Indholdsfortegnelse
104 relationer: AB0, Acesulfam K, Adenosinmonofosfat, Adenosintrifosfat, Agar, Alger, Alpha-gal, Amylopektin, Amylose, Anthocyanin, Art, Aspartam, Atom, Autotrof, Bakterier, Blodtype, Bomuld, Brændstof, Brint, CAMP, Carbon, Cellemembran, Cellulose, Deoxyribose, DNA, Drøvtygger, Dyr, Energi, Enzym, Fermentering, Flavonoid, Fotosyntese, Fruktose, Fysiologisk brændværdi, Galaktose, Gift, Glucosamin, Glukose, Glukosesirup, Glycerin, Glycoconjugat, Glycosylering, Glykobiologi, Glykogen, Glykoprotein, Glykosidbinding, Grundstof, Hæmoglobin, Heterotrof, Hexose, ... Expand indeks (54 mere) »
- Ernæring
- Kulhydrater
AB0
Menneskeblod i 1000 x forstørrelse. AB0 (udtales a-b-nul) bruges til at angive tilstedeværelsen af et, begge eller ingen af A- og B- antigenerne på erytrocytter.
Acesulfam K
Den kemiske struktur for Acesulfam K Acesulfam K er et kunstigt sødemiddel, der ikke har nogen fysiologisk brændværdi og sælges med navne som Sunett og Sweet One.
Adenosinmonofosfat
Den kemiske struktur af AMP, adenosinmonofosfat Den kemiske struktur af cAMP, cyklisk adenosinmonofosfat Adenosinmonofosfat (AMP) er et nukleotid der består af purin-basen adenin forbundet til ribose via en N-glykosidbinding, samt én fosfatenhed bundet til riboseenhedens 5'-position via en fosfatesterbinding.
Se Kulhydrat og Adenosinmonofosfat
Adenosintrifosfat
Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.
Se Kulhydrat og Adenosintrifosfat
Agar
bakteriekultur Agar er en geleagtig substans, der hovedsageligt bliver brugt som fortykningsmiddel og som dyrkningsmedie i mikrobiologisk arbejde.
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Alpha-gal
Den kemiske struktur af disakkaridet alpha-gal Alpha-gal er et allergen der findes i kødprodukter fra pattedyr.
Amylopektin
Amylopektins struktur Amylopektin er den ene af to slags stivelse der findes i planter.
Amylose
Amyloses struktur vist med fire glukoseenheder. Antallet af glukoseenheder (n) kan være flere tusinde i kæde Amylose er et kulhydrat, og den ene af to slags stivelse der findes i planter.
Anthocyanin
Brombær er stærkt farvet af anthocyaniner Anthocyaniner (af græsk anthos.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Aspartam
Aspartam (E 951, L-aspartyl-L-phenylalanylmethylester) er et kunstigt sødemiddel brugt som erstatning for sukker i adskillige light-produkter, herunder i sodavand.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Blodtype
Blodtypen afgøres af hvilke antigener, blodet har på overfladen af de røde blodlegemer.
Bomuld
Bomuldsplukning i USA's sydstater i begyndelsen af det 20. århundrede Bomuld er et tekstil af frøulden fra flere arter af Bomuld-slægten.
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
CAMP
Strukturformel for cyklisk adenosinmonofosfat (cAMP) cAMP (cyklisk AMP eller cyklisk adenosinmonofosfat) er et intracellulært signalstof.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Cellulose
Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.
Deoxyribose
Deoxyribose, også kaldet D-Deoxyribose og 2-deoxyribose, er en organisk forbindelse som består af en femleddet ringstruktur og har indeholder den funktionelle gruppe aldehyd.
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Drøvtygger
Eksempler på drøvtyggere En drøvtygger er et klovdyr, som fordøjer sin føde i 2 trin, først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i en anden mave.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Enzym
date.
Fermentering
Konisk kolbe med vandlås. Fermentering af glukose til ethanol er i gang. Fermentering er en kemisk proces, som katalyseres af eller foregår under indvirkning af mikroorganismer og deres enzymer.
Flavonoid
Flavoner eller Flavonoider er en gruppe kemiske stoffer, som findes naturligt i frugter, grøntsager, teer, vine, nødder, frø, og rødder.
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Fruktose
Strukturformel for cyklisk fruktose. Strukturformel for D-fruktose. Fruktose er et kulhydrat.
Fysiologisk brændværdi
Fysiologisk brændværdi (eng. physiological fuel value) er et mål for, hvor meget energi en bestemt mængde af en fødevare bidrager med i det menneskelige legeme til opvarmning, bevægelse og vedligeholdelse af væv.
Se Kulhydrat og Fysiologisk brændværdi
Galaktose
Fisher-projektion af galaktose; i vandig opløsning vil stoffet primært være på cyklisk form som en hemiacetal Galaktose er et monosakkarid, mere specifikt en aldohexose, der bl.a. indgår i disakkaridet mælkesukker eller laktose.
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Glucosamin
Glucosamin Glucosamin er et aminosukker og en fremtrædende forløber i den biokemiske syntese af glycosylerede proteiner og lipider.
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Glukosesirup
Glucosesirup løftet fra en mørk overflade ved hjælp af en tandstikker. Glukosesirup er en koncentreret opløsning af kulhydrater i vand.
Glycerin
Glycerin (også kendt som glycerol eller propantriol) er en farveløs, lugtfri, hygroskopisk og sødtsmagende trivalent alkohol der ved stuetemperatur er meget tyktflydende.
Glycoconjugat
Skematisk tegning af en cellemembran. 1. Glycolipid. 2. Glycopeptid. 3. Oligosakkarid. 4. Fosfolipid. 5. Membranprotein. 6. Transmembran alfa-helix. 7. Kolesterol. Både 1, 2, 5 og 6 er glycoconjugater Glycoconjugater er den kemiske benævnelse for forbindelser hvori kulhydrater indgår.
Glycosylering
Glykosylering eller glycosylering er et sammenfattende udtryk, der dækker den kemiske og biokemiske syntese af glykokonjugater, molekyler - ofte makromolekyler - der indeholder en kulhydratdel.
Glykobiologi
glycoproteiner fra virus, der viser fordelingen af kulhydrat. Kulhydrat er blå, protein er grå, fusionsdelen er mørkegrå Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin. Glc.
Glykogen
glucogenin, et enzym der er nødvendig for at starte opbygningen af et glykogenmolekyle Glykogen eller glykogén er dyrenes (inkl. menneskenes) modstykke til planternes stivelse.
Glykoprotein
Glykoproteiner er proteiner, der indeholder kulhydrat i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke aminosyreenheder.
Glykosidbinding
En glykosidbinding er en kovalent binding, der dannes ved en kondensationsreaktion hvor der indgår mindst et kulhydrat.
Se Kulhydrat og Glykosidbinding
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Hæmoglobin
Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.
Heterotrof
Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.
Hexose
Hexoser er sukkerstoffer, der er bygget over seks kulstofatomer.
Hvede
Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Immunforsvar
neutrofil (gul) i gang med at æde en miltbrand bakterie (orange). Immunforsvaret er kroppens forsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.
Inulin
Strukturen af inulin (n fra 20 til tusind) og frukto-oligosakkarid (n fra tre op til 20) Inulin er et kulhydrat, der findes som en bestanddel i ca.
Isomer
Indenfor kemi beskriver betegnelsen isomer en af to eller flere kemiske forbindelser, der har samme molekylformel (grundstofindhold), men forskellig opbygning.
Kartoffel
Kartoffelblomster. ''Solanum tuberosum''. Færøsk kartoffelmark. Dyrkede kartoffelplanter. Kartoffelmark. Kartofler. Kartofler i forskellige farver. Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin. Kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en 25-100 centimeter høj urt, der dyrkes for sine store, stivelsesholdige rodknolde og hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder.
Kødallergi
Kødallergi er allergi mod kødprodukter fra pattedyr.
Kogepunkt
Kogepunktet er den temperatur hvor et stof overgår fra flydende form til gasform.
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Laktose
Laktose (fra latin lactis, "mælk" + -ose, et suffiks for sukkerarter) eller mælkesukker er en naturlig bestanddel af mælk.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Lectin
Hemagglutinin. Lectiner er kulhydrat-bindende proteiner med vigtige funktioner i mennesker, dyr, planter og mikroorganismer.
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Majs
Majs (Zea mays) er en afgrøde, som spises rå, kogt, grillet med smør eller laves til cornflakes.
Maltose
Maltose Maltose er et disakkarid bestående af 2 glukoseenheder.
Miraculin
Strukturen på Miraculin. Miraculin er et smagsændrende glykoprotein, der findes i og som bliver udvundet af “mirakelfrugten” ''Synsepalum dulcificum''.
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Nikotinamidadenindinukleotid
''Nicotinamidadenindinucleotide (NAD+) NAD+ eller Nikotinamidadenindinukleotid er en organisk forbindelse, der fungerer som hjælpermolekyle for enzymer, et såkaldt coenzym.
Se Kulhydrat og Nikotinamidadenindinukleotid
Organisk forbindelse
Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.
Se Kulhydrat og Organisk forbindelse
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Papir
papirark toiletpapir Papir er et fladt materiale, der kan anvendes til skrivning, trykning af aviser, tidsskrifter, bøger osv.
Pentose
Pentoser(C5H10O5) er sukkerstoffer, der er bygget over fem kulstofatomer (græsk penta.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Plasmaproteiner
Plasmaproteinerne er en vigtig del af blodplasmaet og af serum.
Se Kulhydrat og Plasmaproteiner
Polymer
Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).
Polysakkarid
3D-struktur af et lille udsnit af et cellulose-molekyle Polysakkarider er komplekse kulhydrater.
Præbiotika
Et præbiotikum er en fødevarekomponent, der ikke kan fordøjes af menneskers eller dyrs fordøjelsesenzymer, men som stimulerer væksten af gavnlige bakterier i fordøjelsessystemet, for på den måde at gavne værtens almene sundhedstilstand.
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Rødalger
Rødalger (Rhodophyta, fra oldgræsk: ῥόδον rhodon, "rose" og φυτόν phyton, "plante") er en division af alger, der hører under planteriget.
Receptor
En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.
Ribose
Riboses ringstruktur Ribose (systematisk navn (3R,4S,5R)-5-(Hydroxymethyl)tetrahydrofuran-2,3,4-triol) er et organisk molekyle, et kulhydrat og en aldopentose – et monosakkarid med fem carbonatomer, der kan danne en femleddet ring.
Ris
Ris (Oryza sativa) er en kornsort, der tilhører græs-familien.
RNA
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).
Sødemiddel
Små poser med sødemiddel til at komme i kaffe. Mirakelbær indeholder glycoproteinet miraculin der medfører en ændring af smagsopfattelsen Et sødemiddel er et tilsætningsstof, der efterligner smagen af sukker men som har væsentlig lavere fysiologisk brændværdi, væsentlig lavere kalorieindhold.
Sialinsyre
Sialinsyre er et generisk navn for N- eller O-substituterede derivater af neuraminsyre, et monosaccharid med ni kulstofatomer Sialinsyre anvendes også som navn på N-acetylneuramin.
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Sorbitol
Den kemiske struktur af sorbitol Sorbitol (IUPAC-navn: Heksan-1,2,3,4,5,6-heksol) er et sukkeralkohol som findes naturligt i mange frugter og bær, f.eks.
Steviol
Steviol er et naturligt sødestof, der findes som glycosider i sukkerplanten Stevia.
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Sukker
Sukker. Sukkerkrystaller. Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning.
Sukkeralkohol
Sukkeralkoholet Perseitol Ved reduktion af karbonyl-gruppen i et sukker får man en sukkeralkohol f.eks..
Sukkerrør-slægten
Slægten Sukkerrør (Saccharum) er udbredt i Øst- og Sydøstasien.
Se Kulhydrat og Sukkerrør-slægten
Sukkerroe
Sukkerroe (Beta vulgaris var. altissima) er en hvid, kegleformet rodfrugt, der mest dyrkes på den fedeste muldjord, som især findes på de sydlige danske øer (Lolland og Falster).
Sukkersyge
Sukkersyge, med den medicinske betegnelse diabetes mellitus, er en gruppe sygdomme, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale, blodsukkeret.
Sukrose
Strukturformel af sukrose-molekylet. Sukrose eller sakkarose (også kaldet køkkensukker, raffineret hvidt sukker eller sukker uden fiber; kemisk formel: C12H22O11) er et kulhydrat.
Sumformel
En sumformel (også kaldet en kemisk formel, bruttoformel eller molekylformel) er den skriftlige beskrivelse af sammensætningen af et kemisk stof.
Svovlsyre
Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.
Tang (alge)
Typisk blæretang Stora mængder tang ved Ystad, skyllet op af efterårsstormen 29. oktober 2013. Tang eller makroalger er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper af større, flercellede marine alger.
Træ (materiale)
Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.
Se Kulhydrat og Træ (materiale)
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Virus
Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.
Xylitol
Den kemiske strukturformel for xylitol Krystaller af xylitol Xylitol (1,2,3,4,5-pentan pentaol) er en sukkeralkohol, der bliver brugt som sukkererstatning i f.eks.
Xylose
Model af xylose-molekyle Xylose (fra græsk) eller træsukker, C5H10O5, er et carbonhydrat, der udvindes fra træ og strå.
Se også
Ernæring
- ADI
- Alliin
- Dehydrering
- Enkeltumættet fedtsyre
- Ernæring
- Essentiel aminosyre
- Flavonoid
- Fruktose
- Fysiologisk brændværdi
- Galaktose
- Glucosinolat
- Glukose
- Gluten
- Glykogen
- Kolesterol
- Kostfibre
- Kulhydrat
- Mættet fedt
- Mikrogrønt
- Næringsstof (fødemiddel)
- Overvægt
- Rumfordsuppe
- Sporstof
- Standardaminosyre
- Stivelse
- Supermad
- Tannin
- Transfedtsyre
- Væskebalance
- Vitamin
Kulhydrater
- Amylopektin
- Glucosinolat
- Glukoneogenese
- Glycoconjugat
- Glycosylering
- Glykobiologi
- Glykolyse
- Glykosidbinding
- Haworth-projektion
- Kulhydrat
- Lectin
- Stivelse
- Sukker
Også kendt som Carbohydrat, Carbonhydrat, Disaccharid, Disakkarid, Disakkarider, Kulhydrater, Monosaccharid, Monosakkarid, Monosakkarider, Oligosaccharid, Oligosakkarid, Oligosakkarider, Saccharid, Saccharider, Sakkarid, Sakkarider.