Ligheder mellem Kysjtym-ulykken og Tjernobylulykken
Kysjtym-ulykken og Tjernobylulykken har 8 ting til fælles (i Unionpedia): Curie, Kernebrændsel, Kernekraft, Kernevåben, Meter, Plutonium, Radioaktivitet, Sovjetunionen.
Curie
En curie (Ci) er i fysik en måleenhed for aktiviteten af en radioaktiv kilde.
Curie og Kysjtym-ulykken · Curie og Tjernobylulykken ·
Kernebrændsel
Atomkraftbrændslets cyklus. Uranen udvindes, beriges og klargøres til atomkraftbrændsel (1), som leveres til atomkraftværket. Efter anvendelsen i kraftværket videresendes de brugte brændselselementer til et genanvendelsesværk (2) eller til et oplagringssted (3), hvor de opbevares permanent i meget beskyttede omgivelser, som i en klippe. Ved genanvendelse kan 95 % af det brugte brændsel gøres klar igen til brug i kraftværket (4). Kernebrændsel er et materiale som kan forbruges med henblik på at få kerneenergi.
Kernebrændsel og Kysjtym-ulykken · Kernebrændsel og Tjernobylulykken ·
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.
Kernekraft og Kysjtym-ulykken · Kernekraft og Tjernobylulykken ·
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Kernevåben og Kysjtym-ulykken · Kernevåben og Tjernobylulykken ·
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Kysjtym-ulykken og Meter · Meter og Tjernobylulykken ·
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Kysjtym-ulykken og Plutonium · Plutonium og Tjernobylulykken ·
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Kysjtym-ulykken og Radioaktivitet · Radioaktivitet og Tjernobylulykken ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Kysjtym-ulykken og Sovjetunionen · Sovjetunionen og Tjernobylulykken ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Kysjtym-ulykken og Tjernobylulykken
- Hvad de har til fælles Kysjtym-ulykken og Tjernobylulykken
- Ligheder mellem Kysjtym-ulykken og Tjernobylulykken
Sammenligning mellem Kysjtym-ulykken og Tjernobylulykken
Kysjtym-ulykken har 36 relationer, mens Tjernobylulykken har 138. Da de har til fælles 8, den Jaccard indekset er 4.60% = 8 / (36 + 138).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Kysjtym-ulykken og Tjernobylulykken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: