Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Kongerækken og Magnus den Gode

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kongerækken og Magnus den Gode

Kongerækken vs. Magnus den Gode

Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne. Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.

Ligheder mellem Kongerækken og Magnus den Gode

Kongerækken og Magnus den Gode har 31 ting til fælles (i Unionpedia): Ælfgifu, Daner, Danmark, Erik Ejegod, Erik Lam, Gorm den Gamle, Harald (forhistoriske konger), Harald Hårderåde, Harald Klak, Hardeknud, Heimskringla, Knud den Store, Knud Lavard, Konge, Kongsgård, Museum Tusculanums Forlag, Nidarosdomen, Norge, Norges regenter, NRK, Olav den Hellige, Skåne, Snorri Sturluson, Svend Estridsen, Svend Knutsson, Trondheim, Vestfold, 10. århundrede, 12. november, 25. oktober, ..., 8. juni. Expand indeks (1 mere) »

Ælfgifu

Ælfgifu (også kaldet Aelfgifu eller Aelfgitha) var den engelske (og senere danske) konge Knud den Stores første hustru eller frille.

Ælfgifu og Kongerækken · Ælfgifu og Magnus den Gode · Se mere »

Daner

url-status.

Daner og Kongerækken · Daner og Magnus den Gode · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Kongerækken · Danmark og Magnus den Gode · Se mere »

Erik Ejegod

Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.

Erik Ejegod og Kongerækken · Erik Ejegod og Magnus den Gode · Se mere »

Erik Lam

Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild. Erik var dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Erik Lam var medlem af Erik Emunes hird, og var til stede, da denne blev dræbt på Ribe ting i 1137. Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, Svend, kong Niels' barnebarn, Knud (søn af Magnus), og Erik Ejegods barnebarn, Valdemar (søn af Knud Lavard). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i i Skåne. I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†30. januar 1152), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade og søster til ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere. Om hans tilnavn, "Lam", fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen". I 2015 blev det foreslået, at Erik Lam muligvis kan være død af Brugadas syndrom.

Erik Lam og Kongerækken · Erik Lam og Magnus den Gode · Se mere »

Gorm den Gamle

Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.

Gorm den Gamle og Kongerækken · Gorm den Gamle og Magnus den Gode · Se mere »

Harald (forhistoriske konger)

Der er mindst to-tre Harald'er i den tidlige vikingetid og to til i den sene vikingetid (Harald Blåtand & Harald 2.).

Harald (forhistoriske konger) og Kongerækken · Harald (forhistoriske konger) og Magnus den Gode · Se mere »

Harald Hårderåde

Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.

Harald Hårderåde og Kongerækken · Harald Hårderåde og Magnus den Gode · Se mere »

Harald Klak

Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.

Harald Klak og Kongerækken · Harald Klak og Magnus den Gode · Se mere »

Hardeknud

Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.

Hardeknud og Kongerækken · Hardeknud og Magnus den Gode · Se mere »

Heimskringla

Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.

Heimskringla og Kongerækken · Heimskringla og Magnus den Gode · Se mere »

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".

Knud den Store og Kongerækken · Knud den Store og Magnus den Gode · Se mere »

Knud Lavard

Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.

Knud Lavard og Kongerækken · Knud Lavard og Magnus den Gode · Se mere »

Konge

En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).

Konge og Kongerækken · Konge og Magnus den Gode · Se mere »

Kongsgård

Ruinerne af Kongsgården i Oslo, der blev opført af Håkon 4. Håkonsson. En kongsgård er en gård, der tjente som opholdssted for kongen eller hans repræsentanter under rejser rundt i landet.

Kongerækken og Kongsgård · Kongsgård og Magnus den Gode · Se mere »

Museum Tusculanums Forlag

Museum Tusculanums Forlag (på engelsk Museum Tusculanum Press) blev stiftet i 1975 som en uafhængig, non-profitinstitution (erhvervsdrivende fond).

Kongerækken og Museum Tusculanums Forlag · Magnus den Gode og Museum Tusculanums Forlag · Se mere »

Nidarosdomen

Nidarosdomen i Trondheim er Norges vigtigste kirke.

Kongerækken og Nidarosdomen · Magnus den Gode og Nidarosdomen · Se mere »

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Kongerækken og Norge · Magnus den Gode og Norge · Se mere »

Norges regenter

Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla.

Kongerækken og Norges regenter · Magnus den Gode og Norges regenter · Se mere »

NRK

NRK (Norsk rikskringkasting) er en national norsk public service-udbyder af radio og tv.

Kongerækken og NRK · Magnus den Gode og NRK · Se mere »

Olav den Hellige

Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.

Kongerækken og Olav den Hellige · Magnus den Gode og Olav den Hellige · Se mere »

Skåne

Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.

Kongerækken og Skåne · Magnus den Gode og Skåne · Se mere »

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Kongerækken og Snorri Sturluson · Magnus den Gode og Snorri Sturluson · Se mere »

Svend Estridsen

Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.

Kongerækken og Svend Estridsen · Magnus den Gode og Svend Estridsen · Se mere »

Svend Knutsson

Svend Knutsson eller norsk Svein Alfivason (ca. 1016 – 1035) regerede Norge fra ca.

Kongerækken og Svend Knutsson · Magnus den Gode og Svend Knutsson · Se mere »

Trondheim

Trondheim (tidligere Nidaros og Trondhjem) er en bykommune i Trøndelag.

Kongerækken og Trondheim · Magnus den Gode og Trondheim · Se mere »

Vestfold

Vestfolds våben Vestfold Vestfold er et tidligere norsk fylke som grænser til Buskerud, Telemark og Østfold.

Kongerækken og Vestfold · Magnus den Gode og Vestfold · Se mere »

10. århundrede

Århundreder: 9. århundrede – 10.

10. århundrede og Kongerækken · 10. århundrede og Magnus den Gode · Se mere »

12. november

12.

12. november og Kongerækken · 12. november og Magnus den Gode · Se mere »

25. oktober

25.

25. oktober og Kongerækken · 25. oktober og Magnus den Gode · Se mere »

8. juni

8.

8. juni og Kongerækken · 8. juni og Magnus den Gode · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Kongerækken og Magnus den Gode

Kongerækken har 760 relationer, mens Magnus den Gode har 88. Da de har til fælles 31, den Jaccard indekset er 3.66% = 31 / (760 + 88).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Kongerækken og Magnus den Gode. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »