Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Kvantemekanik og Kvantemekanikkens historie

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kvantemekanik og Kvantemekanikkens historie

Kvantemekanik vs. Kvantemekanikkens historie

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau. 10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.

Ligheder mellem Kvantemekanik og Kvantemekanikkens historie

Kvantemekanik og Kvantemekanikkens historie har 36 ting til fælles (i Unionpedia): Albert Einstein, Atom, Bølgefunktionens kollaps, Bra-ket-notation, Brint, Energi, Erwin Schrödinger, Fotoelektrisk effekt, Fouriertransformation, Heisenbergs ubestemthedsrelation, Impuls (fysik), Julian Schwinger, Københavnerfortolkningen, Klassisk elektrodynamik, Klassisk mekanik, Kvantedatabehandling, Kvanteelektrodynamik, Kvantekromodynamik, Kvantemekanisk sammenfiltring, Kvanteteleportation, Louis de Broglie, Lys, Max Born, Max Planck, Nanoteknologi, Niels Bohr, Paul Dirac, Plancks konstant, Richard Feynman, Rumtid, ..., Shinichiro Tomonaga, Sortlegeme, Speciel relativitetsteori, Spin (fysik), Svag kernekraft, Werner Heisenberg. Expand indeks (6 mere) »

Albert Einstein

Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.

Albert Einstein og Kvantemekanik · Albert Einstein og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Atom og Kvantemekanik · Atom og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Bølgefunktionens kollaps

Indenfor kvantemekanik er bølgefunktionens kollaps det fænomen, som indebærer at en bølgefunktion er en superposition af flere overlappende egentilstande - giver indtryk af at reduceres til én eneste egentilstand efter at den har vekselvirket med en observatør.

Bølgefunktionens kollaps og Kvantemekanik · Bølgefunktionens kollaps og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Bra-ket-notation

Indenfor kvantemekanik, er bra–ket-notation eller Dirac-notation en standard notation til at beskrive kvantetilstande.

Bra-ket-notation og Kvantemekanik · Bra-ket-notation og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Kvantemekanik · Brint og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Energi og Kvantemekanik · Energi og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Erwin Schrödinger

Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger (født 12. august 1887, død 4. januar 1961) var en østrigsk fysiker, der blev berømt for sine bidrag til kvantemekanikken, særligt Schrödingers ligning, som han fik Nobelprisen for i 1933.

Erwin Schrödinger og Kvantemekanik · Erwin Schrödinger og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Fotoelektrisk effekt

Principtegning af påvisning og måling af den fotoelektriske effekt. "Luz" er lys (fotoner) som belyser den ene af elektroderne i det gastomme glasbeholder. Den belyste elektrode vil have en sky af elektroner om sig, hvis fotonerne kan løsrive dem fra elektrodeoverfladen. Via et svagt påtrykt elektrisk felt (den variable spændingskilde) mellem de to elektroder, kan mængden af frigjorte elektroner per tidsenhed – elektrisk strøm – måles via amperemeteret (A). Den fotoelektriske effekt er det fænomen, at elektroner udsendes fra en overflade (normalt af metal) når overfladen udsættes for og absorberer kvanter af elektromagnetisk stråling med en vis fotonenergi, som regel målt i elektronvolt (eV) (fotoner), som f.eks.

Fotoelektrisk effekt og Kvantemekanik · Fotoelektrisk effekt og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Fouriertransformation

Fouriertransformation også kaldet Fourierafbildning er en matematisk funktion der bruges inden for blandt andet signalbehandling.

Fouriertransformation og Kvantemekanik · Fouriertransformation og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Heisenbergs ubestemthedsrelation

Heisenbergs ubestemthedsrelationer eller usikkerhedsrelationer siger, at visse par af fysiske størrelser ikke kan bestemmes med vilkårlig nøjagtighed.

Heisenbergs ubestemthedsrelation og Kvantemekanik · Heisenbergs ubestemthedsrelation og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Impuls (fysik)

Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.

Impuls (fysik) og Kvantemekanik · Impuls (fysik) og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Julian Schwinger

Julian Seymour Schwinger (født 12. februar 1918, død 16 juli 1994) var en amerikansk teoretisk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1965 sammen med Shinichiro Tomonaga og Richard P. Feynman for deres arbejde med kvanteelektrodynamik, hvor Schwinger var med til at udvikle en relativistisk konstant perturbationteori.

Julian Schwinger og Kvantemekanik · Julian Schwinger og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Københavnerfortolkningen

Københavnerfortolkningen er en filosofisk fortolkning af kvantemekanikken tilskrevet Niels Bohr og Werner Heisenberg.

Københavnerfortolkningen og Kvantemekanik · Københavnerfortolkningen og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Klassisk elektrodynamik

Klassisk elektrodynamik eller klassisk elektromagnetisme er den klassiske teori, der beskriver, hvordan elektriske ladninger i bevægelse påvirker hinanden.

Klassisk elektrodynamik og Kvantemekanik · Klassisk elektrodynamik og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Klassisk mekanik

Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.

Klassisk mekanik og Kvantemekanik · Klassisk mekanik og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Kvantedatabehandling

En wafer med Intels kvantecomputerchips Kvantedatabehandling er enhver mål-orienteret aktivitet som forudsætter, drager fordel af, eller skaber en matematisk sekvens af trin kendt som en algoritme — der kan udføres på en kvantecomputer.

Kvantedatabehandling og Kvantemekanik · Kvantedatabehandling og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Kvanteelektrodynamik

Kvanteelektrodynamik (forkortet QED; fra engelsk: quantum electrodynamics) er den kvantemekaniske teori for elektromagnetiske interaktioner mellem elementarpartikler.

Kvanteelektrodynamik og Kvantemekanik · Kvanteelektrodynamik og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Kvantekromodynamik

Kvantekromodynamik (forkortet QCD fra Quantum Chromo Dynamics) er en kvantefeltteori for den stærke kernekraft.

Kvantekromodynamik og Kvantemekanik · Kvantekromodynamik og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Kvantemekanisk sammenfiltring

Kvantefysisk sammenfiltring eller kvantemekanisk sammenfiltring (eng. quantum entanglement) er et kvantemekanisk fænomen, hvor det er nødvendigt at beskrive den kvantemekaniske tilstand for to eller flere objekter som en helhed, selvom de enkelte objekter kan være rumligt forskellige steder.

Kvantemekanik og Kvantemekanisk sammenfiltring · Kvantemekanikkens historie og Kvantemekanisk sammenfiltring · Se mere »

Kvanteteleportation

Kvanteteleportation er en operation, hvori kvantemekanisk information processeres som følger: Antag at Alice og Bob er rumligt et stykke fra hinanden.

Kvantemekanik og Kvanteteleportation · Kvantemekanikkens historie og Kvanteteleportation · Se mere »

Louis de Broglie

Louis Victor de Broglie eller Louis-Victor-Pierre-Raymond, 7.

Kvantemekanik og Louis de Broglie · Kvantemekanikkens historie og Louis de Broglie · Se mere »

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Kvantemekanik og Lys · Kvantemekanikkens historie og Lys · Se mere »

Max Born

Max Born (født 11. december 1882 i Breslau, død 5. januar 1970 i Göttingen) var en tysk fysiker og matematiker, der spillede en stor rolle i udviklingen af kvantemekanikken.

Kvantemekanik og Max Born · Kvantemekanikkens historie og Max Born · Se mere »

Max Planck

Max Plancks gravsted på Stadtfriedhof i Göttingen Max Karl Ernst Ludwig Planck (født 23. april 1858, død 4. oktober 1947) var en tysk fysiker.

Kvantemekanik og Max Planck · Kvantemekanikkens historie og Max Planck · Se mere »

Nanoteknologi

Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.

Kvantemekanik og Nanoteknologi · Kvantemekanikkens historie og Nanoteknologi · Se mere »

Niels Bohr

Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.

Kvantemekanik og Niels Bohr · Kvantemekanikkens historie og Niels Bohr · Se mere »

Paul Dirac

Paul Adrien Maurice Dirac (født 8. august 1902 i Bristol, død 20. oktober 1984 i Tallahassee) var en teoretisk fysiker fra England, der arbejdede inden for kvantemekanikken.

Kvantemekanik og Paul Dirac · Kvantemekanikkens historie og Paul Dirac · Se mere »

Plancks konstant

Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.

Kvantemekanik og Plancks konstant · Kvantemekanikkens historie og Plancks konstant · Se mere »

Richard Feynman

Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.

Kvantemekanik og Richard Feynman · Kvantemekanikkens historie og Richard Feynman · Se mere »

Rumtid

Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.

Kvantemekanik og Rumtid · Kvantemekanikkens historie og Rumtid · Se mere »

Shinichiro Tomonaga

, normalt citeret soms Sin-Itiro Tomonaga, var en japansk fysiker, der havde stor indflydelse på udviklingen af kvanteelektrodynamik.

Kvantemekanik og Shinichiro Tomonaga · Kvantemekanikkens historie og Shinichiro Tomonaga · Se mere »

Sortlegeme

Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.

Kvantemekanik og Sortlegeme · Kvantemekanikkens historie og Sortlegeme · Se mere »

Speciel relativitetsteori

Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.

Kvantemekanik og Speciel relativitetsteori · Kvantemekanikkens historie og Speciel relativitetsteori · Se mere »

Spin (fysik)

Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.

Kvantemekanik og Spin (fysik) · Kvantemekanikkens historie og Spin (fysik) · Se mere »

Svag kernekraft

Den svage kernekraft eller den svage vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.

Kvantemekanik og Svag kernekraft · Kvantemekanikkens historie og Svag kernekraft · Se mere »

Werner Heisenberg

Werner Karl Heisenberg (født 5. december 1901, død 1. februar 1976), tysk teoretisk fysiker som var en af grundlæggerne af kvantemekanikken.

Kvantemekanik og Werner Heisenberg · Kvantemekanikkens historie og Werner Heisenberg · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Kvantemekanik og Kvantemekanikkens historie

Kvantemekanik har 96 relationer, mens Kvantemekanikkens historie har 139. Da de har til fælles 36, den Jaccard indekset er 15.32% = 36 / (96 + 139).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Kvantemekanik og Kvantemekanikkens historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »