · Privatbane og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane ·
Robert V. Schmidt
Robert Valdemar Schmidt (født 29. februar 1880 i Fredericia, død 2. januar 1960 i Virum) var en dansk arkitekt i Kolding i starten af 1900-tallet.
Kolding Sydbaner og Robert V. Schmidt · Robert V. Schmidt og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane ·
2. verdenskrig
2.
2. verdenskrig og Kolding Sydbaner · 2. verdenskrig og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Kolding Sydbaner og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
- Hvad de har til fælles Kolding Sydbaner og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
- Ligheder mellem Kolding Sydbaner og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Sammenligning mellem Kolding Sydbaner og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Kolding Sydbaner har 69 relationer, mens Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane har 69. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 8.70% = 12 / (69 + 69).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Kolding Sydbaner og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: