Kunstig intelligens og Mathematica

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kunstig intelligens og Mathematica

Kunstig intelligens vs. Mathematica

Sophia, der via kunstig intelligens er i stand til at føre en (form for) samtale. Kunstig intelligens er den gren inden for datalogien, der beskæftiger sig med at få maskiner til at "tænke"; det vil sige det at få dem til at kunne gå målrettet efter noget, fx at vinde over en person i et spil, eller ligesom os at undgå at holde op med at fungere, ved hjælp af påvirkninger som opfattes af sensorer. Wolfram Mathematica, normalt omtalt som Mathematica, er en kommerciel softwarepakke,https://www.uni-ulm.de/einrichtungen/kiz/service-katalog/software/softwareliste/mathematische-anwendungssoftware/mathematica/ som er udviklet af firmaet Wolfram Mathematica.

Computerprogram

brugeren (engelsk ''User'') interagerer med applikationssoftware, på en typisk computer. Applikationssoftwarens lag deler grænseflade med styresystemet (engelsk ''Operating System''), som igen kommunikerer med hardware. Pilene indikerer datastrømme. Et stykke computersoftware eller kortere software også kaldet programmel, udgøres af et eller flere computerprogrammer.

Computerprogram og Kunstig intelligens · Computerprogram og Mathematica · Se mere »

Danmarks Tekniske Universitet

Den Polytekniske Læreanstalt (i daglig tale Danmarks Tekniske Universitet eller DTU; Technical University of Denmark) er en selvejende statslig uddannelses- og forskningsinstitution til uddannelse af civilingeniører og diplomingeniører samt forskning i ingeniørvidenskab.

Danmarks Tekniske Universitet og Kunstig intelligens · Danmarks Tekniske Universitet og Mathematica · Se mere »

Differentialligning

En differentialligning er en ligning, hvori der indgår en (ubekendt) funktion og dens afledede.

Differentialligning og Kunstig intelligens · Differentialligning og Mathematica · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Kunstig intelligens og Matematik · Matematik og Mathematica · Se mere »