Ligheder mellem Liden klokke og Vellugtende gulaks
Liden klokke og Vellugtende gulaks har 20 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Bidende stenurt, Biotop, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frugt, Jord, Juli, Kulturplante, Overdrev, Planter, Rød svingel, Rod (plantedel), Staude, Stængel.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Liden klokke · Art og Vellugtende gulaks ·
Bidende stenurt
Bidende Stenurt (Sedum acre) er en 3-6 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på åben sandbund, stengærder, overdrev og vejkanter.
Bidende stenurt og Liden klokke · Bidende stenurt og Vellugtende gulaks ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Liden klokke · Biotop og Vellugtende gulaks ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Liden klokke · Blad (plantedel) og Vellugtende gulaks ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Bladstilling og Liden klokke · Bladstilling og Vellugtende gulaks ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Liden klokke · Blomstring (botanik) og Vellugtende gulaks ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Liden klokke · Carl von Linné og Vellugtende gulaks ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Liden klokke · Danmark og Vellugtende gulaks ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Liden klokke · Dækfrøede planter og Vellugtende gulaks ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Liden klokke · Europa og Vellugtende gulaks ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Liden klokke · Frugt og Vellugtende gulaks ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jord og Liden klokke · Jord og Vellugtende gulaks ·
Juli
Juli er årets syvende måned.
Juli og Liden klokke · Juli og Vellugtende gulaks ·
Kulturplante
Almindelig Byg er gennem tiderne blevet forædlet til menneskelige formål. Kulturplanter er planter, som gennem dyrkning og forædling (domesticering) er gjort mere egnede til menneskelige formål.
Kulturplante og Liden klokke · Kulturplante og Vellugtende gulaks ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Liden klokke og Overdrev · Overdrev og Vellugtende gulaks ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Liden klokke og Planter · Planter og Vellugtende gulaks ·
Rød svingel
Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.
Liden klokke og Rød svingel · Rød svingel og Vellugtende gulaks ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Liden klokke og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Vellugtende gulaks ·
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Liden klokke og Staude · Staude og Vellugtende gulaks ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Liden klokke og Vellugtende gulaks
- Hvad de har til fælles Liden klokke og Vellugtende gulaks
- Ligheder mellem Liden klokke og Vellugtende gulaks
Sammenligning mellem Liden klokke og Vellugtende gulaks
Liden klokke har 49 relationer, mens Vellugtende gulaks har 39. Da de har til fælles 20, den Jaccard indekset er 22.73% = 20 / (49 + 39).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Liden klokke og Vellugtende gulaks. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: