Kurdere og Nowruz

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kurdere og Nowruz

Kurdere vs. Nowruz

Kurdernes hovedsagelige bosætningsområde Distribution af kurdisk befolkning i Iran baseret på provinser Kurderne (کورد) eller det kurdiske folk (گەلی کورد) er en etnisk gruppe i Mellemøsten, der hovedsagelig er bosat i et sammenhængende område, der spænder over tilstødende dele af det sydøstlige Tyrkiet (det nordlige Kurdistan), det nordvestlige Iran (det østlige Kurdistan), det nordlige Irak (det sydlige Kurdistan) og det nordlige Syrien (vestlige Kurdistan). kirsebærtræ Nowruz (نوروز, har forskellige stavemåder som Newroz og Norouz) er det traditionelle persiske nytår, som fejres i Iran, Kurdistan, Tyrkiet, Aserbajdsjan, Afghanistan, Albanien, Georgien og i de tidligere sovjetrepublikker: Turkmenistan, Tadsjikistan, Usbekistan, Kirgisistan og i Kasakhstan.

Alevisme

Alevisme (Engelsk: Alevism, Tyrkisk: Alevilik, Kurdisk: Elewîtî) er en heterodoks sufi- og shia-islamisk trosretning, hvis tilhængere hovedsageligt består af tyrkere, kurdere og zazaer.

Alevisme og Kurdere · Alevisme og Nowruz · Se mere »

Irak

Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.

Irak og Kurdere · Irak og Nowruz · Se mere »

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Iran og Kurdere · Iran og Nowruz · Se mere »

Koranen

dato.

Koranen og Kurdere · Koranen og Nowruz · Se mere »

Kurdisk (sprog)

Kurdisk (kurmanji: Kurdî; sorani: کوردی) er navnet på et sprog, der tales i Irak, Tyrkiet, Syrien, Iran og Armenien.

Kurdere og Kurdisk (sprog) · Kurdisk (sprog) og Nowruz · Se mere »

Kurdistan

Kort over foreslåede grænser til Kurdistan Kurdistans flag Kurdistan er en region i Zagros- og Taurusbjergene i grænselandet mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien samt et lille hjørne af Armenien.

Kurdere og Kurdistan · Kurdistan og Nowruz · Se mere »

Kurdistan (Irak)

right right right Det kurdiske selvstyre Kurdistan (Kurdisk: حكومه تى هه ريمى كوردستان, Hikûmetî Herêmî Kurdistan, Arabisk: إقليمکردستان) er en del af den irakiske føderation.

Kurdere og Kurdistan (Irak) · Kurdistan (Irak) og Nowruz · Se mere »

Mellemøsten

Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.

Kurdere og Mellemøsten · Mellemøsten og Nowruz · Se mere »

Persisk (sprog)

Persisk, farsi og dari er en fællesbetegnelse for iransk, afghansk og tadsjikisk. Det officielle sprog i Iran er persisk, som er bedre kendt som farsi og tales af alle i Iran. I Afghanistan og Tadsjikistan taler man henholdsvis dari og tadsjikisk, som er dialekter af persisk. Kommunikation mellem personer med de forskellige dialekter er mulig, da det nærmest kun er ved accenten og låneord, der er forskel. Farsi indeholder låneord fra fransk, dari fra engelsk, mens tadsjikisk indeholder låneord fra russisk. Persisk er modersmål for 60 millioner mennesker og tales af i alt 110 millioner. Persisk bliver talt i Iran, Afghanistan, Tadsjikistan, Usbekistan, Regionen Kurdistan, Aserbajdsjan, Rusland og Bahrain. Det officielle sprog i Iran er persisk, syv flere sprog anerkendes officielt regionalt: aserbajdsjansk, kurdisk, lori, mazandarani, gilaki, balochi og arabisk.

Kurdere og Persisk (sprog) · Nowruz og Persisk (sprog) · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Kurdere og Shia-islam · Nowruz og Shia-islam · Se mere »

Tyrkiet

Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.

Kurdere og Tyrkiet · Nowruz og Tyrkiet · Se mere »

Tyrkisk (sprog)

Tyrkisk tilhører den tyrkiske, også kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe.

Kurdere og Tyrkisk (sprog) · Nowruz og Tyrkisk (sprog) · Se mere »

Zarathustrianisme

Ildtemplet i Yazd. Zarathustrisme, zoroastrisme eller Mazdaisme er en religion opstået i det præislamiske Iran af en række ældre iranske religiøse traditioner, hvis hovedguddom er Ahura Mazda.

Kurdere og Zarathustrianisme · Nowruz og Zarathustrianisme · Se mere »