Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Konkordieformlen og Philipp Melanchthon

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Konkordieformlen og Philipp Melanchthon

Konkordieformlen vs. Philipp Melanchthon

Konkordieformlen (latin Formula concordiae "opskrift på enighed") fra 1577 er den sidste lutherske bekendelse og blev til på foranledning af kurfyrst August af Sachsen (1553–1586, som var gift med Anna datter af Christian 3.). Skriftet afslutter de lutherske lærestridigheder efter Martin Luthers død i 1546 og indleder ortodoksiens periode: den lutherske ortodoksi, som for alvor skulle sætte sig igennem fra begyndelsen af 1600-tallet og varede, indtil et mere personligt og inderligt fromhedsideal blev dominerende med pietismen i slutningen af århundredet. Philipp Melanchthon, egentlig Philipp Schwarzerd (græsk μέλας.

Ligheder mellem Konkordieformlen og Philipp Melanchthon

Konkordieformlen og Philipp Melanchthon har 8 ting til fælles (i Unionpedia): Bekendelsesskrift, Den augsburgske bekendelse, Frelse, Luthersk ortodoksi, Martin Luther, Pietisme, Reformationen, 17. århundrede.

Bekendelsesskrift

Bekendelsesskrift eller trosbekendelse er et kort udsagn – også kaldet et symbol – der udlægger troens grundlæggende antagelser eller dogmer.

Bekendelsesskrift og Konkordieformlen · Bekendelsesskrift og Philipp Melanchthon · Se mere »

Den augsburgske bekendelse

Titelbladet fra den første latinske udgave af ''Confessio Augustana'', Wittenberg 1531 Den augsburgske bekendelse eller Confessio Augustana er et centralt luthersk bekendelsesskrift.

Den augsburgske bekendelse og Konkordieformlen · Den augsburgske bekendelse og Philipp Melanchthon · Se mere »

Frelse

Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.

Frelse og Konkordieformlen · Frelse og Philipp Melanchthon · Se mere »

Luthersk ortodoksi

Johann Gerhard, 1582-1637Tysk luthersk teologHovedværk: ''Loci theologici'' (1610-1622) Gerhard var en hovedkraft i udformningen af det dogmatiske system til 1600-tallets lutherske ortodoksi. ''Universæ theologiæ systema'', 1633I Danmark var det Brochmand, der leverede det dogmatiske system. Han efterfulgte 1638 Resen som biskop. (Færøsk frimærke fra ''Postverk Føroya'') Luthersk ortodoksi er den strenge udformning, lutherdommen fik i 1600-tallet, hvor gnesiolutheranerne ("egentlige")havde sejret over "kryptocalvinisterne" i de indre-lutheranske stridigheder, der fulgte i årtierne efter Martin Luthers død 1546.

Konkordieformlen og Luthersk ortodoksi · Luthersk ortodoksi og Philipp Melanchthon · Se mere »

Martin Luther

Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.

Konkordieformlen og Martin Luther · Martin Luther og Philipp Melanchthon · Se mere »

Pietisme

Pietisme (fra det latinske ord pietas (Gudsfrygt, fromhed)) er en kristen bevægelse med vægt på fromhed og en levende, personlig tro.

Konkordieformlen og Pietisme · Philipp Melanchthon og Pietisme · Se mere »

Reformationen

Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.

Konkordieformlen og Reformationen · Philipp Melanchthon og Reformationen · Se mere »

17. århundrede

16. århundrede – 17.

17. århundrede og Konkordieformlen · 17. århundrede og Philipp Melanchthon · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Konkordieformlen og Philipp Melanchthon

Konkordieformlen har 79 relationer, mens Philipp Melanchthon har 51. Da de har til fælles 8, den Jaccard indekset er 6.15% = 8 / (79 + 51).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Konkordieformlen og Philipp Melanchthon. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »