Ligheder mellem Kristendommens indførelse i Danmark og Ribe
Kristendommens indførelse i Danmark og Ribe har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Birka, Christoffer 1., Danmark, Frisere, Hamborg, Hedeby, Horik 2., Ingelheim am Rhein, Jakob Erlandsen, Jellingstenene, Knud den Store, Niels af Danmark, Vikingetid.
Birka
Birkas voldsted. Birka var en bebyggelse fra vikingetiden, der blev anlagt i slutningen af 700-tallet, og som var beboet til slutningen af 900-tallet.
Birka og Kristendommens indførelse i Danmark · Birka og Ribe ·
Christoffer 1.
Christoffer 1. (1219 – 29. maj 1259 i Ribe) var dansk konge 1252-1259.
Christoffer 1. og Kristendommens indførelse i Danmark · Christoffer 1. og Ribe ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Kristendommens indførelse i Danmark · Danmark og Ribe ·
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Frisere og Kristendommens indførelse i Danmark · Frisere og Ribe ·
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Hamborg og Kristendommens indførelse i Danmark · Hamborg og Ribe ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Hedeby og Kristendommens indførelse i Danmark · Hedeby og Ribe ·
Horik 2.
Horik 2.
Horik 2. og Kristendommens indførelse i Danmark · Horik 2. og Ribe ·
Ingelheim am Rhein
Ingelheim am Rhein er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz.
Ingelheim am Rhein og Kristendommens indførelse i Danmark · Ingelheim am Rhein og Ribe ·
Jakob Erlandsen
Jakob Erlandsen (død 1274) var ærkebiskop i Lund Stift.
Jakob Erlandsen og Kristendommens indførelse i Danmark · Jakob Erlandsen og Ribe ·
Jellingstenene
Jellingstenene er betegnelsen for to graverede runesten fra 900-tallet der er rejst og befinder sig i byen Jelling, Danmark.
Jellingstenene og Kristendommens indførelse i Danmark · Jellingstenene og Ribe ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Kristendommens indførelse i Danmark · Knud den Store og Ribe ·
Niels af Danmark
Niels eller Nils (1064-25. juni 1134) var konge af Danmark fra 1104-1134.
Kristendommens indførelse i Danmark og Niels af Danmark · Niels af Danmark og Ribe ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Kristendommens indførelse i Danmark og Vikingetid · Ribe og Vikingetid ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Kristendommens indførelse i Danmark og Ribe
- Hvad de har til fælles Kristendommens indførelse i Danmark og Ribe
- Ligheder mellem Kristendommens indførelse i Danmark og Ribe
Sammenligning mellem Kristendommens indførelse i Danmark og Ribe
Kristendommens indførelse i Danmark har 113 relationer, mens Ribe har 250. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 3.58% = 13 / (113 + 250).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Kristendommens indførelse i Danmark og Ribe. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: