Hurtigere adgang end browser!
188 relationer: Absorption, Alkaloid, Alkan, Alkymi, Allotropi, Amfifil, Amfolyt, Amid (funktionel gruppe), Amin, Aminosyre, Ammoniak, Ammoniumion, Ammoniumklorid, Ammoniumnitrat, Anion, Antoine Lavoisier, Apollo-programmet, Argon, Assimilation (biologi), Atomtegn, Azid, Base (kemi), Bølgelængde, Biosfære, Blod, Blodåre, Brændstof, Brint, Carbon, Carl Wilhelm Scheele, Cellulose, Celsius, Cryokonservering, Cyanid, Cyanobakterier, Daniel Rutherford, Dansk (sprog), Debye (enhed), Denitrifikation, Derivat (kemi), Destillation, Diamagnetisme, Diamant, Dielektrikum, Dinitrogenpentoxid, Dinitrogentetraoxid, Dinitrogentrioxid, Diode, DNA, Dynamit, ..., Dyr, Elektromagnetisk stråling, Elektron, Elektronegativitet, Elektronik, Enzym, Fenylgruppe, Flogiston-teorien, Fosfor, Gas, Glat muskulatur, Glødelampe, Glycerin, Grundstof, Guano, Guld, Haber-Bosch-processen, Halveringstid, Højspænding, Henry Cavendish, Hydrazin, Hydrid, Hydrofil, Hydronium, Hypergolsk, Ikkemetal, Ilt, Iltning, Imin, Infrarød stråling, Integreret kredsløb, Interstellart medium, Iridium, Isoelektrisk punkt, Isotop, Jern, Johan Kjeldahl, Johns Hopkins University, Jordens atmosfære, Joseph Priestley, Kaliumnitrat, Katalysator (kemi), Kation, Kølemiddel, Kelvin, Kemisk forbindelse, Kemisk Ordbog, Kemisk reaktion, Kikkert, Kjeldahl-metoden, Klor, Knoldbakterie, Kompleks (kemi), Kongevand, Kovalent binding, Kuldioxid, Kvælstof (molekylært), Kvælstofdioxid, Kvælstoffiksering, Laser, Latin, Lattergas, Lipofil, Lithium, Lithiumnitrid, Magnesium, Magnesiumnitrid, Masse (fysik), Massefylde, Metal, Middelalderen, Militærfly, Mineral, Molekyle, Molybdæn, NASA, Natriumnitrat, Neurotransmitter, Nitrat, Nitrit, Nitrocellulose, Nitrogenmonoxid, Nitrogenoxider, Nitrogentriiodid, Nitroglycerin, Normaltryk, Nukleinsyre, Organisk forbindelse, Organisme, Ostwald-processen, Overgangsmetal, Oxid, Oxidationsmiddel, Periodiske system, Planet, Polarlys, Produkt (kemi), Protein, Radikal (kemi), Reaktant, Reduktionsmiddel, Richard R. Schrock, RNA, Rumfang, Rumfærge-programmet, Rustfrit stål, Ruthenium, Salpetersyre, Saturn, Sæd, Sensor, Signaltransduktion, Skydevåben, Smog, Sprængstof, Stjerne, Stjernenukleosyntese, Substrat (enzym), Synlige spektrum, Syre, Tøris, Temperatur, Tholin, Titan (måne), Transistor, Trotyl, Tryk (fysik), Trykfaldssyge, Tysk (sprog), Udgangsstof, Ultraviolet lys, Urinstof, Urinsyre, Valens, Vand, Vasodilatation, WCW Monday Nitro, Wolfram. Expand indeks (138 mere) »
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Ny!!: Kvælstof og Absorption · Se mere »
Alkaloid
Den kemiske struktur af codein kartoflens giftige alkaloid, solanin Den kemiske struktur af reserpin Den kemiske struktur af det psykedeliske alkaloid fra kaktus, meskalin Den kemiske struktur af koffein Alkaloider er en gruppe naturligt forekommende organiske stoffer, sekundære metabolitter, der ud over carbon og hydrogen indeholder nitrogen og produceres i mange organismer som bakterier, svampe, planter og dyr.
Ny!!: Kvælstof og Alkaloid · Se mere »
Alkan
En stregformel af propan. En alkan er en organisk, kemisk forbindelse der består af et antal carbon-atomer bundet til hinanden med enkeltbindinger, så de danner en kæde eller et træ.
Ny!!: Kvælstof og Alkan · Se mere »
Alkymi
''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.
Ny!!: Kvælstof og Alkymi · Se mere »
Allotropi
Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.
Ny!!: Kvælstof og Allotropi · Se mere »
Amfifil
Fosfolipider er amfifile molekyler, da de har hydrofobe haler, men hydrofile hovedgrupper. En amfifil (fra græsk αμφις, amphis: begge og φιλíα, philia: kærlighed, venskab) er et molekyle med både en hydrofil (vandelskende, polær) og en hydrofob (vandhadende, upolær) del.
Ny!!: Kvælstof og Amfifil · Se mere »
Amfolyt
En amfolyt eller hydronolyt er en kemisk forbindelse som er i stand til både at virke som syre og som base, f.eks.
Ny!!: Kvælstof og Amfolyt · Se mere »
Amid (funktionel gruppe)
Et amid er en stoftype i organisk kemi eller en funktionel gruppe i organiske forbindelser, der består af en carbonylgruppe, der er bundet til et N-atom.
Ny!!: Kvælstof og Amid (funktionel gruppe) · Se mere »
Amin
Primær amin/Sekundær amin/Tertiær amin Aminer er organiske derivater af ammoniak.
Ny!!: Kvælstof og Amin · Se mere »
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Ny!!: Kvælstof og Aminosyre · Se mere »
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Ny!!: Kvælstof og Ammoniak · Se mere »
Ammoniumion
En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.
Ny!!: Kvælstof og Ammoniumion · Se mere »
Ammoniumklorid
Ammoniumklorid Ammoniumklorid, samt ammoniumchlorid og salmiak (der er de tilladte navne ifølge Kemisk Ordbog).
Ny!!: Kvælstof og Ammoniumklorid · Se mere »
Ammoniumnitrat
Ammoniumnitrat Ammoniumnitrat har den kemiske formel NH4NO3 Det er et nitratsalt, og bruges meget inden for industriel sprængning (i form af ANFO) og tilsætning i landbruget i form af kunstgødning.
Ny!!: Kvælstof og Ammoniumnitrat · Se mere »
Anion
En anion er en negativt ladet ion.
Ny!!: Kvælstof og Anion · Se mere »
Antoine Lavoisier
Antoine Lavoisier (født 26. august 1743, død 8. maj 1794) var en fransk kemiker, der i realiteten grundlagde den moderne kemi (i modsætning til forløberen: alkymien).
Ny!!: Kvælstof og Antoine Lavoisier · Se mere »
Apollo-programmet
Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.
Ny!!: Kvælstof og Apollo-programmet · Se mere »
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Ny!!: Kvælstof og Argon · Se mere »
Assimilation (biologi)
Assimilation betegner inden for biologien de processer, der foregår i organismer, når de optager uorganisk materiale og på basis deraf danner organisk substans.
Ny!!: Kvælstof og Assimilation (biologi) · Se mere »
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Ny!!: Kvælstof og Atomtegn · Se mere »
Azid
Azid anion Azid funktionel gruppe Azid er en anion med formlen N3−.
Ny!!: Kvælstof og Azid · Se mere »
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Ny!!: Kvælstof og Base (kemi) · Se mere »
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Ny!!: Kvælstof og Bølgelængde · Se mere »
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Ny!!: Kvælstof og Biosfære · Se mere »
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Ny!!: Kvælstof og Blod · Se mere »
Blodåre
Simpelt diagram over menneskets kredsløb. Blodårerne danner sammen med hjertet blodkredsløbet.
Ny!!: Kvælstof og Blodåre · Se mere »
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Ny!!: Kvælstof og Brændstof · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Kvælstof og Brint · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Kvælstof og Carbon · Se mere »
Carl Wilhelm Scheele
Scheeles apotek og bolig i Köping. Carl Wilhelm Scheele (født 9. december 1742 i Stralsund, død 21. maj 1786 i Köping) var en svensk kemiker.
Ny!!: Kvælstof og Carl Wilhelm Scheele · Se mere »
Cellulose
Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.
Ny!!: Kvælstof og Cellulose · Se mere »
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
Ny!!: Kvælstof og Celsius · Se mere »
Cryokonservering
Cryokonservering er en proces, hvor man nedfryser sæd, oocyter (ubefrugtede ægceller), embryoner og vævsmateriale.
Ny!!: Kvælstof og Cryokonservering · Se mere »
Cyanid
Cyanid (Kemisk formel: CN-) tilhører en gruppe af kvælende gifte, hvori også carbonmonoxid/kulilte og svovlbrinte findes.
Ny!!: Kvælstof og Cyanid · Se mere »
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Ny!!: Kvælstof og Cyanobakterier · Se mere »
Daniel Rutherford
Professor Daniel Rutherford (født 3. november 1749, død 15. november 1819) var en skotsk kemiker og fysiker som er mest kendt for at have isoleret grundstoffet nitrogen (kvælstof) i 1772.
Ny!!: Kvælstof og Daniel Rutherford · Se mere »
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Ny!!: Kvælstof og Dansk (sprog) · Se mere »
Debye (enhed)
Debye (symbol: D) er en CGS-enhed (en ikke-SI-enhed) til elektrisk dipolmomentElektrisk dipolemoment er defineret som ladning gange forskydning: |1 statC ||.
Ny!!: Kvælstof og Debye (enhed) · Se mere »
Denitrifikation
Denitrifikation er en anaerob bakteriel respirationproces, hvor nitrat (NO3-) omdannes til frit kvælstof (N2)eller lattergas (N2O).
Ny!!: Kvælstof og Denitrifikation · Se mere »
Derivat (kemi)
Inden for kemien er et derivat en forbindelse, der kan afledes af en anden.
Ny!!: Kvælstof og Derivat (kemi) · Se mere »
Destillation
Svaler til afkøling. 6. Kølevandstilledning. 7. Kølevandsafgang. 8. Destillatet. 10. Adapter. Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter.
Ny!!: Kvælstof og Destillation · Se mere »
Diamagnetisme
Diamagnetisme er et fænomen, der optræder i alle stoffer, der udsættes for et magnetfelt.
Ny!!: Kvælstof og Diamagnetisme · Se mere »
Diamant
Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.
Ny!!: Kvælstof og Diamant · Se mere »
Dielektrikum
Et dielektrikum (flertal: dielektrika) er et fysisk legeme (væske, gas, fast stof) karakteriseret ved dets permittivitet \epsilon og dets permeabilitet \mu.
Ny!!: Kvælstof og Dielektrikum · Se mere »
Dinitrogenpentoxid
Dinitrogenpentoxid (N2O5) er en ustabil forbindelse af kvælstof og ilt – givet tid vil stoffet langsomt dekomponere (molekylerne "falder fra hinanden") til kvælstofdioxid og ilt.
Ny!!: Kvælstof og Dinitrogenpentoxid · Se mere »
Dinitrogentetraoxid
Dinitrogentetraoxid (N2O4) er en oxiderende, stærkt giftig og æstende forbindelse af kvælstof og ilt.
Ny!!: Kvælstof og Dinitrogentetraoxid · Se mere »
Dinitrogentrioxid
Dinitrogentrioxid (N2O3) er en kemisk forbindelse af kvælstof og oxygen.
Ny!!: Kvælstof og Dinitrogentrioxid · Se mere »
Diode
brokobling. Ældre germaniumbaserede punktkontaktdioder. url-status.
Ny!!: Kvælstof og Diode · Se mere »
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Ny!!: Kvælstof og DNA · Se mere »
Dynamit
Dynamit Dynamit er et sprængstof baseret på nitroglycerin, som bliver opsuget i et porøst materiale, typisk kiselgur og rullet ind i et pap-hylster.
Ny!!: Kvælstof og Dynamit · Se mere »
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Ny!!: Kvælstof og Dyr · Se mere »
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Ny!!: Kvælstof og Elektromagnetisk stråling · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Kvælstof og Elektron · Se mere »
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Ny!!: Kvælstof og Elektronegativitet · Se mere »
Elektronik
filtre. Kredsløbets formål er at dele et balanceret input-signal (de to skrueendeterminaler) frekvenser i to dele. "Lave"-frekvenser til højre via et lavpasfilter – og "høje"-frekvenser til venstre via et højpasfilter. Output er to balancerede signaler. Eksempel på et kompliceret elektrisk prototype-/test-kredsløb. Elektronik er videnskaben og teknologien om elektroniske kredsløb bestående af komponenter såsom transistorer, integrerede kredsløb, modstande og spoler.
Ny!!: Kvælstof og Elektronik · Se mere »
Enzym
date.
Ny!!: Kvælstof og Enzym · Se mere »
Fenylgruppe
Strukturen af en phenylgruppe der sidder på en sidekæde. En phenylgruppe eller phenylring er en cyklisk gruppe med formlen C6H5.
Ny!!: Kvælstof og Fenylgruppe · Se mere »
Flogiston-teorien
Johan Joachim Becher introducerede flogiston-teorien Flogiston-teorien eller Flogistisk kemi er en forældet videnskabelig teori fra 1667 indført af den tyske alkymist Johann Joachim Becher (1635-1682), der introducerede det ild-lignende element og kaldte det flogiston.
Ny!!: Kvælstof og Flogiston-teorien · Se mere »
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Ny!!: Kvælstof og Fosfor · Se mere »
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Ny!!: Kvælstof og Gas · Se mere »
Glat muskulatur
De glatte muskler findes i de indre organer og sørger for de bevægelser, som sker automatisk, dvs.
Ny!!: Kvælstof og Glat muskulatur · Se mere »
Glødelampe
Almindelig glødelampe/-pære Glødelampesymbol En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C), og derved afgive lys.
Ny!!: Kvælstof og Glødelampe · Se mere »
Glycerin
Glycerin (også kendt som glycerol eller propantriol) er en farveløs, lugtfri, hygroskopisk og sødtsmagende trivalent alkohol der ved stuetemperatur er meget tyktflydende.
Ny!!: Kvælstof og Glycerin · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Kvælstof og Grundstof · Se mere »
Guano
Den peruanske sule (''Sula variegata'') bygger sin rede af guano. New York med last af guano. Guano er et låneord (fra spansk guano, fra quechua wanu 'møg, gødning').
Ny!!: Kvælstof og Guano · Se mere »
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ny!!: Kvælstof og Guld · Se mere »
Haber-Bosch-processen
Fritz Haber, 1918, opfinderen af Haber-Bosch processen. Haber-Bosch processen - nogle gange omtalt som Haber-processen - er en industriel implementering af reaktionen mellem nitrogen- og hydrogengas.
Ny!!: Kvælstof og Haber-Bosch-processen · Se mere »
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Ny!!: Kvælstof og Halveringstid · Se mere »
Højspænding
Det internationale advarselsskilt for højspænding. En højspændingsledning på 225.000 V. Højspændingsmast set indefra og mod toppen, Højspænding betegner en høj elektrisk spænding.
Ny!!: Kvælstof og Højspænding · Se mere »
Henry Cavendish
Henry Cavendish (født 10. oktober 1731, død 24. februar 1810) var en britisk videnskabsmand, bedst kendt for opdagelsen af hydrogen.
Ny!!: Kvælstof og Henry Cavendish · Se mere »
Hydrazin
Hydrazin, N2H4, er et giftigt og kræftfremkaldende stof, der lugter som ammoniak, hvorfra det også udvindes, men dets kemiske egenskaber minder mere om vand.
Ny!!: Kvælstof og Hydrazin · Se mere »
Hydrid
Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).
Ny!!: Kvælstof og Hydrid · Se mere »
Hydrofil
Hydrofil bruges blandt andet indenfor kemi og betyder reelt set vandelskende.
Ny!!: Kvælstof og Hydrofil · Se mere »
Hydronium
Oxoniumion (også kaldet hydronium) er en positivt ladet ion, som dannes ud fra vand, når det indeholder brint-ioner.
Ny!!: Kvælstof og Hydronium · Se mere »
Hypergolsk
Udtrykket hypergolsk (Hypergol, fra hyper-, ~ over- + ergon, arbejde) bruges om visse kombinationer af raketbrændstoffer og tilhørende iltningsmidler, som antænder spontant ved indbyrdes kontakt.
Ny!!: Kvælstof og Hypergolsk · Se mere »
Ikkemetal
Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).
Ny!!: Kvælstof og Ikkemetal · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Kvælstof og Ilt · Se mere »
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Ny!!: Kvælstof og Iltning · Se mere »
Imin
Generel struktur på en imin. En imin er en funktionel gruppe eller kemisk forbindelse der indeholder en carbon-nitrogen dobbeltbinding, hvor der på nitrogenet sidder enten et hydrogen eller en organisk gruppe.
Ny!!: Kvælstof og Imin · Se mere »
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission. Infrarødt billede af en isbjørn. Infrarødt billede af en slange som spiser en mus. Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling, som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.
Ny!!: Kvælstof og Infrarød stråling · Se mere »
Integreret kredsløb
UV-lys. Et integreret kredsløb, også kaldet IC (fra eng. integrated circuit) er et elektronisk kredsløb bestående af adskillige komponenter på et lille stykke halvledende materiale fx en mikrochip, der ofte er indbygget i et beskyttende hus, på hvilket forbindelsesterminaler er placeret.
Ny!!: Kvælstof og Integreret kredsløb · Se mere »
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Ny!!: Kvælstof og Interstellart medium · Se mere »
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Ny!!: Kvælstof og Iridium · Se mere »
Isoelektrisk punkt
Det isoelektriske punkt (pI) er den pH, ved hvilken et molekyle har en nettoladning lig nul.
Ny!!: Kvælstof og Isoelektrisk punkt · Se mere »
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Ny!!: Kvælstof og Isotop · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Kvælstof og Jern · Se mere »
Johan Kjeldahl
Johan Gustav Christoffer Thorsager Kjeldahl (16. august 1849 i Jægerspris – 18. juli 1900 ved Tisvildeleje) var en dansk kemiker, der udviklede en verdensberømt metode til bestemmelse af nitrogen mængden i bestemte kemiske forbindelser ved hjælp af en laboratorieteknik der kaldes Kjeldahl-metoden.
Ny!!: Kvælstof og Johan Kjeldahl · Se mere »
Johns Hopkins University
Johns Hopkins University er et universitet i Baltimore i staten Maryland i USA.
Ny!!: Kvælstof og Johns Hopkins University · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Kvælstof og Jordens atmosfære · Se mere »
Joseph Priestley
Joseph Priestley (13. marts 1733 – 8. februar 1804) var engelsk kemiker, filosof, præst og pædagog.
Ny!!: Kvælstof og Joseph Priestley · Se mere »
Kaliumnitrat
Kaliumnitrat er et fast, hvidt salpetersyresalt.
Ny!!: Kvælstof og Kaliumnitrat · Se mere »
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Ny!!: Kvælstof og Katalysator (kemi) · Se mere »
Kation
En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.
Ny!!: Kvælstof og Kation · Se mere »
Kølemiddel
Et kølemiddel er et fluid, som bevæger sig rundt i et kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske.
Ny!!: Kvælstof og Kølemiddel · Se mere »
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Ny!!: Kvælstof og Kelvin · Se mere »
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Ny!!: Kvælstof og Kemisk forbindelse · Se mere »
Kemisk Ordbog
Kemisk Ordbog er et opslagsværk, der beskriver retningslinjer og anbefalede stavemåder for godt 13.500 kemiske forbindelser, lægemidler, pesticider, akronymer og andre termer fra kemisk sprogbrug.
Ny!!: Kvælstof og Kemisk Ordbog · Se mere »
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Ny!!: Kvælstof og Kemisk reaktion · Se mere »
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Ny!!: Kvælstof og Kikkert · Se mere »
Kjeldahl-metoden
thumb thumb Udviklet i 1883 af danskeren Johan Kjeldahl, kvælstofanalysen Kjeldahl-metoden er en af de mest udbredte metoder til bestemmelse af kvælstof i organiske stoffer.
Ny!!: Kvælstof og Kjeldahl-metoden · Se mere »
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Ny!!: Kvælstof og Klor · Se mere »
Knoldbakterie
Knoldbakterier (også kaldet Rhizobia) er en gruppe af bakterier f.eks.
Ny!!: Kvælstof og Knoldbakterie · Se mere »
Kompleks (kemi)
Et kompleks opstår når en ion (et enkelt ladet atom eller molekyle) binder flere ioner eller polære molekyler til sig.
Ny!!: Kvælstof og Kompleks (kemi) · Se mere »
Kongevand
Opløsning af guld i kongevand. Kongevand eller aqua regia er en blanding af 3 dele konc.
Ny!!: Kvælstof og Kongevand · Se mere »
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Ny!!: Kvælstof og Kovalent binding · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Kvælstof og Kuldioxid · Se mere »
Kvælstof (molekylært)
Betegnelsen kvælstof bruges normalt kun om den molekylære gas (N2), der udgør omtrent 78% af Jordens atmosfære.
Ny!!: Kvælstof og Kvælstof (molekylært) · Se mere »
Kvælstofdioxid
Kvælstofdioxid (kvælstoftveilte eller nitrogendioxid) er en kemisk forbindelse af kvælstof (nitrogen) og ilt (oxygen).
Ny!!: Kvælstof og Kvælstofdioxid · Se mere »
Kvælstoffiksering
Kvælstoffiksering er en proces, hvor det forholdsvis inaktive, molekylære kvælstof tages fra luften og omdannes til biologisk nyttige forbindelser som f.eks.
Ny!!: Kvælstof og Kvælstoffiksering · Se mere »
Laser
Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør. Dog med den vigtige undtagelse at røret fungerer som en fotonforstærker. De fotoner som sendes frem og tilbage mellem spejlene, stimulerer udsendelsen af endnu flere fotoner med samme retning og fase som fotonen, som stimulerede udsendelsen. Lyset/fotonerne man ser i andre retninger, er en blanding af fotoner, som har ventet for længe og så er blevet spontant udsendt i en eller anden tilfældig retning og fotoner med andre bølgelængder. En laser er en indretning, som skaber lys eller anden elektromagnetisk stråling med ganske særlige egenskaber ved hjælp af kvantemekaniske effekter.
Ny!!: Kvælstof og Laser · Se mere »
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Ny!!: Kvælstof og Latin · Se mere »
Lattergas
Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt.
Ny!!: Kvælstof og Lattergas · Se mere »
Lipofil
Lipofil (også kaldet hydrofob) bruges blandt andet inden for kemi og betyder reelt set fedtelskende.
Ny!!: Kvælstof og Lipofil · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Kvælstof og Lithium · Se mere »
Lithiumnitrid
Lithiumnitrid er en kemisk forbindelse mellem lithium og nitrogen med den kemiske formel Li3N.
Ny!!: Kvælstof og Lithiumnitrid · Se mere »
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Ny!!: Kvælstof og Magnesium · Se mere »
Magnesiumnitrid
Magnesiumnitrid, Mg3N2, er en uorganisk forbindelse mellem magnesium og nitrogen.
Ny!!: Kvælstof og Magnesiumnitrid · Se mere »
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Ny!!: Kvælstof og Masse (fysik) · Se mere »
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Ny!!: Kvælstof og Massefylde · Se mere »
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Ny!!: Kvælstof og Metal · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Kvælstof og Middelalderen · Se mere »
Militærfly
Militærfly er flyvemaskiner, der er konstrueret med et militært formål.
Ny!!: Kvælstof og Militærfly · Se mere »
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Ny!!: Kvælstof og Mineral · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Kvælstof og Molekyle · Se mere »
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Ny!!: Kvælstof og Molybdæn · Se mere »
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Ny!!: Kvælstof og NASA · Se mere »
Natriumnitrat
Natriumnitrat er en uorganisk kemisk forbindelse med formlen.
Ny!!: Kvælstof og Natriumnitrat · Se mere »
Neurotransmitter
Neurotransmittere eller signalstoffer er kemiske stoffer, som frigøres i synapser og overfører signalet fra en neuron til en anden neuron, til en muskelcelle eller til en kirtelcelle via for eksempel en receptor.
Ny!!: Kvælstof og Neurotransmitter · Se mere »
Nitrat
Chilesalpeter - i en renset og pilleret form. Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, som er salte af salpetersyren.
Ny!!: Kvælstof og Nitrat · Se mere »
Nitrit
Model af en nitrit-ion Nitrit er en kort betegnelse for salte af salpetersyrling.
Ny!!: Kvælstof og Nitrit · Se mere »
Nitrocellulose
En 3D-model af nitrocelluloses struktur Nitrocellulose (eller skydebomuld, nitrovat, springvat, springbomuld) er et yderst brandfarligt stof, der fremkommer ved en blanding af cellulose og salpetersyre.
Ny!!: Kvælstof og Nitrocellulose · Se mere »
Nitrogenmonoxid
Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.
Ny!!: Kvælstof og Nitrogenmonoxid · Se mere »
Nitrogenoxider
Nitrogen trioxid Kvælstofilter, ofte forkortet til NOx, er en fællesbetegnelse for de seks forskellige gasarter der er dannet af forbindelser mellem kvælstof og ilt.
Ny!!: Kvælstof og Nitrogenoxider · Se mere »
Nitrogentriiodid
Nitrogentriiodid (kemisk formel NI3) er et primært brisant sprængstof.
Ny!!: Kvælstof og Nitrogentriiodid · Se mere »
Nitroglycerin
Nitroglycerin, med det kemiske navn Glyceryltrinitrat, er et yderst eksplosivt stof, som blandt andet anvendes til fremstilling af dynamit.
Ny!!: Kvælstof og Nitroglycerin · Se mere »
Normaltryk
Normaltryk eller standardtryk er et konventionelt tryk der er valgt som referencepunkt når eksempelvis stoffers kogepunkt eller gassers rumfang angives.
Ny!!: Kvælstof og Normaltryk · Se mere »
Nukleinsyre
Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.
Ny!!: Kvælstof og Nukleinsyre · Se mere »
Organisk forbindelse
Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.
Ny!!: Kvælstof og Organisk forbindelse · Se mere »
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Ny!!: Kvælstof og Organisme · Se mere »
Ostwald-processen
Ostwald-processen eller Ostwald-metoden er en kemisk proces, der anvendes til fremstilling af salpetersyre.
Ny!!: Kvælstof og Ostwald-processen · Se mere »
Overgangsmetal
Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.
Ny!!: Kvælstof og Overgangsmetal · Se mere »
Oxid
Et oxid i form af kemisk forbindelse mellem jern og oxygen kaldes i daglig tale rust Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.
Ny!!: Kvælstof og Oxid · Se mere »
Oxidationsmiddel
Et oxidationsmiddel er et kemikalie, der har en oxiderende virkning, dvs.
Ny!!: Kvælstof og Oxidationsmiddel · Se mere »
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Ny!!: Kvælstof og Periodiske system · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Kvælstof og Planet · Se mere »
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt. Kunstig polarlys lavet i et laboratorium. (fra ''Université Paris-Sud (Orsay)'' i tidsskriftet ''Journées de la Science'' i 2005). Kort over nordpolen, som viser at nordlyset ses i et ringområde om den magnetiske sydpol (rød-sort prik) (ikke den geografiske nordpol (turkis-sort prik) hvorom jorden roterer). Jupiter Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden.
Ny!!: Kvælstof og Polarlys · Se mere »
Produkt (kemi)
Et produkt er en substans, der dannes som et resultat af en biologisk eller kemisk reaktion.
Ny!!: Kvælstof og Produkt (kemi) · Se mere »
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Ny!!: Kvælstof og Protein · Se mere »
Radikal (kemi)
Eksempel på en radikalreaktion. Prikken betegner den uparrede elektron, som kan reagere med en anden del af molekylet, dobbeltbindingen, og der dannes en ny radikal. I kemi er et radikal eller et frit radikal betegnelsen for et atom eller en forbindelse som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal.
Ny!!: Kvælstof og Radikal (kemi) · Se mere »
Reaktant
En reaktant er en kemisk forbindelse der danner udgangspunkt for en kemisk reaktion.
Ny!!: Kvælstof og Reaktant · Se mere »
Reduktionsmiddel
I kemi er et reduktionsmiddel et stof, der ved reaktion afgiver elektroner og derved reducerer oxidationstrinnet af et grundstof, hvorved stoffet selv oxideres.
Ny!!: Kvælstof og Reduktionsmiddel · Se mere »
Richard R. Schrock
Richard Royce Shrock (født 4. januar 1945) er en amerikansk kemiker og nobelprisvinder.
Ny!!: Kvælstof og Richard R. Schrock · Se mere »
RNA
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).
Ny!!: Kvælstof og RNA · Se mere »
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Ny!!: Kvælstof og Rumfang · Se mere »
Rumfærge-programmet
Space Shuttle Insignia Rumfærge-programmet var det fjerde bemandede rumfartsprogram, der blev gennemført af den amerikanske rumfartsorganisation NASA.
Ny!!: Kvælstof og Rumfærge-programmet · Se mere »
Rustfrit stål
Dagligdags produkter fremstillet af rustfrit stål. Rustfrit stål eller rustfast stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom (masseprocent).
Ny!!: Kvælstof og Rustfrit stål · Se mere »
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
Ny!!: Kvælstof og Ruthenium · Se mere »
Salpetersyre
Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.
Ny!!: Kvælstof og Salpetersyre · Se mere »
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Ny!!: Kvælstof og Saturn · Se mere »
Sæd
Menneskesæd i en petriskål. Sperma eller sæd er væsken, som er de fleste handyrs befrugtningsenhed.
Ny!!: Kvælstof og Sæd · Se mere »
Sensor
AH-1 Cobra helikopter En sensor eller føler er en enhed, som reagerer på en fysisk påvirkning (se liste) og som reaktion giver et signal.
Ny!!: Kvælstof og Sensor · Se mere »
Signaltransduktion
Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Ved signaltransduktion forstås omdannelse af en type signal til en anden.
Ny!!: Kvælstof og Signaltransduktion · Se mere »
Skydevåben
Moderne skydevåben med lyddæmpere. Skydevåben er en fællesbetegnelse for følgende våbentyper.
Ny!!: Kvælstof og Skydevåben · Se mere »
Smog
Smog i Hong Kong. Smog er en luftforureningsform, som dannes under inversion, fordi luftforureningen forhindres i at spredes og fortyndes.
Ny!!: Kvælstof og Smog · Se mere »
Sprængstof
Eksplosion forårsaget af sprængstoffer. Sprængstof er et kemisk stof (eller blanding af flere stoffer), hvis ekstremt høje forbrændingshastighed udnyttes til sprængninger.
Ny!!: Kvælstof og Sprængstof · Se mere »
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Ny!!: Kvælstof og Stjerne · Se mere »
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Ny!!: Kvælstof og Stjernenukleosyntese · Se mere »
Substrat (enzym)
Et substrat (grønt) bindes til enzymets (sort) aktive center. Substrat omdannes, og produktet (orange) frigives fra enzymet. I biokemi er et substrat det molekyle som et enzym virker på.
Ny!!: Kvælstof og Substrat (enzym) · Se mere »
Synlige spektrum
Det synlige spektrum Det synlige spektrum er den del af det elektromagnetiske spektrum, som det menneskelige øje er i stand til at opfatte.
Ny!!: Kvælstof og Synlige spektrum · Se mere »
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Ny!!: Kvælstof og Syre · Se mere »
Tøris
Fordampende tøris i vand. atmosfæres tryk). Tøris er kuldioxid i fast form, og fremstilles ved ekspandering af den flydende CO2.
Ny!!: Kvælstof og Tøris · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Kvælstof og Temperatur · Se mere »
Tholin
Titans atmosfære Tholin eller tholiner (fra oldgræsk tholós "uklar") er en blanding af heteropolymere organiske nitrogenforbindelser, der ikke dannes naturligt på Jorden, men som findes i stor mængde i solsystemets ydre på overfladen af måner, som f.eks.
Ny!!: Kvælstof og Tholin · Se mere »
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Ny!!: Kvælstof og Titan (måne) · Se mere »
Transistor
Nutidige silicium-baserede transistorer i forskellige huse; fra venstre mod højre: TO-92, TO-18, TO-5/TO-39, TO-220 og TO-202. "TO" står for ''transistor outline''. Ældre germanium-baserede punkt-kontakt transistorer mest med typenumre, der starter med OC. Produktionen af disse foregik med mange manuelle produktionstrin.http://www.thevalvepage.com/trans/manufac/manufac1.htm thevalvepage.com: Manufacture of Junction Transistors, https://web.archive.org/web/20170709132755/http://www.thevalvepage.com/trans/manufac/manufac1.htm backup Effekttransistor i et større hus benævnt TO-3 og med Pro Electron produktkoden BD182. korroderet af salt fra havets skumsprøjt. En transistor er en elektronisk halvlederkomponent til styring af for det meste lave elektriske spændinger og strømme.
Ny!!: Kvælstof og Transistor · Se mere »
Trotyl
Trotylmolekyle. Trotyl eller 2,4,6-trinitrotoluen (TNT) (IUPAC-navn: 2-methyl-1,3,5-trinitrobenzen) er en organisk forbindelse med sumformlen C7H5N3O6, hvilket også kan skrives som C6H2(NO2)3CH3.
Ny!!: Kvælstof og Trotyl · Se mere »
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Ny!!: Kvælstof og Tryk (fysik) · Se mere »
Trykfaldssyge
Dykkere i trykkammer til imødegåelse af trykfaldssyge (dykkersyge) Trykfaldssyge, også dekompressionssyge, bends og caissons syndrom eller mere populært dykkersyge, er en tilstand, der opstår, når man efter at have været under tryk i længere tid kommer tilbage til normalt tryk, og denne trykændring foregår for hurtigt.
Ny!!: Kvælstof og Trykfaldssyge · Se mere »
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Ny!!: Kvælstof og Tysk (sprog) · Se mere »
Udgangsstof
Et udgangsstof, også ofte med en anglisering kaldt en prækursor (precursor), er indenfor kemien en forbindelse, der deltager i en kemisk reaktion, som producerer en anden forbindelse.
Ny!!: Kvælstof og Udgangsstof · Se mere »
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Ny!!: Kvælstof og Ultraviolet lys · Se mere »
Urinstof
Ureamolekyle Urinstof, urea eller carbamid er en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH2)2CO.
Ny!!: Kvælstof og Urinstof · Se mere »
Urinsyre
Urinsyre, som ikke må forveksles med urinstof, er slutproduktet i nedbrydningen af nukleinsyrer (her: nedbrydningen af purinbaser).
Ny!!: Kvælstof og Urinsyre · Se mere »
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Ny!!: Kvælstof og Valens · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Kvælstof og Vand · Se mere »
Vasodilatation
Illustraion af vasodilation; t.v. normalt blodkar, t.h. et blodkar, hvor gennemstrømningen er større Vasodilatation betyder, at kroppens blodkar dilaterer, det vil sige at blodkarrenes glatte muskulatur slapper af og karene udvider sig, især i de store vener, store arterier og de mindre arterioler.
Ny!!: Kvælstof og Vasodilatation · Se mere »
WCW Monday Nitro
WCW Monday Nitro var et ugentligt amerikansk tv-program produceret af World Championship Wrestling.
Ny!!: Kvælstof og WCW Monday Nitro · Se mere »
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Ny!!: Kvælstof og Wolfram · Se mere »
Omdirigeringer her:
E-941, Flydende nitrogen, Kvælstof 14, Kvælstof 15, Kvælstof-14, Kvælstof-15, Kvælstofisotoper, Nitrogen, Nitrogen 14, Nitrogen 15, Nitrogen-14, Nitrogen-15, Nitrogenisotoper.
