Ligheder mellem Kristendommens indførelse i Norden og Vikingetid
Kristendommens indførelse i Norden og Vikingetid har 51 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksisk (sprog), Bergen, Birka, Danelagen, De Britiske Øer, Dublin, Eiríks saga rauða, Færøerne, Frankerriget, Fredløshed, Germansk jernalder, Grønland, Harald Blåtand, Hebriderne, Hedeby, Island, Islændingesagaerne, Isle of Man, Jelling, Karl den Store, Kloster, Knud den Store, Korstog, Kristendom, Leding, Ludvig den Fromme, Magnus Barfod, Middelalderen, Nestorkrøniken, Norden, ..., Nordisk folklore, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norge, Normandiet, Norrøn, Norrønt, Olav den Hellige, Oluf Skotkonung, Orkneyøerne, Ribe, Rusland, Saga, Shetlandsøerne, Sverige, Thor, Tidlig middelalder, Valkyrie, Væringer, Vikinger, Vikingetiden på Færøerne. Expand indeks (21 mere) »
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Kristendommens indførelse i Norden · Angelsaksisk (sprog) og Vikingetid ·
Bergen
Bergen er en by og kommune i Vestland fylke; eget fylke frem til 1972.
Bergen og Kristendommens indførelse i Norden · Bergen og Vikingetid ·
Birka
Birkas voldsted. Birka var en bebyggelse fra vikingetiden, der blev anlagt i slutningen af 700-tallet, og som var beboet til slutningen af 900-tallet.
Birka og Kristendommens indførelse i Norden · Birka og Vikingetid ·
Danelagen
Danske stednavne i det nuværende England. Danelagen (Dena lagunema Danelaw) var navnet på det område som den danske konge Guthrum (Æthelstan) beholdt ved fredsaftalen i Wedmore i 878.
Danelagen og Kristendommens indførelse i Norden · Danelagen og Vikingetid ·
De Britiske Øer
De Britiske Øers placering i Europa De Britiske Øer er en øgruppe udfor Europas nordvestlige kyst, bestående af Storbritannien og Irland samt nærliggende øer.
De Britiske Øer og Kristendommens indførelse i Norden · De Britiske Øer og Vikingetid ·
Dublin
Dublin (Baile Átha Cliath) er Irlands største by og republikken Irlands hovedstad efter landets uafhængighed i 1922.
Dublin og Kristendommens indførelse i Norden · Dublin og Vikingetid ·
Eiríks saga rauða
Labrador) som forskellige personer i de islandske sagaer (hovedsageligt ''Erik den Rødes Saga'' og ''Grønlendingasaga'') sejlede til. Navnene er angivet på moderne engelsk og norrønt. Eiríks saga rauða eller Erik den Rødes Saga er en nordisk saga om nordboernes kolonisering af Amerika ('au' udtales på islandsk (og oldnordisk)). Sagaen fortæller om begivenheder, der fører til Erik den Røde bliver forvist fra Island og må rejse til Grønland samt Leif den Lykkeliges opdagelse af Vinland.
Eiríks saga rauða og Kristendommens indførelse i Norden · Eiríks saga rauða og Vikingetid ·
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Færøerne og Kristendommens indførelse i Norden · Færøerne og Vikingetid ·
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankerriget og Kristendommens indførelse i Norden · Frankerriget og Vikingetid ·
Fredløshed
Fredløshed var i vikingetiden og middelalderen en straf, der blev brugt ved meget grove forbrydelser.
Fredløshed og Kristendommens indførelse i Norden · Fredløshed og Vikingetid ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Germansk jernalder og Kristendommens indførelse i Norden · Germansk jernalder og Vikingetid ·
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Grønland og Kristendommens indførelse i Norden · Grønland og Vikingetid ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Harald Blåtand og Kristendommens indførelse i Norden · Harald Blåtand og Vikingetid ·
Hebriderne
Kort over de Indre Hebrider (røde) og de Ydre Hebrider (gule) ved Skotlands nordvestkyst. Hebriderne (skotsk/engelsk: The Hebrides, skotsk gælisk: Innse Gall) er en skotsk øgruppe med omkring 60.000 indbyggere i Atlanterhavet ud for Skotlands nordvestkyst.
Hebriderne og Kristendommens indførelse i Norden · Hebriderne og Vikingetid ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Hedeby og Kristendommens indførelse i Norden · Hedeby og Vikingetid ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Island og Kristendommens indførelse i Norden · Island og Vikingetid ·
Islændingesagaerne
Egil Skallagrímsson i et manuskript af ''Egils saga'' fra 1600-tallet. Islændingesagaerne (Íslendingasögur), også kendt som familiesagaerne, er en række fortællinger, der hovedsageligt er baseret på historiske begivenheder, der primært fandt sted på Island fra 800-tallet og frem til begyndelsen af 1000-tallet, som også kaldes sagatiden.
Islændingesagaerne og Kristendommens indførelse i Norden · Islændingesagaerne og Vikingetid ·
Isle of Man
Isle of Man er en ø i det Irske Hav.
Isle of Man og Kristendommens indførelse i Norden · Isle of Man og Vikingetid ·
Jelling
Jelling er en stationsby i Sydjylland med, beliggende i Jelling Sogn ca.
Jelling og Kristendommens indførelse i Norden · Jelling og Vikingetid ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Karl den Store og Kristendommens indførelse i Norden · Karl den Store og Vikingetid ·
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Kloster og Kristendommens indførelse i Norden · Kloster og Vikingetid ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Kristendommens indførelse i Norden · Knud den Store og Vikingetid ·
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
Korstog og Kristendommens indførelse i Norden · Korstog og Vikingetid ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Kristendommens indførelse i Norden · Kristendom og Vikingetid ·
Leding
Leding (latin: expeditio) var den ældste militære organisationsform i Skandinavien.
Kristendommens indførelse i Norden og Leding · Leding og Vikingetid ·
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Kristendommens indførelse i Norden og Ludvig den Fromme · Ludvig den Fromme og Vikingetid ·
Magnus Barfod
Magnus Barfod eller Magnus 3.
Kristendommens indførelse i Norden og Magnus Barfod · Magnus Barfod og Vikingetid ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Kristendommens indførelse i Norden og Middelalderen · Middelalderen og Vikingetid ·
Nestorkrøniken
''Beretningen om de Svundne År'' i Radzivill-krønikens udgave Nestorkrøniken (Повесть временныхлет,, Повість временнихлет,, ~ Beretningen om de Svundne År) er en krønike, som ifølge traditionen er skrevet af Nestor.
Kristendommens indførelse i Norden og Nestorkrøniken · Nestorkrøniken og Vikingetid ·
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Kristendommens indførelse i Norden og Norden · Norden og Vikingetid ·
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk folklore · Nordisk folklore og Vikingetid ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Vikingetid ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk religion · Nordisk religion og Vikingetid ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Kristendommens indførelse i Norden og Norge · Norge og Vikingetid ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Kristendommens indførelse i Norden og Normandiet · Normandiet og Vikingetid ·
Norrøn
Norrøn er et tillægsord brugt om gamle kulturer i Norden.
Kristendommens indførelse i Norden og Norrøn · Norrøn og Vikingetid ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Kristendommens indførelse i Norden og Norrønt · Norrønt og Vikingetid ·
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Kristendommens indførelse i Norden og Olav den Hellige · Olav den Hellige og Vikingetid ·
Oluf Skotkonung
Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson. Da han døde, blev Oluf Skotkonung udråbt som medkonge, endnu før han var født. Ved sin fars død arvede han den svenske trone og regerede som enekonge. Oluf er den første konge, som regerede over både Mälardalen og Västergötland. Han var også den første konge over sveerne, der blev døbt og forblev kristen. Desuden var han den første, der slog mønt i Sverige. Netop møntslagningen tyder på, at hans magtcentrum var Sigtuna i Mälardalen. Mod slutningen af sit liv blev han afsat som overkonge og tvunget til at være lydkonge under sin egen søn Anund Jakob i Västergötland.
Kristendommens indførelse i Norden og Oluf Skotkonung · Oluf Skotkonung og Vikingetid ·
Orkneyøerne
Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.
Kristendommens indførelse i Norden og Orkneyøerne · Orkneyøerne og Vikingetid ·
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Kristendommens indførelse i Norden og Ribe · Ribe og Vikingetid ·
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Kristendommens indførelse i Norden og Rusland · Rusland og Vikingetid ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Kristendommens indførelse i Norden og Saga · Saga og Vikingetid ·
Shetlandsøerne
Shetlandsøernes flag (indført i 2005). Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne.
Kristendommens indførelse i Norden og Shetlandsøerne · Shetlandsøerne og Vikingetid ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Kristendommens indførelse i Norden og Sverige · Sverige og Vikingetid ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Kristendommens indførelse i Norden og Thor · Thor og Vikingetid ·
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Kristendommens indførelse i Norden og Tidlig middelalder · Tidlig middelalder og Vikingetid ·
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Kristendommens indførelse i Norden og Valkyrie · Valkyrie og Vikingetid ·
Væringer
Væringer - ''Gæster fra hinsides søen'', maleri af Nicholas Roerich (1899). Væringer (norrønt væringjar, flertal af substantivet várar.
Kristendommens indførelse i Norden og Væringer · Væringer og Vikingetid ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Kristendommens indførelse i Norden og Vikinger · Vikinger og Vikingetid ·
Vikingetiden på Færøerne
Vikingearven gør sig stadig gældende: Typisk dragehovedudsmykning på en færøsk robåd, den traditionsrige "Havnarbáturin" (Tórshavns timands-kaproningsbåd) Viking i voksmuseet SagaMuseum i VestmannaVikingetiden på Færøerne varede fra Grímur Kambans bosættelse i året 825 og til Tróndur í Gøtu døde i 1035 som øgruppens sidste vikingeoverhoved, hvorefter Leivur Øssursson samme år gennemførte sin magtovertagelse.
Kristendommens indførelse i Norden og Vikingetiden på Færøerne · Vikingetid og Vikingetiden på Færøerne ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Kristendommens indførelse i Norden og Vikingetid
- Hvad de har til fælles Kristendommens indførelse i Norden og Vikingetid
- Ligheder mellem Kristendommens indførelse i Norden og Vikingetid
Sammenligning mellem Kristendommens indførelse i Norden og Vikingetid
Kristendommens indførelse i Norden har 158 relationer, mens Vikingetid har 378. Da de har til fælles 51, den Jaccard indekset er 9.51% = 51 / (158 + 378).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Kristendommens indførelse i Norden og Vikingetid. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: