Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Letingerne og Wacho

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Letingerne og Wacho

Letingerne vs. Wacho

Letingerne (italiensk: Letingi) var et dynasti af langobardisk konger der regerede i det 5. og 6. århundrede til år 546, med i alt syv konger. Wacho (også: Waccho; født ?, død 539) var en langobardisk konge af slægten Leting, der regerede i første halvdel af det 6. århundrede – ca.

Ligheder mellem Letingerne og Wacho

Letingerne og Wacho har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Det Byzantinske Rige, Donau, Frankere, Historia gentis Langobardorum, Langobarder, Origo Gentis Langobardorum, Ostrogoterne, Pannonien, Paulus Diaconus, Tato, Waltari (langobarder), 6. århundrede.

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Det Byzantinske Rige og Letingerne · Det Byzantinske Rige og Wacho · Se mere »

Donau

Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.

Donau og Letingerne · Donau og Wacho · Se mere »

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Frankere og Letingerne · Frankere og Wacho · Se mere »

Historia gentis Langobardorum

Historia gentis Langobardorum (Langobardernes historie) er en ikke færdiggjort samling af seks bøger omhandlende langobardernes historie, skrevet af Paulus Diaconus i slutningen af det 8. århundrede.

Historia gentis Langobardorum og Letingerne · Historia gentis Langobardorum og Wacho · Se mere »

Langobarder

Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.

Langobarder og Letingerne · Langobarder og Wacho · Se mere »

Origo Gentis Langobardorum

''Origo gentis Langobardorum'', manuskript fra det 10. århundrede (Berlin) ''Origo gentis Langobardorum'', illustreret manuskript fra det 11. århundrede (Salerno) Origo Gentis Langobardorum (af lat.:langobardernes oprindelse) er et kort manuskript af en anonym forfatter fra det 7. århundrede der beskriver en legende om langobardernes oprindelse samt deres historie op til kong Perctarit (672–688).

Letingerne og Origo Gentis Langobardorum · Origo Gentis Langobardorum og Wacho · Se mere »

Ostrogoterne

Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.

Letingerne og Ostrogoterne · Ostrogoterne og Wacho · Se mere »

Pannonien

Romerske provinser i balkan-områdetPannonien ses øverst til venstre Pannonien er et oldtidsland som lå i de nuværende lande Østrig, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Hercegovina.

Letingerne og Pannonien · Pannonien og Wacho · Se mere »

Paulus Diaconus

Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").

Letingerne og Paulus Diaconus · Paulus Diaconus og Wacho · Se mere »

Tato

Tato (død 510) var en langobardisk konge af slægten Leting, der regerede i starten af det 6. århundrede – ca.

Letingerne og Tato · Tato og Wacho · Se mere »

Waltari (langobarder)

Waltari (? – 547) var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede fra 539 til 546.

Letingerne og Waltari (langobarder) · Wacho og Waltari (langobarder) · Se mere »

6. århundrede

5. århundrede – 6.

6. århundrede og Letingerne · 6. århundrede og Wacho · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Letingerne og Wacho

Letingerne har 28 relationer, mens Wacho har 24. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 23.08% = 12 / (28 + 24).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Letingerne og Wacho. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: