Krybende potentil og Kveller

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Krybende potentil og Kveller

Krybende potentil vs. Kveller

Krybende potentil (Potentilla reptans) er en krybende op til 25 cm høj urt, der i Danmark vokser f.eks. Kveller (Salicornia europaea) eller Salturt er en 5-30 cm høj, enårig plante, som er stærkt bundet til saltprægede strandenge og vader.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Krybende potentil · Art og Kveller · Se mere »

August

August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.

August og Krybende potentil · August og Kveller · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Biotop og Krybende potentil · Biotop og Kveller · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Krybende potentil · Blad (plantedel) og Kveller · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Krybende potentil · Blomst og Kveller · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Krybende potentil · Blomstring (botanik) og Kveller · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Krybende potentil · Dækfrøede planter og Kveller · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Krybende potentil · Frugt og Kveller · Se mere »

Harril

Harril (Juncus gerardii) eller Harrilgræs er en plante i sivfamilien.

Harril og Krybende potentil · Harril og Kveller · Se mere »

Pælerod

Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.

Krybende potentil og Pælerod · Kveller og Pælerod · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Krybende potentil og Planter · Kveller og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Krybende potentil og Rod (plantedel) · Kveller og Rod (plantedel) · Se mere »

Spydmælde

Spyd-Mælde (Atriplex prostrata) eller Spydbladet mælde er en 15-70 cm høj urt, der i Danmark vokser ved beskyttede kyster.

Krybende potentil og Spydmælde · Kveller og Spydmælde · Se mere »

Strandenge

Strandeng med Engelskgræs i maj. Strandenge er præget af havets nærhed.

Krybende potentil og Strandenge · Kveller og Strandenge · Se mere »

Strandvejbred

Strandvejbred (Plantago maritima), ofte skrevet strand-vejbred, er en næsten glat 10-30 cm høj urt med en grundstillet roset af blade.

Krybende potentil og Strandvejbred · Kveller og Strandvejbred · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Krybende potentil og Tokimbladede · Kveller og Tokimbladede · Se mere »